Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Alt for mange ordre !!!

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 14. Feb 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg begyndte i efteråret (2014) at sy udstyr m.m. til babyer. Det er gået rigtig godt og vi har glade og tilfredse kunder. Du kan tjekke vores produkter ud på Instagram og Facebook @alfiesfodspor. 

Sagen er nu den at vi har været så heldige at online magasinet Baby Business, har lavet en artikel om vores iværksætteri her i Januar 2015. Dette har medført en stor stigning i bestillinger og vi kan nu ikke længere følge med, pt. har vi 4 ugers leveringstid på alle vores produkter.

Vi har en hjemmeside der er næsten klar til offentliggørelse, men vi venter med at offentliggøre da vi simpelthen har så travlt med at producere de bestillinger vi allerede har.

Vi har derfor overejet om man skulle prøve at finde en systue i udlandet og få hjælp til produktionen, men det er en ren jungle at finde rundt i hvad der er rigtig gøre og hvor! 

Så vi beder nu jer kære Aminoer om hjælp og gode råd. Vi vil rigtig gerne holde gang i forretningen :)

/Alfie's Fodspor (Kristina)

Tilmeldt 6. Feb 11
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 22:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Tillykke med succesen - godt arbejde :)

Få en side op MED DET SAMME. Bare en simpel landing page, hvor folk kan skrive sig op til nyhedsbrev. Du har en genial mulighed for at få bygget liste nu.

Det bør virkelig være dit eneste fokus nu.

Fra Odder
Tilmeldt 4. Jun 07
Indlæg ialt: 214
Fra  RØDT ApS Skrevet kl. 23:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristina,

Jeg er meget enig i at I som minimum skal få en hurtig forside opsat på jeres hjemmeside.
Nyhedsbrevstilmelding er en super mulighed - og ligeledes kan I lede folk til jeres facebook-side også. 

Det ser ud til at I er meget større på Instagram end på facebook, og det er jo super fedt at I har fundet et medie jeres indhold passer god til. Lækkert med gode followers!

Foregår alle bestillinger pr. mail? Hvad er prisen og hvilke produkter kan jeg vælge imellem? Samt hvilke informationer skal I bruge fra mig/kunden? Hvad er fragtprisen, og hvordan klarer vi betaling?

Alle de spørgsmål + meget mere kan man potentielt besvare kunderne på via en hjemmeside.
Jeg forestiller mig at det hurtigt løber op i en del tid - hvor I pt. skal svare alle kunder manuelt for at spørge om vigtige detaljer.. 
Det er en investering at få optimeret kundeservicen via en hjemmeside. Den vil hurtigt hjælpe jer - og spare tid pr. ordre.

Ifht. systue - har I da undersøgt mulighederne i Danmark? Systuer, selvstændige skræddere eller måske uddannelsessteder med billige produktionsmuligheder..
Jeg vil tro at det er nemmere at oprette et hurtigt og stabilt samarbejde med producenter i Danmark - fremfor udlandet.

VH Jonathan 

Tilmeldt 7. May 14
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 23:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror, at jeg kan hjælpe dig med det.

Tilmeldt 17. Apr 14
Indlæg ialt: 126
Skrevet kl. 08:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi tilbyder udvikling af dine tekstil designs såsom tøj/sengetøj prisbilligt i Polen, fra dine tegninger og til mønstre, prototyper og samples. Du behøver ikke at kende noget som helst til branchen, for vi giver gratis rådgivning til nystartere.

Og hvis du blive tilfreds, kan vi fortsætte med serieproduktion prisbilligt på en Polsk systue.

Du har den sikkerhed at det polske retssystem samarbejder tæt med det danske under EU, så både dine copyrights og din kontrakt med os blive beskyttet ligesom du har produceret i Danmark, men meget billigere. Det kan du ikke få hvis du vil producere i Tyrkiet eller i Asia. Forsendelser/transport er ikke så dyrt, det er "flexible" at producere så tæt på Danmark (det kan bestemme succes eller nederlag), og "made in Poland" (forstået som "Made in EU") sælger dine produkter langt bedre sammenlignet med "made in Asia", og langt billigere end „made in Danmark”.

Vi kan også forsøge at finde billige stoffer og tilbehør som du bruger i kollektionen hos de polske producenter/leverandører, og trykke det med prints eller brodere langt billigere end i Danmark. Det samme med logo labels og vedligeholdelses labels som kan være indvævet i jaquardbånd eller trykte i satinbånd.

Jeg er en udlandsdansker og forretningskonsulent med over 25 års erfaring og jeg bor i et område i Polen med flere professionelle systuer, og professionelle folks i branchen. Min kone er en dygtig syteknolog og skrædder og det er hende som organisere og passer på produktionen i den højeste kvalitet af udenlandske ordrer. Du kan kontakte mig på leszek@filmfactory.pl

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 14997
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 19:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Først og fremmest tillykke med den store succes og efterspørgsel, det er jo fedt!

Jeg vil bare sige, at du skal passe meget på, hvordan og hvorledes I gør det i det videre forløb, da et forkert valg kan dræbe den succes, som du har skabt! Jeg kunne forestille mig, at noget af det fede ved produkterne er, at du selv syr dem. Og her mister produkterne lidt af charmen, når de pludselig bliver masseproduceret i Østen!
Jeg kender til en lignende case fra Sverige, hvor nogle hjemmestrikkede huer og handsker blev mega populære, men da kvinden gik kommercielt, og fik dem lavet i Østen, gik salget i stå, fordi det autentiske og charmen forsvandt ved produktet. Og det bør du også have i baghovedet.

Jeg vil ligesom de andre i tråden anbefale, at du som minimum får siden op, og evt gør tydeligt opmærksom på, at der er ventetid på produkterne pga stor efterspørgsel. Det vil de fleste kunder kunne accepterer, hvis du ligeledes giver dem mulighed for at forudbestille, og de får en ca leveringstid.

Det  vigtigste i din fortsatte succes er, at folk her og nu kan finde dig, så dine ordrebøger kan blive ved med at være fyldt op langt ud i fremtiden, og overvej nøje, om du vil flytte produktionen ud, eller om du hellere vil levere en mindre mængde produkter til markedet, men derimod evt sætter prisen lidt op. Er efterspørgslen der, vil du blot tjene noget mere, uden at det påvirker salget i en negativ retning :)

Good luck med det hele! :D 

Billige designer Solbriller hos Customfit.eu

Tom Ford Solbriller -- Lacoste -- Carrera - Oakley - Chloe mm. Alt er på lager! Leveringstid 1-3 dage til DK.

Naturprodukter fra Cosmos Co. Argan olie - Kaktus olie - Grønt ler mm.

Link til Amino ekspertbloggen, hvor jeg skriver om lidt af hvert...

Tilmeldt 14. Feb 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Dtex.dk Kan du hjælpe mig siger du?

Til de øvrige, så er min første Priotet, at gå noget op at stå i udlandet, sådan at jeg har et færdigt produkt til butikker. Jeg vil fortsat speciel designe varen, til en anden pris. Det kan ikke lade sig gøre i Danmark, da systue priserne gør, at min vare skal mere end fordobles i pris.

Jeg oplyser alle informationer løbende der hvor vi er aktive nu, både pris, leveringstid etc etc.

En hjemmeside vil være til at sælge varen nemmere, men min priotet er helt klart at få det sat i produktion.

Jeg har behov for få forbindelse til andre, det har sat noget tekstil i produktion, og hvordan jeg forholder mig.

God søndag

Fra København
Tilmeldt 1. Sep 09
Indlæg ialt: 361
Skrevet kl. 07:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristina

Fedt at høre det kører med forretningen!
Prøv at kontakt Mette fra "duMilde", de har et par gode systuer - tror gerne hun vil hjælpe :-)

Go' høst!

Andi Christensen Hoej

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)