Hej Jeg har fået en god ide til en virksomhed.
Jeg vil sammen med en ven starte et selskab som arrangere rejser til tre destinationer. Det vil være weekendsture som køre året rundt. Turen skal inkludere fly hotel og diverse aktiviteter. Det er jeg er lidt i tvivl om er hvor meget kapital vi skal have til rådighed og visse andre ting så har linet et par spørgsmål op nedenfor Hvordan foregår det sådan rent praktisk hvis man skal bestille flybilletter på vegne af vores kunder, bestiller man blot som privatperson i deres navn eller hvad gør man? Tror i det er muligt at få en god aftale med flyselskaber så man kan holde omkostningerne nede? I forhold til de aktiviteter vi vil arrangere vil vi tage kontakt til mindre steder og aftale at vi kun bruger dem som aktivitetsudbyder og så giver de så os en bedre pris end den almindelige, i virkelighedens verden vil det her så kunne lade sig gøre eller vil en forretningsdriver kræve betaling upfront hvis vi skal have en aftale? Hvis alle går med på at lave en aftale så længe der er up-front betaling kræver det nemlig rigtig meget kapital at få det stablet på benene. I tilfælde af der skal stilles meget kapital til rådighed, eksempelvis 200.000, hvordan er det så muligt at finansiere dette? Jeg har set der er en funktion her på siden hvor nogle stiller kapital til rådighed men hvis jeg får stillet 200.000 kr til rådighed vil det så ikke betyde at investoren ejer hele virksomheden? Jeg er 19 år og har ikke lige 200.000 kroner, samtidig vil jeg heller ikke låne så mange penge. Jeg er selvfølgelig villig til at lægge masser af timer i det, men tør ikke satse en fandens masse penge i min første virksomhed.
Beklager det blev så langt, men er fuldstændig grøn i faget..
Tak på forhånd. |
Jeg har selv i min ungdom lavet den slags og levet godt af det.
Jeg havde årevis af erfaring da jeg startede for mig selv og var blevet oplært af min far som har drevet rejsebureau hele mit liv.
Der er masser af praktiske forhindringer der gør at du ikke har en chance hvis du ikke har erfaring fra rejsebranchen.
Du skal registreres og betale til Rejsegarantifonden.
Aftaler med flyselskaber får du ikke bare lige. Her skal du samarbejde med et etableret rejsebureau som er billetudstedende agent.
Hoteller vil gerne give dig en gruppepris, men her gælder naturligvis markedskræfterne.
Aktivitetsudbydere vil også gerne lege.
Hoteller og aktiviteter kan du betale for lige inden turen finder sted. Så har du jo fået betaling fra dine kunder.
Flybilletter skal du betale med det samme.
Jeg ville anbefale dig at lave et samarbejde med et etableret rejsebureau som kan stå for salget, booke flybilletter osv.
For at du er interessant for dem skal du jo have noget at byde på. F.eks. særligt kendskab til området rejsen går til eller færdigheder indenfor de aktiviteter du tilbyder. Det kunne være vandring, cykling, kano eller kajak eller hvad ved jeg.
Desuden skal du nok ikke regne med at der er nogen der vil investere i din forretning hvis du ikke selv vil risikere noget.
Jeg skriver ikke sådan for at være negativ, blot for at give dig et indtryk af virkeligheden i branchen.
God vind!
Mvh
Jens