Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Hans Jonas Hansen Seriøse henvendelser, tak

Seriøse henvendelser, tak

1.771 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
19 February 2016

Jeg har stor forståelse for, at man gerne vil have en webshop billig, men når du gerne vil have andre til at lave den, skal du tænke over, at de bruger tid på det. Selv hvis du opsætter er webshop tema, så tager det tid. Derfor er mit råd til dig, at hvis du vil have en webshop til 1.000 kr., skal du selv opsætte den.

Hvis du skal opsætte din egen webshop, vil jeg anbefale en løsning som Shopify, da det ofte er langt lettere end WooCommerce. Fordelen ved WooCommerce er dog, at du har langt flere muligheder, og det er lettere at ændre ting i temaer, så det passer til din webshop.

Da jeg har skrevet guides om Shopify og opsat temaer i det, har jeg fået en stor viden om, hvordan tingene fungerer, og hvordan du lettest sætter dit tema op. Hver problem, jeg har oplevet, har gjort, at jeg ved, hvordan problemet løses.

På den måde sparer du tid, hvis jeg opsætter dit tema, men det er vigtigt, at du forstår, at der er et tradeoff mellem selv at bruge tiden på det og betale for det.

Selv sætte det op eller få andre til det?

Det kommer helt an på, hvad du gerne vil opnå. Jeg har kunder, som har forsøgt at opsætte et Shopify tema, men i sidste ende måtte opgive, da der var for mange nye ting at finde ud af.

Jeg har også haft kunder, som slet ikke har ønsket at gå i gang, da de hellere vil fokusere på de ting, som de er gode til. De gider ikke bruge tid på at opsætte en webshop, da de hellere vil bruge tiden på deres kerneydelse.

Samtidig har jeg også rådgivet kunder, som gerne selv ville opsætte deres tema, da de gerne vil have en forståelse for, hvordan Shopify eller WooCommerce fungerer. Flere har endda brugt mine gratis guides på Lavenwebshop, hvor jeg skriver om, hvordan de selv kan opsætte deres webshop.

Alle disse grunde er fine med mig, det må være op til den enkelte, hvordan de mener, at de bedst bruger deres tid. Min egen viden om Shopify og WooCommerce er kommet af, at jeg begyndte at arbejde med det, så jeg har stor forståelse for, hvis man gerne selv vil gøre det.

Men husk at hvis du henvender dig til mig eller andre, så koster det penge. Sådan fungerer den slags.

Tænk over hvorfor du kontakter andre

Hvis du ønsker, at jeg skal opsætte din webshop, er det, fordi du har vurderet, at du kommer til at bruge for lang tid på at gøre det.

Jeg har haft henvendelser, hvor man ønsker en hel webshop opsat for 1.000 kr, og hvis man ikke ønsker at betale mere end det, vil jeg opfordre til, at man selv opsætter sin webshop.

For hvis du får en til at opsætte en hel webshop for 1.000 kr., så er personen enten meget sulten, eller også er personen ikke særlig dygtig. Problemet er, at man aldrig ved, om man har fundet den sultne eller dårlige, før det er for sent.

Jeg siger ikke, at det er kundens job at kende til priser, men jeg går heller ikke ned til min frisør, og regner med, at hun kan klippe mig for 50 kr. Du skal regne med, at hvis du selv opsætter en temawebshop, så tager det stadigvæk lang tid, inden det hele spiller, og du er tilfreds med resultatet.

Der er intet galt med, at man ikke vil bruge mange penge på opsætning af en webshop. Det har jeg stor forståelse for, men husk at hvis det er sådan, du har det, så skal du altså også bruge tiden på at gøre det selv.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Hans skriver Skriv dig op