Jaja... men du har vel også lært det på den hårde måde - hvorfor ikke hjælpe andre til at undgå alle de faldgruber der er?
Det er bl.a. det jeg prøver på i denne tråd, og i det indlæg jeg linker til fra 2011. Jeg fortæller jo netop hvordan man undgår 90% bare ved kun at gøre nogle ganske få ting, som jeg ved af erfaring siger mange svindlere fra.
Jeg er aldrig blevet snydt, udover nogle tekster jeg engang fik leveret der var kopierede, og jeg synes faktisk det er naturligt at spørge folk man kender om anbefalinger. Jeg er ikke paranoid, men hvis folk ønsker total anonymitet så er der ofte noget galt, det synes jeg må være logisk. Hvorfor gemme sig, hvis man driver en redelig og ærlig forretning?
Det er i øvrigt ikke bare naturligt at tro på alt og alle. Hvis man driver en forretning, bliver man nødt til at vurdere sine samarbejdspartnere og ikke bare tro på alt hvad folk siger til en. Det er heldigvis heller ikke min fornemmelse at folk tror på alt hvad de hører.
Ja, vi anvender da også helst nogen vi bliver anbefalet - med hvad så med dem der ikke har denne mulighed? Folk søger vel på Amino netop fordi de ikke har det
netværk hjemme!
Ja lige min pointe. Man bør bruge Amino til at få anbefalinger, men det har folk jo ikke gjort i dette tilfælde. De har set en tråd med en der ikke vil stå frem med navn og CVR nogen steder tilbyder billige hjemmesider, og fordi der er et par stykker der er glade for et logo hopper folk i og bestiller en hjemmeside og forudbetaler et beløb. Jeg ser ikke en eneste tråd hvor folk har spurgt om hjemmeside-anbefalinger til det pågældende firma.
Hvordan falsk tryghed? Hvis et firma bliver valideret, bliver dette firma jo netop stillet til ansvar i tilfælde af svindel!
Forkert igen. Der er masser af svindlere der ikke bliver stillet til ansvar, da dem der er blevet snydt ikke gider til at tage dem i retten. I dette tilfælde skulle man til at føre en sag i USA, hvis altså firmaet eksisterede. En validering givet stort set intet. Hvis folk derimod ville bestille fra ikke-anonyme personer/firmaer og sørgede for at få anbefalinger, ville det batte meget mere.
Det skriver jeg heller ikke, men alle kender ikke de måder der er at tjekke på og du gider nok ikke blive ved med at skrive det i dine indlæg de næste 80 år!
Jeg bliver ved med at hjælpe i lang tid selvom min forretning ikke er afhængig af Amino. Det store problem i det her er at CVR-validering intet hjælper. Der er stadig masser af firmaer der ikke decideret svindler, men bare laver et enormt dårligt stykke arbejde, og de bliver ikke siet fra, og dem vil man jo også gerne undgå. Igen er svaretat man selv tager ansvar og sørger for at få anbefalinger og ikke handler med anonyme.
Hvis jeg satte mig i de kriminelles sted, ville Amino være et fantastisk værktøj til at komme i kontakt med folk der behøver hjælp af den ene eller anden slags... og det er bare at bruge en halv time om dagen på at finde de brugere med færrest antal indlæg, slå op i deres historik og se om de søger tilbud o.l. og så smide dem en
privat besked om at det kan jeg sagtens hjælpe dem med! Hvor mange nye "grønne" brugere tror du ville falde i og tænke NØJ hvor er folk flinke her på Amino!!!
Det er heldigvis ikke så nemt som du gør det til. Jeg har set mange forsøg på svindel herinde, men de fleste gange hopper folk heldigvis ikke i. Der er også mange tråde hvor folk skriver de er helt grønne, og derfor søger anbefalinger til bestemte opgaver. Så helt skidt står det ikke til.
Derudover må man nok også bare acceptere at der altid er nogen der vil blive snydt, og man kan aldrig gardere sig 100 %, hvis folk ikke finder det smart at spørge efter anbefalinger, og finder det smart at handle med 100 % anonyme personer, fordi de kan få noget billigt, så er der nok kun den hårde måde at lære det på, jeg håber dog denne tråd kan være med til at åbne folks øjne for vigtigheden af lidt forarbejde før man vælger en samarbejdspartner.