Jeg arbejder med at starte en virksomhed der skal udlåne penge til nystartede virksomheder. Jeg tænker beløb i størrelsesordenen kr. 50.000-100.000 per lån. I forhold til dette er der en del problemstillinger/ideer som jeg godt kunne tænke mig at diskutere med jer. De står nedenfor i punktform. Jeg har talt med en bekendt som er jurist (dog ikke specialist inden for feltet) som har givet mig sparring på hvad der er muligt. Han mener således at nedenstående punkter er lovlige, omend utraditionelle, men har i anden erfaring må I endelig sige til. Når ideen er helt pudset færdig, forhåbenligt også med jeres hjælp, er planen at jeg får en advokat til at skrive et lånedokument som jeg kan bruge.
Debatemne 1: Der tages udgangspunkt i et lån på kr. 100.000 fordelt over 10 år. Der tilskrives ikke almindelige renter på lånet. Lånet skal betales tilbage med en ydelse på kr. 2500 hvert kvartal. I alt 40 betalinger på i alt kr. 100.000. Min virksomhed skal i stedet for renter tjene penge på at tage en lille del af omsætningen som betaling for lånet. Procentsatsen eller promillen ville være afhængig af risikoprofilen, men for eksemplets skyld regner jeg nedenfor med 1%. Bliver der tjent kr. 200.000 i et kvartal hos låneansøger modtager jeg ikke kr. 2.000 som betaling for kvartalet, men kr. 2.500 som er en minimumsydelse i forhold til lånets hovedstol. Bliver der derimod tjent kr. 300.000 i et kvartal hos låneansøger vil jeg modtage kr. 3.000. Der er altså tale om minimum 40 betalinger af kr. 2.500. Min gevinst kommer fra at virksomheden som jeg udlåner til, har en højere omsætning end hvad der svarer til minimumsbetalingerne.
Uddybning af koncept: Man kunne også spørge hvorfor jeg ikke valgte en fast rente? Her vil jeg kort sagt konkurrere med bankerne, og vil også lægge et fast loft på min indtjening. Banker har en større portefølje af kunder, og har bedre redskaber til at kreditvurdere og i forhold til tab. Blandt andet har man også mulighed for at trække penge direkte fra debitors konto. Jeg påtager mig alt andet lige en større risiko, og vil formentligt også få kunder som ikke kan blive finansieret i banken. Da jeg ikke vil kunne sælge et produkt med f.eks. 40% i årlig rente, udbyder jeg et produkt hvor ’renter’ evt. først skal betales når der i det mindste er omsætning. Hvorfor ikke som et venture selskab tage en ejerandel og en del af overskuddet? Jeg kan slet ikke hjælpe på samme måde som et venture selskab som har specialister inden for lovgivning og eksport, og vil ikke fokusere på patenterede produkter. Jeg er interesseret i at finansiere ganske almindelige virksomheder på vej frem med en stabil indtjening eller udsigt til det. Det kunne være en frisør som har brug for at købe inventar eller en webshop som har brug for startkapital til et lager. Desuden har jeg selv prøvet at stille flere eksempler op hvor jeg kunne være aktionær/business angel i stedet for långiver. De vender alle sammen tilbage til det samme problem. En lille virksomhed kan med god grund investere/udbetale løn så der aldrig kommer overskud i virksomheden, som jeg kan få del af. Det vil også kræve en større kontrol som jeg tidmæssigt ikke har til rådighed. Det er meningen at virksomheden som jeg låner til skal styre alt i virksomheden selv. Der er ikke nogen bestyrelsespost eller rådgivning. Det er ren långivning. Hvad synes I om selve konceptet hvor jeg lægger mig ind i et segment mellem banker og venture fonde, og hvordan kan jeg gøre det endnu bedre?
Debatemne 2: Jeg vil gerne have sikkerhed for mine penge. Det er selvfølgelig et ufravigeligt krav at debitor skal kautionere personligt for pengene, gerne med medkautionist. Meget gerne må det være muligt at tage pant eller lignende. Jeg kan forestille mig helt særlige tilfælde hvor debitor ville kunne låne uden at kunne stille pant, men her vil der så skulle beregnes en forholdsmæssig større del at bruttoomsætningen for at kompensere for den højere risiko. Denne del er ikke meget anderledes end i en bank. Samtidigt skal jeg også se de private konti og budget, forretningsplan og eventuelle regnskaber for debitor. Det er også et krav at låntager selv betaler for tinglysningen af panten, typisk om et nedslag i lånebeløbet. Jeg ser selv en lang række problemer her selvom der er pant. Det er f.eks. rigtig dyrt økonomisk og tidsmæssigt at sætte en bolig på tvangsauktion, og selvom debitor skylder kreditor en pæn sum kan det måske ikke betale sig at inddrive pengene den vej. Et tilgodehavende på kr. 50.000-100.000 er ikke meget i dette henseende. Kreditor vil typisk ikke være højt prioriteret i køen af panthavere og boligen kan være betydeligt mindre værd end kostprisen, og det vil være uforholdsmæssigt omkostningsfyldt at få boligen vurderet inden en evt. låneaftale. Selvom jeg er tidligere selvstændig, mangler jeg meget praktisk erfaring inden for området, og vil også gerne kunne stille de rigtige spørgsmål til en advokat. Jeg ved, at jeg ved at lægge mig ind i dette segment kommer til at afskrive en del på mine udlån. Jeg spørger derfor meget gerne efter konkrete erfaring med hvordan I har risikovurderet potentielle kunder som I har givet kredit. I må endvidere meget gerne komme med indspark til hvordan jeg kan sikre mit udlån i forhold til det nævnte koncept.
Debatemne 3a: Hvordan sikrer jeg mig indtjening på de bedste debitorer? Som med al långivning kommer man til at tabe penge på nogle kunder. Det betyder selvfølgelig også, at der skal tjenes penge på de virksomheder som gør det godt. Jeg ser en problemstilling med en virksomhed som tjener en del penge og derfor naturligt tænker, at den kan udbetale hovedstolen på lånet. Lad os sige at der mangler betalinger for de sidste 20 kvartaler. Indtil nu har debitor kun betalt minimumsydelsen på kr. 2.500, men der er kommet gang i butikken, og forventet skal hver betaling nu være kr. 10.000. Debitor vil så ønske at udbetale lånet til kurs 100 (som man kan på det private marked), og dermed tjener jeg kr. 0 på mit udlån. Det jeg selv tænker på i denne problemstilling af løsninger er: 1) Vi aftaler en pris individuelt når debitor vil betale lånet ud (naturligvis højere end den nominelle værdi af restlånet, og tættere på den forventede værdi) 2) Lånet kan altid indfries med X gange hovedstolen på lånet (ikke den nominelle værdi af resten af lånet, men det oprindelige lån)
I har måske et forslag til en god ordning man allerede kan lave fra aftalen bliver indgået, som vil tilfredsstille at debitor ikke føler at vedkommende optager et lån, som han ikke kan rimeligt komme ud af. Men som omvendt også sikrer kreditor at ’den gode låneinvestering’, kan betale de udlånsinvesteringer som går knapt så godt.
Debatemne 3b: Hvordan sikrer jeg mig indtjening på de bedste debitorer? En anden problemstilling er at debitor vælger at starte en tilsvarende virksomhed. Det kunne være at debitor havde valgt at starte en frisørsalon1 op som havde succes, og derfor havde større kvartalsmæssige betalinger. Debitor og kreditor kan ikke blive enige om en aftale for at betale restgælden af, og debitor tænker derfor at starte frisørsalon2 op hvor er alt er identisk, men hvor jeg som kreditor ikke har noget krav. Mit krav vil så blive betalt med minimumsydelse og rentefrit fra debitors side i Frisørsalon 1. Jeg har selv tænkt på en løsning i forhold til at debitor ved at starte lignende selskab op skal kompensere kreditor med X gange hovedstolen på lånet som minimum, hvis man ikke kan blive enige. Det skaber så andre problemer hvor man kan definere og bevise hvad lignende selskab er. Debitor kunne også få en anden til at stå som ejer af selskaber og så alligevel reelt eje det. Muligheder er mange. Jeg vil her igen understrege, at der ikke er tale om, at jeg vil lave en urimelig klausul fra kreditors side, men et rimeligt kompromis som skaber tillid for både kreditor og debitor fra aftalens start. Jeg hører gerne om løsningsforslag om ovennævnte og I må meget gerne bringe flere problemstillinger op.
|
Jeg ser ikke nogen principielle hindringer for noget af det du har i tankerne. Jeg tror mange vil finde det fair - og det springende punkt er hvordan du bedst muligt kan sikre dig. Jeg tror ikke ret mange vil ha luft i sikker pant til at give dig det - så det vil begrænse dig hvis der skal være sikker pant, ex et hus. Omvendt tror jeg det er en høj risikogruppe du går ind i, og derfor skal du naturligvis sikre dig al den pant du kan - anset det kunne være i en bil, et varelager eller andet.
Dit sidste 3b ser jeg også som et meget klart problem for der er mennesker for hvem brug af stråmænd og overflytning af værdier på de mest mystiske måder vil kunne finde sted, Over for de ærlige kan der sagtens laves aftaler - men hvordan du garderer dig mod nogen der i stedet for at være glade for lånet, pludseligt bare ikke vil ha en belastning på at betale tilbage - og laver alle mulige krumspring - uden pant, tror jeg er et vanskeligt spørgsmål
vh