Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Krav til køb af bankgaranti

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Frederiksberg C
Tilmeldt 13. Oct 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 18:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej amino 

Jeg har lige et spørgsmål angående bankgaranti.

Det er således at jeg er ved at starte et rejsebureau og skal derfor stille en garanti på 300.000 til 500.000 kroner for at blive registreret i rejsegarantifonden.  Jeg har fundet frem til at man kan købe en bankgaranti for 1,5% af garantibeløbet. 

Dog kan jeg ikke finde frem til hvad det kræver at købe sådan en. Det virker bare underligt at der ikke står noget om at der skal stilles sikkerhed til banken?

Beløbet skal kun betales til rejsegarantifonden i tilfælde af vores virksomhed går konkurs, hvilket ikke sker da vores omkostninger kun forekommer når vi sælger noget. Men jeg kan ikke forstå om det fungere således at hvis vi går konkurs og de 300-500k bliver dækket banken, skal vi så tilbagebetale det fulde beløb? altså om det bliver til et lån

Det er måske nogle dumme spørgsmål.. Men er helt blank og synes der er sparsomt med informationer omkring en bankgaranti.

Mvh

Oskar Ipsen

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46521
Fra  John Hannover Skrevet kl. 19:54
Hvor mange stjerner giver du? :

normalt vil I selv blive afkrævet selvskyldnerkaution for en evt udløst bankgaranti så ja - det er så en personlig gæld

Prisen på 1,5% er nok typisk og er den provision du skal betale for at få den stillet - men du må høre banken og der er løbende omkostninger eller om det hedder x.xxx kr + 1,5%

Dit store problem er givet at overbevise banken om at du enten rent faktisk ikke har nogen risiko (det tror jeg kan blive svært) eller at du kan gi en sikkerhed selv hvis garantien udløses (nok lige så svært) Som udgangspunkt er det lige så vanskeligt at få stillet en bankgaranti som det er at låne de samme penge efter min erfaring, men det skal erkendes, at det ligger år tilbage jeg senest arbejde med bankgaranti, så lad os se om ikke nogen nyere byder ind

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Frederiksberg C
Tilmeldt 13. Oct 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 14:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:

normalt vil I selv blive afkrævet selvskyldnerkaution for en evt udløst bankgaranti så ja - det er så en personlig gæld

Det er også det der giver mest mening i mit hoved.

Cookie - John Hannover:

Dit store problem er givet at overbevise banken om at du enten rent faktisk ikke har nogen risiko (det tror jeg kan blive svært) eller at du kan gi en sikkerhed selv hvis garantien udløses (nok lige så svært) Som udgangspunkt er det lige så vanskeligt at få stillet en bankgaranti som det er at låne de samme penge efter min erfaring, men det skal erkendes, at det ligger år tilbage jeg senest arbejde med bankgaranti, så lad os se om ikke nogen nyere byder ind

Du har helt ret i at det er her problemet ligger. Denne virksomhed er i og for sig en som vi gerne vil drive som vores fuldtidsjob i sabbatåret og så fortsætte med som studiejob. Derfor synes vi det er ærgerligt at skulle ud og låne mange penge. Vi har jo ikke som 19-20 årige 500.000 lignede eller aktiver for det beløb som vi kan stille til sikkerhed.... Det er utrolig demotiverende at det er dette som er i vejen for at vi kan starte vores virksomhed....
Men jeg håber på der har nogle erfaringer med bankgarantier som  ikke mener så svært som du mener det er. 
Tak for dit svar i hvertfald :)
Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 14:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Mit bedste bud er nok at tage i banken med en superfed forretningsplan under armen, herunder et afsnit der beskriver økonomiske risici og de foranstaltninger / metoder i bruger for at sikre at risici er absolut minimale. Tag herefter en snak med erhvervsrådgiveren om problematikken omkring bankgarantien og om det er muligt.

Men som John også er inde på er bankgarantier i dag desværre meget det samme som et lån, dvs man skal kunne stille sikkerhed for beløbet i hvert fald et langt stykke hen ad vejen.

Alternativet kunne jo være at tage fat i en investor herinde og tilbyde ham samme aftale, altså 1,5% af garantibeløbet som betaling for den service. 

Men i alle tilfælde er dokumentation af risici en væsentlig faktor her, og dokumentation betyder papirer på at det er sådan tingene forholder sig. Her tænker jeg især på det krav der er om garantistillesen, at der er 100% styr på hvordan tingene forholder sig.

Forberedelse er den halve succes Wink

Mvh

Ruben Uldal

Tilmeldt 31. Jan 09
Indlæg ialt: 171
Fra  Redmark Skrevet kl. 15:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Som også skrevet af John skal du forvente, at banken vil stille krav om sikkerhed for de kr. 500.000. Set fra bankens side er deres risiko den sammen uanset om det er et lån eller en garanti.

Og at det efter din opfattelse ikke bliver aktuelt, at garantien kommer i brug "vægter" ikke så meget for banken.

Foreslaget med at finde en investor herinde, der vil stille garantien for samme beløb på 1,5% tror jeg ikke på. Hvis det kan lade sig gøre at finde en, der uden sikkerhed fra jeres side, vil garantere for kr. 500.000 vil garantiprovisionen være langt højere end 1,5%

32 års erfaring indenfor revision, regnskab, skat, IT, rådgivning mv.
Partner i www.redmark.dk

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)