Jeg har et mål/projekt om at lære mig selv at designe websites! Hvilket program vil I anbefale mig at bruge? Adobe Dreamweaver? Kan en del i Photoshop, så det ville være en fordel at de to programmer arbejder sammen! Hvad er det første jeg skal lære mig selv? Css, HTML? Kender I nogen gode blogs, sider, youtubevideoer?? Fortsat god weekend :-) - Maya |
Umiddelbart er Dreamweaver fin til at trykke på nogle knapper, og så se resultatet. Men for at lave gode hjemmesider skal du lære hvad programmet gør for dig. Dreamweaver kan en hel masse smart, men det kan også bygge noget forfærdeligt, hvor du bliver nødt til at kende til HTML/CSS for at redde det.
Du bør nok først gå i gang med HTML, og så bygge på med noget CSS.
Til at starte med behøver du ikke et dyrt program som Dreamweaver. Du kan benytte en simpel tekst-editor og en browser. Jeg er ikke så design-orienteret, men som tekst-editor benytter jeg mig af Sublime Text 2 som du kan benytte uendeligt hvis du kan leve med popup en gang i mellem der minder om at du kan købe det, du kan hente det her: http://www.sublimetext.com/ det kører på Mac OS X, Windows og Linux.
Det er over 10 år siden jeg startede, og der var det med en bog på det lokale bibliotek :-) Tiderne ændrer sig og der er flere forskellige læringsmiljøer tilgængelige i dag. Hvad jeg dog selv har bemærket virker bedst, er at tage noget der allerede fungerer og så tilføje noget, eller rette i det.
Dette kunne for et eksempel være at du rettede lidt i dit eget Wordpress-tema på din blog, og måske byggede ovenpå, og arbejdede dig hen mod at lave dit helt eget Wordpress tema.
Men ellers er det bare i gang med at læse, lære, lege og læse noget mere. Det er en spændende branche, hvor der altid er noget nyt at lære.
Jeg har hørt godt om denne guide: http://learn.shayhowe.com/html-css/
Ellers kan du også kigge på denne: http://htmldog.com/guides/htmlbeginner/