Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Thomas Bigum 3 strømninger for 2014 din virksomhed bør holde (EKSTRA) øje med

3 strømninger for 2014 din virksomhed bør holde (EKSTRA) øje med

6.306 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
30 January 2014

Jeg ved det. Det er til at blive både skeløjet og rundtosset af.

Facebook er ved at lukke for det gratis varme vand, så en virksomhed er tæt på tvunget til at bakke sit indhold op med budget. Instagram er (vist) i vækst. Twitter nævnes nu jævnligt på TV og LinkedIn virker (stadig) overraskende godt, når det bruges rigtigt.

Kigger jeg i krystalkuglen for 2014 er tingene forholdsvist tydelige. Det er de blandt fordi en del af det der folder sig ud allerede kunne ses i 2013.

1. Social business

Et begreb der ikke er let at definere, men som kan (og skal) betragtes som en vigtig strømning. Hvis social media marketing ikke længere er en facebookopdatering, der ruller som en snebold gratis ned ad en bakke – så er det noget andet og langt større.

Social business er dét ”andet”, og det er LANGT større. Det er organisationsændringer og virksomhedkultur, som kan lønne sig på sociale medier, fordi virksomhedens approach derved passer bedre til sociale medier.

To-do
Studér emnet via blogs og analogt litteratur. Målet med en transformation til social business er at gå fra at være en firkantet brik, der skal i et rundt hul – til et tandhjul der falder i hak med dynamikken på nettet. Du kan starte med at overveje om du udnytter det potentiale virksomhedens eksperter har. Har de profiler på nettets sociale tjenester? Må de have det? Får de hjælp til at have det?

2. Content marketing (indholdsbaseret markedsføring)
Her har du faktisk en gammel disciplin i strategihåndbogen for online marketing. Den fik desværre ikke det spotlight den fortjente gennem årene 2011-2013, fordi sociale medier blev det vigtigste buzzword. Funny enough, så er markedsføring på sociale medier INTET uden content (indhold), så content marketing er den i byen alle kender uden at vide hvorfra.

Når organisk facebooksynlighed er dalende (dvs. gratis), og brugerne på de resterende platforme typisk helst vil følge deres venner eller ligesindede og IKKE din virksomhed, så skal der mere substans i det der skubbes ind til den støjende fest på sociale medier – uanset navnet på platformen/tjenesten.

To-do
Bliv klogere på hvad for noget indhold virksomheden kan lægge på nettet, som ANDRE end virksomheden selv gider poste, trykke like til samt at ”tale” om. Når der bliver trukket i tæppet under den facebookside, som du tidligere gratis kunne nå mange mennesker med – så må du i stedet nå de mange mennesker via mennesker. Start evt. med virksomhedens egne eksperter (se også social business)

3. Monitorering
Her er i internethistorie en OLD-gammel sag. Den kan sikkert dateres længere tilbage end content marketing. Jeg har en ven, der hedder Christian, som i de tidlige 00’er sad hos Observer og bladrede i aviser for at lave medieanalyser til virksomheder. Her kiggede de også på internetmedier, så disciplinen har nok stort set samme alder som internettet.

Monitorering af nettet er bare tilbage i en ny rolle. Det skal ikke udføres (alene) for at få en afvejning af hvordan stemningen er overfor virksomhedens brand. Har du købt ydelser som dette, så kender du drillen. En daglig/ugentlig mail eller lille rapport, som mest handler om at foregribe krisesituationer. Er der ris skal der rykkes ud. Er der ros er alt godt. VÅGN OP!

Ros skal mødes med tak. Folk taler om brandet og har spørgsmål, og det er din PLIGT at sikre at virksomheden både fanger det OG reagerer. Det starter med monitorering, og for dig måske med at se på dine medierapporter i et nyt lys.

To-do

  • Hvis du kun køber din medieovervågning for at lægge den i skuffen: sig aftalen op. NU!
  • Hvis du betaler ekstra for hver gang du er nævnt på nettet: sig aftalen op. NU!
  • Hvis du betaler langt mere end $65 pr. måned, som den dyreste pakke koster hos Mention.net, så overvej KRAFTIGT at sige din aftale op, og ansæt i stedet et menneske til at udføre det inhouse.

Stop med at købe crap og investér i mennesker!

For at følge samtlige af disse 3 strømninger har du brug for mennesker. Du har brug for menneskeligt DNA til at blive en social business (måske uddannelse af dem du har). Du har brug for mennesker til at producere content for at blive synlig, og du har brug for mennesker – ikke rapporter –  til at lytte og interagere på nettet.

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Thomas skriver Skriv dig op