Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Advokat Jacob Tøjner fra ditselskab.dk IVS: Kan man anvende IVS som holding? Pointer?

IVS: Kan man anvende IVS som holding? Pointer?

14.972 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
18 December 2013

HVAD ER ET IVÆRKSÆTTERSELSKAB?

Hvis du ved alt om det nye (PER 01.01.2014) iværksætterselskab, så spring til næste afsnit. Hvis ikke så lad mig henvise dig til følgende artikel: http://www.amino.dk/blogs/toejner/archive/2013/09/05/iv-230-rks-230-tterselskabet-eller-ivs-er-det-brugbart.aspx.

HVAD KAN MAN SÅ BRUGE DET TIL - SELSKABSRETLIGT?

Man kan anvende selskabet til alt. Der er simpelthen ingen grænser for den selskabsretlige anvendelse. Derudover forholder det sig således at selskabet skattemæssigt behandles som et anpartsselskab. Derfor er det et anpartsselskab, der bare skal kalde sig IVS fremfor ApS. Det giver jo anledning til en række strategiske overvejelser. Hvis det kan alt, hvis der ikke er grænser, så kan iværksætterselskabet stifte andre selskaber, herunder anpartsselskaber og aktieselskaber.

HVAD ER POINTEN VED AT LADE IVÆRKSÆTTERSELSKABET VÆRE HOLDINGSELSKAB?

Det er egentlig meget meget enkelt: Når iværksætterselskabet kan det samme som IVS, så kan man faktisk stifte et anpartsselskab eller aktieselskab for 1 krone. Tja, over tid i hvert fald. Lad mig forklare:

Hvis du stifter et IVS for 1 kr. får du et CVR nummer. Herefter låner du midler ind, så iværksætterselskabet kan stifte et anpartsselskab eller et aktieselskab. Dette lån gør, at iværksætterselskabet nu er i stand til at erlægge hele kapitalen. Herefter ejer iværksætterselskabet jo for eksempel anpartsselskabet, der bliver et datterselskab. Dette datterselskab er nu driftsselskabet i min koncern. Det sender over tid fakturaer og tjener penge. Datterselskabet betaler selskabsskat, og resultatet efter skat kan udloddes skattefrit i iværksætterselskabet, der herefter skal henlægge opsparing efter reglerne. Resten af de skattefrit modtagne midler må IKKE udloddes til anpartshaveren, men iværksætterselskabet selvfølgelig gerne - i overensstemmelse med en aftale med dig som anpartshaver - afdrage på lånet til dig. Disse afdrag er jo tilbagebetaling af det indskud du I ALLE ANDRE SITUATIONER aldrig ville får retur, men kun får retur, fordi IVS'et kan stiftes for 1 krone.

Selvfølgelig skal lånet forrentes, selvfølgelig skal du betale skat af disse renter, men iværksætterselskabet kan trække renterne fra i skat qua sambeskatning.

ULEMPE:

Tja, hvis det hele går ned har du ikke - som du ellers ville have ved rullende kapital med 2 x ApS og et indskud på 50.000 kr - fradrag for tabet på lånet. Det er dog muligt at konstruere en særlig indlånsmetode til selskabet, der alligevel sikrer et fradrag, men denne metode kræver konkret advokatrådgivning

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Advokat skriver Skriv dig op