Kunsten at sige "NEJ!"

Ligeså vigtigt som det er at kunne sige "JA!" til folk når de beder én om noget, ligeså svært er det at sige "NEJ!".  Det er dog i virkeligheden næsten mere vigtigt at kunne sige "NEJ!" end "JA!", da man ved at sige "JA!" og så ikke fuldfører det man har accepteret, stiller den spørgende i en rigtig skidt situation.  Hvis man takker nej derimod, ja, så ved personen at du af en eller anden årsag ikke lige kan/vil fuldføre det efterspurgte, og begynder umiddelbart at søge efter andre der kan sige "JA!".  Ved at takke nej på en selektiv måde kan man samtidigt opnå, at dem der spørger (og får et nej), får en stadigt mere klar fornemmelse af dine kompetencer, og de så er bedre rustet i fremtiden til at spørge igen.  Eller undlade at spørge!

Det er klart, at man ikke kan sige "NEJ!" til alt og alle i sit liv, så taber man sine venner og relationer iøvrigt.  Jeg siger heller ikke at man skal sige "nej tak" til alt, men blot med måde, hvor man rent faktisk tænker på, om man kan hjælpe spørgeren i deres situation MERE ved at sige "NEJ!" end "JA!".

Det er derfor en generel misforståelse at folk automatisk bedre vil kunne lide dig som person, hvis du siger "JA!", for det er langtfra altid tilfældet.

Glæder mig som altid til feedback, også fra jer kroniske "JA!" og "NEJ!" sigere