Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kreative kvinder søges til fokusgruppe

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Feb 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 20:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvem søger jeg til fokusgruppen?
Jeg søger kvinder i alderen 18-40 år, der drømmer om at leve af deres kreativitet (eksempelvis ved at sælge produkter eller services). De bruger internettet aktivt og ønsker at finde information og inspiration online.

Præsentation af mit projekt
Som en del af mit speciale på Journalistik på Syddansk Universitet er jeg i gang med at etablere nyhedssitet, kreavista.dk, for kvinder, der drømmer om at leve af deres hobby. Et projekt, jeg vil arbejde videre med, når jeg er færdiguddannet, og som lanceres til sommer.

Sitet er for forfattere, designere, kunstnere, programmører, freelancejournalister, musikere og andre, der drømmer om at blive selvstændige og skabe en succesfuld forretning ud af deres kreativitet.

Nyhedssitet vil indeholde artikler om, hvordan man booster sin kreativitet, hvordan man starter og driver egen virksomhed, om målsætning, branding på sociale medier, forretningsmodeller og meget andet.

Samtidig vil sitet også indeholde artikler om de mentale og psykiske aspekter og udfordringer ved at arbejde kreativt og drive egen virksomhed. Sitet skal hjælpe med til at styrke kvindernes selvtillid og troen på, at drømmen faktisk kan gå i opfyldelse.

Som inspiration kan man på sitet også læse portrætter af kreative kvinder i Danmark og i udlandet, som netop har præsteret af gøre drømmen om at leve at deres hobby til virkelighed.

Formålet med fokusgruppen
Jeg afholder fokusgruppen for at lære mere om nyhedssitets potentielle brugere. Især om fokusgruppe-deltagernes ønsker til sitets indhold og form. Jeg har brug for deltagernes viden, erfaringer og ønsker for at kunne skabe det optimale online-univers, som kan hjælpe kreative kvinder med at opfylde deres karrieredrømme.

Praktiske oplysninger
Fokusgruppen afholdes tirsdag den 17. februar 2015 kl. 19.00 i Valby og varer cirka 2 timer. Der serveres kaffe, te, noget koldt at drikke og snacks undervejs.

Kontakt
Hvis du har lyst til at deltage i fokusgruppen eller har spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte mig her.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)