bankernes erfaring med E-mail er bare generelt dårlig - de ser e-mails som det det faktisk er, lidt et åbent postkort som let kan snydes med. Det er lidt samme årsag til, at de fleste banker kræver man kommunikerer via deres netbank eller tilsvarende system, indlogget som nemID bruger.
Der var en gang man kunne tilføje "digital signatur" til en e-mail, så modtager kunne være stensikker på den kom fra rette afsender, jeg aner ikke om den mulighed stadigt findes, men ellers ser jeg ikke et problem i at sende den med snailmail eller selv aflevere den i banken.
Jeg modtager kontrakter fra folk via e-mail og æder dem generelt, men vil godt sige, at det ikke er alle scannere der er lige vidunderlige og ikke alle farver kuglepen der giver god nok signatur i scanning - og det kan jo også være en årsag - de vil ha original dokumentet
rigtigt store sager kan jo tilmed kræve med underskrift af vitterlighedsvidner - og der er jo en del sager, som er tabt fordi vitterlighedsvidnet har underskrevet UDEN personligt at se hovedunderskriver sætte sin signatur rent fysisk - bare har haft tillid til, at det jo ligner meget godt - og der duer email rundsending heller ikke
Det kan være en sjov principiel diskussion om de kan KRÆVE det eller ej - men mit udgangspunkt er altid, at hvis min mod/medpart vil ha den personligt eller vil se mig i øjnene tilmed når jeg underskriver aftale, så bliver det sådan - og ellers kan med/modparten jo takke nej til at lave aftalen, og det svarer vel lidt på, om de kan "kræve" det
vh