Hej. I sidste uge havde jeg en lille diskussion med CBB om, hvorvidt jeg havde fået en kvittering tilsendt eller ej, for jeg havde nemlig fået en rykker med et rykkergebyr. Vi blev ikke helt enige om dette, og jeg venter spændt på deres reaktion. Jeg er imidlertid glad for, at de ikke har Dinero PRO, for i henhold til seneste nyhed fra Dinero, bliver man SLAGTET, hvis man ikke betaler. Se hele mailen herunder. Dette er efter min mening at opfordre til mord og givet ulovligt i henhold til en eller anden terror-paragraf. Jeg overvejer at anmelde folkene bag til politiet, hvis ikke denne aggressive for markedsføring øjeblikkeligt tilbagetrækkes med en officiel undskyldning. support@dinero.dk responderede, da jeg skrev: "AJ, hvor aggressivt et sprog.. Det er i andre lande, de slagter mennesker. ". Dinero svarede, som jeg vil sige nu: Men det sælger budskabet :) Hav en god dag! ___ Se Starten af mailen (uden redigering): Dinero slagter dårlige betalere Sådan får du dine penge nu! Kære Dinero-bruger Dårlige betalere er noget fanden har skabt. De kan både ødelægge din økonomi og gode humør. Men det er slut nu, for dit nye hårdtslående våben, hedder Dinero Pro. Når du småbandende, 10 dage efter du har sendt rykker to, stadigvæk ikke har fået dine penge, kan du få den ultimative forløsning, ved at trykke på "Inkassoknappen". Den sender fluks Europas førende inkassobureau, Intrum Justitia's "blodhunde" på sagen, og de vil nu pr. brev og telefon jage skyldneren til pengene står på din konto. |
Jeg kan virkelig ikke se problemet?