Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Nu skal vi i gang

1.632 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
31 August 2017

Billedresultat for mejetærsker

Sommerferien er ovre, mejetærskerne for hjemadgående og solbriller på udsalg. Efteråret er vores vilkår. Mørket vinder, dagene bliver kortere, solen går tidligt hjem. Alligevel dør alt liv ikke. Selvom natten bliver længere end dagen. Det kan også være tid til at starte nyt.

Nyt skal startes. Tanker skal tænkes. Handling skal skabes. Det handler om iværksætteri.
Herfra 10 kærlige spark – forhåbentlig i rigtig retning. 10 råd og tips til dig der er iværksætter. Tips, som du kan lade dig inspirere af.

  1. Find ud af, hvad du brænder for og fokuser på dét. Denne energiild, viljen og troen, vil bære dig over store bjergtinder. Gør dig derfor klart, hvad du vil. 
  2. Find løsninger. Vigtigt, at du udvikler din forretningssans og din kreativitet og finder kreative løsninger på problemerne - i stedet for at stirre dig blind på dem. Problemer er udfordringer der skal løses
  3. Fortæl om din idé – men giv heller ikke dine forretningshemmeligheder bort. Måske løber du en større risiko, hvis du ikke fortæller om din idé end hvis du deler den? 
  4. Accepter fejl. Fejl kan ikke undgås, slet ikke som iværksætter. Accepter dem. Se fejlene som en mulighed for at blive klogere og lære, hvordan du kommer videre. 
  5. Prioriter din tid på de ting, som virkelig flytter noget. Som iværksættere er tid den ressource som oftest er i underskud. Hop endelig over hvor gærdet er lavest, hvis det hjælper dig til at komme hurtigere i mål. 
  6. Pas på din energi. Iværksættere lever af god energi, drive og passionen for ”barnet”. Slukkes flammen, mister du din vigtigste ressource. Husk derfor også at gøre ting, der er gode for dig – og som giver dig energi hver dag. 
  7. Find gode legekammerater, som du kan sparre med. Det er vigtigt at finde nogle mennesker, som både kan udfordre dig og samtidig give dig inspiration til at udvikle din virksomhed. Netværk giver også kunder i butikken.
  8. Fokuser på dine kunders behov i stedet for dit produkts fortræffeligheder. En velkendt fejl for mange iværksættere er, at blive så forgabte i egne produkter, at det overses, at det i sidste ende er kunderne, der er afgørende for succesen. 
  9. Spørg om hjælp. Andre mennesker er ofte meget villige til at hjælpe. At spørge andre til råds er ofte den bedste måde at bygge langvarige relationer på. Samtidig giver det dig en uvurderlig viden, som du kan handle på. 
  10. Gør tingene på din måde. Mange mennesker står klar i kulissen med gode råd til, hvordan du bør gøre tingene. Hvis du ønsker at skabe noget nyt, vil der altid være nogle, der synes at det du gør er helt forkert. Det har vi prøvet før uden held – drop det! Tag det som et tegn på, at du nok er på vej i den helt rigtige retning.

Vær bevidst om at det i sidste ende er dit ansvar at træffe dine egne beslutninger og følge din egen mavefornemmelse. 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jan skriver Skriv dig op