Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad ville i tænke? - Ansøgning

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Kalundborg
Tilmeldt 19. Dec 09
Indlæg ialt: 858
Fra  Knockout Marketing Skrevet kl. 22:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg sad i sidste uge og modtog endeligt nej, på elevplads ansøgning hos den virksomhed jeg i 4 ugers praktik gav den fuld pedal hos. Derfor var jeg lidt ved siden af den, da jeg samtidigt havde modtaget samme tilbagesvar fra en håndfuld andre over mail.

Nu tænkte jeg - Hvad kan jeg gøre som er spændende nok til jeg i det mindste får en samtale?

Herefter tænker jeg, hvad med at sende i "gammel" brev form (selvfølgelig udprint af ansøgning, cv og udtalelser) da jeg kunne forestille mig at det snart var blevet "spændende" igen med brev, da alle mine klasse kammerater har sendt afsted elektronisk - Ville i finde det irriterende eller ville det give jer lysten til at kigge nærmere på indholdet?

- Skal lige siges det er uopfordret

Derefter, hvordan får jeg fastholdt vedkommende længe nok til at han når til udtalelserne ( de er rigtigt flotte kan jeg fortælle Smile ) - Hvad med lidt til den søde tand? og smed en pose matador mix (stor nok til at dele med resten af kontoret selvfølgelig) med ned i den store kuvert.

Alle ansøgningerne jeg smed afsted, røg til den i HR afdelingen der har haft størst og bedst kontakt med skolen i årenes løb (fik lusket dem ud af studievejleder)

 

Hvad ville i sige/tænke til sådan én. Jeg sidder og bliver i tvivl hvorvidt det bliver en succes :-) Det bliver spændende hvad man får af tilbagesvar.

Få 3 tilbud fra lokale ejendomsmæglere på formidlingen af dine erhvervslokaler (gælder også privat bolig)

Fra Aarhus
Tilmeldt 4. Jan 11
Indlæg ialt: 1085
Fra  Linde-media Skrevet kl. 23:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ked af at høre det. Det er sgu trist for dig. 

Haha, det kan aldrig skade at prøve, og det er da en meget sød idé. Prøv! 

held og lykke! 

Fra København
Tilmeldt 13. Feb 10
Indlæg ialt: 3636
Fra  My-phoneshop.dk Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Vi får en del uopfordrede ansøgninger, da vi oftest selv plukker de medarbejdere vi ønsker at skal besætte de ledige stillinger vi skaber.

Det kan godt være at vi er uheldige, eller at vi er offer for at der er nogen der skal sende et vist antal ansøgninger pr. dag, men jeg er endnu ikke stødt på noget der har fået os til at trække en person til samtale.

Generelt er de enten pisse kedelige, hvor der oftest bare er et CV og meget få linjer om ansøgeren. Ikke et ord om hvorfor de søger job hos os, hvad der gør at vi bare må tage dem til samtale, eller hvad det er for en person der søger.

Hvis de ikke er kedelige, er den eneste underholdning som regel, at man simpelthen skulle tro at det er løgn, at nogen virkelig tror at det bras de stykker sammen med stavefejl manglende linje i indhold, rodet sat op og hvad ved jeg, skulle kunne skaffe dem et job.

Nu ved jeg ikke hvilken type virksomhed du søger hos, og om det er store eller små. Vi er ikke ret store, men vi ville ikke blive imponerede af en pose slik. Tværtimod tror jeg faktisk at det ville give dig et lille minus, hvis du er nødt til at "bestikke" os, for at få dig til samtale.

Vi ville meget hellere blæses ned af stolen af en ansøgning der bare skriger, at her er en person der virkelig vil det her, og som har de faglige kvalifikationer, eller som har de menneskelige egenskaber der gør at vi tror på at de kan blive et hit.

Se dét ville være en kærkommen forandring :o)

Mobiltelefoner, mobiltilbehør, mobilreparation: https://www.my-phoneshop.dk

Tilmeldt 25. Aug 10
Indlæg ialt: 166
Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan også bare smide en lille pose sødt i, som han kan spise mens han læser din ansøgning, hvis den er så lang.

Det går igen alle steder, at en ansøgning ikke bør være mere end 1 eller MAKS. 2 sider lang.

Du kan også smide dine anbefalinger ind imellem teksten, som det ofte gøres i artikler.

Fra Kalundborg
Tilmeldt 19. Dec 09
Indlæg ialt: 858
Fra  Knockout Marketing Skrevet kl. 23:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Andreas, det går nok :-)

igang:

Vi får en del uopfordrede ansøgninger, da vi oftest selv plukker de medarbejdere vi ønsker at skal besætte de ledige stillinger vi skaber.

Det kan godt være at vi er uheldige, eller at vi er offer for at der er nogen der skal sende et vist antal ansøgninger pr. dag, men jeg er endnu ikke stødt på noget der har fået os til at trække en person til samtale.

Generelt er de enten pisse kedelige, hvor der oftest bare er et CV og meget få linjer om ansøgeren. Ikke et ord om hvorfor de søger job hos os, hvad der gør at vi bare må tage dem til samtale, eller hvad det er for en person der søger.

Hvis de ikke er kedelige, er den eneste underholdning som regel, at man simpelthen skulle tro at det er løgn, at nogen virkelig tror at det bras de stykker sammen med stavefejl manglende linje i indhold, rodet sat op og hvad ved jeg, skulle kunne skaffe dem et job.

Nu ved jeg ikke hvilken type virksomhed du søger hos, og om det er store eller små. Vi er ikke ret store, men vi ville ikke blive imponerede af en pose slik. Tværtimod tror jeg faktisk at det ville give dig et lille minus, hvis du er nødt til at "bestikke" os, for at få dig til samtale.

Vi ville meget hellere blæses ned af stolen af en ansøgning der bare skriger, at her er en person der virkelig vil det her, og som har de faglige kvalifikationer, eller som har de menneskelige egenskaber der gør at vi tror på at de kan blive et hit.

Se dét ville være en kærkommen forandring :o)

 

Ja, det kan jeg godt forstå :-) Det er generelt også mit indtryk når de andre har smidt deres afsted. Men jeg vil mene jeg har sørget for begge dele ;-)

De virksomheder jeg søger hos er nogle af de største i Danmark (produktionsvirksomheder)

 

Få 3 tilbud fra lokale ejendomsmæglere på formidlingen af dine erhvervslokaler (gælder også privat bolig)

Fra Tårs
Tilmeldt 12. Dec 07
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 23:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Køb et par vildt fede sko og send den ene med ansøgningen, hvor i du skriver: "Den anden tager jeg med til dig til samtalen"

Det var vist noget en kreativ pige der gjorde, syntes jeg at have læst.

Fra Viby J
Tilmeldt 24. Feb 07
Indlæg ialt: 604
Fra  HelpSoft ApS Skrevet kl. 01:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Alt teksten herunder er skrevet ud fra mine personlige erfaringer. Det kan tænkes at noget af det lyder som enormt generelt, men det er blot set fra min optik og det kan nemt tænkes at andre ikke gør som jeg.

Jeg har for nyligt været igennem en stak med et par hundrede ansøgninger og dertil holdt et sted mellem 15 og 25 samtaler. Det var ganske vist nogle stillinger der var slået op, men det giver stadig et rigtig godt indblik i hvad der er en god og hvad der er en dårlig idé. 

Det absolut vigtigste er at man er ærlig! Når man sidder på den anden side af bordet til samtalen, så er der ikke noget mere irriterende end en ansøger der har løget i sin ansøgning. "Højt niveau" i både det ene og det andet, men spurgt ind til emnet viste det sig i virkeligheden at være i den absolutte småtingsafdeling, at erfaringen lå. Det dur ikke og så får man (læs: jeg) hurtigt den tanke at hvis man har løjet sig igennem en ansøgning, hvorfor så ikke også lyve igennem samtalen? 

Jeg tror ikke du skal være bange for at anbefalinger og CV ikke bliver læst. CV'et giver et indblik i hvad folk har lavet og hvad de har haft med emnet at gøre, så derfor bliver det som regel læst først. Anbefalinger er også gode, men lad være med at send et hav af dem, send kun de bedste. Pas på med dem der minder for meget om beskrivelsen af chokoladerne på en chokoladeæske. Når man læser sådanne tekster, så kan man ikke lade være med at få tanken "hvis han er SÅ fantastisk, hvordan kunne du så undvære ham i dit firma?". 

Selve ansøgningen, den skal beskrive dig som person og hvorfor du gerne vil have et job hos "os". Har du gjort dig umage med at skrive til os og aner du overhovedet hvad vores virksomhed laver? Hvis jeg får det indtryk at du ingen idé har eller at din ansøgning blot er en standardskrivelse du har skrevet, så ryger du straks nederst i stakken. Den tanke vil jeg specielt få på en uopfordret ansøgning. Du må endelig ikke skrive mere end 1 A4 side. Personligt er jeg ikke bange for en kæk bemærkning, så længe den ikke bliver for meget eller for flabet. For nogle år siden da jeg søgte et job tog jeg mig den frihed at skrive "Jeg håber min ansøgning har været spændende. Hvis ikke, så må du gerne ringe og brokke dig, hvis du bare hiver mig ind til en samtale bagefter."  -Han ringede til mig og fortalte at han ikke rigtigt havde noget at brokke over, men at han gerne ville se mig til en samtale alligevel.

Med hensyn til din idé om at være kreativ, så er det fint at være kreativ men til en vis grænse. Idéen med slik og gaver virker på mig som en slags bestikkelse, når der ikke er en egentlig idé med det jeg modtager andet end at det skal få mig til at tænke bedre om dig. Hvis du kan finde på en lille ting som er lidt sjovt og som har en relation til ansøgningen så er det meget mere passende - men ikke noget stort! Ingen cd'er med film på og andre ting der koster særlig meget tid. 

Et brev eller en e-mail. Personligt foretrækker jeg at få en e-mail. Jeg er ikke så god til at holde styr på alt det papir og der er en risiko for at din ansøgning bliver væk uden at blive læst. Hvis det er en lille virksomhed, hvilket det i dit tilfælde ikke er, så kan det være en god idé at møde personligt op. Men når det er en stor virksomhed så er sansynligheden for at du har mulighed for at møde den person der skal tage stilling til din ansøgning desværre forsvindende lille. 

 

Puha, sikke en smøre. Men jeg håber du kan bruge noget af det :)

/Frands - HelpSoft ApS

Mangler du et SSL Certifikat? Vi sælger billige SSL certifikater 

Fra København
Tilmeldt 21. Aug 09
Indlæg ialt: 2585
Fra  . Skrevet kl. 03:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har været igennem en del jobsamtaler som chef.
Modtog jeg slik med i ansøgningen, så ville den ryge i skralderen.
Kan være jeg er underlig men jeg vil ikke spise slik fra ukendte afsendere.

Angående din ansøgning, så når du sidder som chef, er der 2 ting som spiller ind.
1. Du har ikke meget tid og 500 ansøgninger er meget at gennemgå.
Derfor kommer du langt frem på listen over mulige kandidater, hvis din Ansøgning kan udstråle seriøsitet og lige til sagen.

2. Din ansøgning har 5 sekunder til at gøre et indtryk på punkt 1 ellers er den kasseret.

Når du skriver din ansøgning og CV, så undlad de ting som ingen værdi har for den stilling du søger.
Søger man grafiker, kan tidligere avisbud stilling ikke bruges.

Undgå mange siders læsning og 300 anbefalinger.

Jeg har selv været arbejdsløs og de stillinger jeg søgte, havde jeg samtale med 1 ud af 9.
Det er meget, der er folk som sender 1000vis af ansøgninger uden så meget som en email.

Når du kommer til en samtale, så husk at der er ingen grund til at være nervøs.
Personen overfor dig leder ikke efter en nervøs person men en som tør står i karakter.
En anden ting til samtalen er at du skal vide noget om firmaet, du skal ikke læse deres historie op årstal for årstal men vide hvad deres værdisæt, hvad deres mål er.
Hvordan du passer ind med deres mål.

Spørg ind til firmaet, generelt er chefen i firmaet stolt af sit arbejde og vil gladelig fortælle om deres mål og successer.

Så gennemgå din ansøgning & CV, tænk på hvad den der ansætter vil vide og ikke vil vide.
Derefter skal du bare klø på og netværke, så kommer den med tiden.

Deltag i iværksætter events! Tilmeld dig på https://www.smila.dk og få invitationer.

Tilmeldt 1. Jun 08
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 08:04
Hvor mange stjerner giver du? :

husk lige det vigtigeste. Ansøgningen skal være kort og præcis og CV'et klart og overskueligt. Det er fair nok du ikke har så meget erfaring, så lad være med alt muligt ligegyldigt ordfnidder.

Og så husk at få en til at læse det igennem, det er særligt vigtigt, hvis du ikke er super stærk i grammatik og stavning.

God vind.

Tilmeldt 27. Dec 09
Indlæg ialt: 2029
Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

M.P:

Tak Andreas, det går nok :-)

igang:

Vi får en del uopfordrede ansøgninger, da vi oftest selv plukker de medarbejdere vi ønsker at skal besætte de ledige stillinger vi skaber.

Det kan godt være at vi er uheldige, eller at vi er offer for at der er nogen der skal sende et vist antal ansøgninger pr. dag, men jeg er endnu ikke stødt på noget der har fået os til at trække en person til samtale.

Generelt er de enten pisse kedelige, hvor der oftest bare er et CV og meget få linjer om ansøgeren. Ikke et ord om hvorfor de søger job hos os, hvad der gør at vi bare må tage dem til samtale, eller hvad det er for en person der søger.

Hvis de ikke er kedelige, er den eneste underholdning som regel, at man simpelthen skulle tro at det er løgn, at nogen virkelig tror at det bras de stykker sammen med stavefejl manglende linje i indhold, rodet sat op og hvad ved jeg, skulle kunne skaffe dem et job.

Nu ved jeg ikke hvilken type virksomhed du søger hos, og om det er store eller små. Vi er ikke ret store, men vi ville ikke blive imponerede af en pose slik. Tværtimod tror jeg faktisk at det ville give dig et lille minus, hvis du er nødt til at "bestikke" os, for at få dig til samtale.

Vi ville meget hellere blæses ned af stolen af en ansøgning der bare skriger, at her er en person der virkelig vil det her, og som har de faglige kvalifikationer, eller som har de menneskelige egenskaber der gør at vi tror på at de kan blive et hit.

Se dét ville være en kærkommen forandring :o)

 

 

Ja, det kan jeg godt forstå :-) Det er generelt også mit indtryk når de andre har smidt deres afsted. Men jeg vil mene jeg har sørget for begge dele ;-)

De virksomheder jeg søger hos er nogle af de største i Danmark (produktionsvirksomheder)

 

 

 

Måske for du mere udbytte om du søger hos små/ukendte produktionsvirksomheder.

Og der måske ska du lade nogle herfra kikke på din ansøgning og høre om de har nogle kommentarer til den.

Ligeledes må du finde udaf hvorfor de ikke ville have dig efter 4 ugers praktik

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)