Links er altid godt, og nu har du i hvert fald det første her ovenover.
Glem alt om linkbuildingbogen til at starte med, det er langt mere basale ting du skal have på plads.
Husk på at folk kun finder din hjemmeside, hvis den er relevant for det de søger efter. Lad os antage at ingen søger efter "den gode barsel". Du skal altså have identificeret hvad dine potentielle kunder søger efter.
Et hurtigt kig på din hjemmeside tyder på at en målgruppe er kvinder som har problemer med at amme deres børn. Hvis du gerne vil findes af disse mødre, så er du nødt til at målrette en side på dit website mod dem. Det har du forsøgt at gøre her:
http://dengodebarsel.dk/amning.html
Her skal du dog være opmærksom på et par ting:
1) Typisk vil disse kvinder nok søge på "ammeprroblemer" eller lignende ord. De har et problem, og ved ikke endnu at de har behov for ammehjælp. Derfor skal din side nok hedde "Ammeproblemer" i stedet for "ammehjælp" (i generelle termer, det kan være at eksemplet ikke passer her)
2) Din sidetitel (kan kun ses på fanebladet i browseren - det er ikke din overskrift) er "DEN GODE BARSEL" ligesom din forside. Det gør det svært for Google at finde ud af at siden handler om ammeproblemer. "
3) Ammeproblemer er ikke nævnt direkte noget sted på siden, det bør det.
Sådan er der en masse små ting som alle hiver dig lidt ned. Herefter drejer det sig om at få nogle links, og der vil jeg gætte på at de bedste du kan få er ved at lave gæsteartikler til andre graviditetsblogs om hvad man kan gøre som nybagt mor hvis man har ammeproblemer. Ud over at det kan give dig et link tilbage til din hjemmeside, etablerer det dig også i markedet som en ekspert.
Benyt dig eventuelt af de mange SEO udbydere som tilbyder en gratis rapport over hvad der kan forbedres på din hjemmeside. Det er oftest gratis og vil være et godt første skridt på vejen.
Se eksempelvis:
http://www.in-mediaweb.dk/
http://www.firstseo.dk/gratis-seo-analyse/
De tilbyder begge at du kan få en gennemgang af din hjemmeside helt gratis (selvfølgelig i håb om at de kan sælge dig noget senere).
Held og lykke med det.