Hej Allesammen,
Jeg åbner desværre lige den her tråd, da jeg her til morgen har jeg fået en del henvendelser fra kunder, der er blevet kontaktet direkte af en bruger fra Amino.
Vedkommende har snakket i tredje person og anbefalet en anden virksomhed, der udbyder fritlægninger. Det viser sig, at det er ham selv der ejer denne virksomhed og at den er placeret i USA.
Det er en meget aggressiv og uærlig fremgangsmåde, at direkte kontakter personer, der har været aktive i den her tråd og lave en anbefaling af en virksomhed der skulle være billigere og bedre. Efterfølgende viser det sig, at vedkommende selv ejer denne virksomhed.
Har haft en kunde der fortalte, at vedkommende havde skrevet han var utrolig tilfreds med deres service og fungerede meget bedre. Efterfølgende bedte jeg så kunden om at spørge vedkommende om det ikke var lidt underligt nu hvor han selv var ejer... der kom aldrig et svar..
På hans hjemmeside er det meget billige startpriser, men det er bygget op omkring templates, hvilket vil sige, at man skal tilkøbe undervejs, når billedet skal laves. Dette gør, at prisen i sidste ende havner i mit prisniveau.
Hertil har jeg sendt et par billeder afsted for at få et uforpligtende tilbud, hvor det viser sig, at prisen ikke stemmer overens med det der fremgår på hjemmesiden. Derudover stemmer det ikke overens med, hvor hans produktion skulle ligge henne og hvor mange medarbejder han skulle have.
Nu bliver det for alvor slemt...
Da jeg besøgte vedkommendes hjemmeside, blev jeg ret overrasket. Det viser sig, at hans hjemmeside er en kopi (direkte stjålet koderne, design, drejning af samme navn m.m) af en anden hjemmeside der udbyder fritlægninger.
Men vedkommendes version af hjemmesiden er spækket med fejl og meget mindre funktionsdygtig end den anden. Hjemmesiden vedkommende har kopieret, er ejet af en større dansk virksomhed der dog har hovedfokus på det internationale marked og derved er på engelsk.
Jeg har været i kontakt med ejeren tidligere i dag, hvor jeg informerede ham om den nye hjemmeside. Det viste sig, at han var blevet informeret om det i fredags, og var meget overasket samt forbavset over fremgangsmåden at drive en forretning på - det er direkte ulovligt.
Ejeren af siden har derfor sat en advokat på sagen, og der vil være fokus på at køre et sagsanlæg.
Jeg håber at alle der er blevet kontaktet i den tråd vil tage afstand til vedkommende og hans kedelige fremgangsmåde at drive forretning på. Jeg vil selvfølgelig ikke angive ham offentligt her i tråden, men hvis du ønsker mere information er du velkommen til at skrive til mig nu hvor du er blevet kontaktet af ham.
Synes virkelig det er at synke lavt og absolut intet at gøre med iværksætteri - selvom vedkommende påstår han er specialist i forretningsudvikling, innovation og online strategier på hans LinkedIn profil... hertil skulle han have udgivet en bog og haft flere virksomheder..
Venlig hilsen
Frederik