Kære aminoer, Hvordan er det rent juridisk, hvis man er indehaver af et community og en bruger omtaler et firma eller en offentlig instans med navns nævnelse og i negative vendinger? Altså - kan indehaver gøres strafansvarlig? Kan indehaver blive påbudt at udlevere IP adresser til myndighederne i forhold til injurier mv.? Har jeg som indehaver pligt til at moderere mit forum? Hvis ikke jeg tager meget fejl, er det strengt forbudt på Amino at svine firmaer eller enkeltpersoner og jeg mener, at Thorborg skrev på et tidspunkt ved Aminos spæde begyndelse, at han simpelthen var træt af trusler om sagsanlæg mv., så det stoppede ret hurtigt! Altså, hvilke problemstillinger risikerer man at løbe ind i som ansvarlig indehaver af et offentligt forum, hvor man blot stiller sit website til rådighed (men hvor man aktivt modererer det, så brugerne ved at nogle trods alt holder øje med hvad man skriver)? Thoughts - anyone? :) |
Uden at komme ind på det juridiske, er der også et stort problem ved den slags indlæg: Sagen bliver kun belyst fra ét synsvinkel og den omtalte, vil sjældent ytre sig samme sted til sagen. Derfor sker det hurtigt, at nogle små mennesker, som ikke føler de har fået ret, går ind og skriver et eller andet, som i sidste ende ikke svarer til virkeligheden og blot sætter omtalte, som måske endda har handlet i overensstemmelse med loven, i et negativt lys. Den er slags er naturligvis moralsk dybt forkasteligt, da man som voksent menneske burde kunne holde det på et sagligt og fair plan :)