Hej! Jeg synes, jeg har fået en god ide, og tænkte at Amino var et perfekt sted at lufte den. Det går i simple træk ud på, at jeg vil fungere som Instagram brander for virksomheder, der ikke selv har udnyttet det potentiale, som jeg mener, der er at finde på mediet. Jeg vil overtage deres Instagram profil og med hyppige opslag og somme tider give-aways gøre alt for at styrke deres brand. Jeg mener at jeg har en fordel i at gøre det for virksomheden, frem for at de sætter en tilfældig medarbejder til at gøre det, fordi jeg har tænkt mig konstant at holde mig opdateret om fænomener og trends på Instagram og sætter tiden af til at fordybe mig i arbejdet med deres profil. Idéen er meget ny (læs: fik den i går aftes), men jeg føler mig ret hooked på det, og synes jeg kan se potentiale i det. Som udgangspunkt er min tanke at jeg vil prøve mig ad frivilligt for et par mindre virksomheder, evt. nogle webshops eller mindre butikker, og hvis det fungerer godt for mig vil jeg derefter sætte en beskeden pris på. Her tænker jeg noget i retning af: - De første 5000 følgere, jeg indbringer, vil være gratis. - herefter sættes en pris på 0,10 kr. pr følger. Evt. kunne der også være et beløb pr. tiende like. - milepæle som f.eks. X antal likes på et billede udløser en "bonus" På denne måde vil jeg kun blive betalt hvis virksomheden faktisk får noget ud af mit arbejde. Jeg er klar over, at Instagram for nyligt har tilføjet en funktion, hvor virksomheder kan annoncere deres opslag i målgruppens newsfeed mod betaling. Det tænkte jeg først som en konkurrence i forhold til mit koncept, men jeg er kommet frem til at jeg på sigt selv kan drage nytte af funktionen, givet at jeg arbejder med en profil for en virksomhed, der vil investere i det. Tror I, at det er en idé, der vil være attraktiv for virksomheder? Ville I kunne finde på, at hyre en til at stå for jeres Instagram profil? Håber på jeres hudløse meninger derude! God tirsdag, Gry Ps. har registret mig med navnet #igbranding - det er bestemt ikke fastslået endnu, så sidder nogen med et fantastisk forslag bliver det modtaget med kyshånd. |
Hej Gry, har du erfaringer Instagram. Det er ikke lige frem en dans på roser, men ideén er god. Jeg tror, at mange virksomheder kunne have interesse i at der fandtes én, der kunne lave daily feeds til deres sociale profiler.
Der findes mange tools til at få 10.000 likes på instagram i løbet af et par dage, men problemet med disse fake eller uinteresserede fans er, at virksomheden ikke længere vil være troværdig, når den eksempelvis kun får flade 150 likes selvom den måske har 15000 følgere. Hvis du har erfaringer med arbejdet, så synes jeg, at du skal profilere dig med dette. Fortæl om dine idéer og de resultater som du evt tidligere har skabt. Er du skarp i din retorik, så er jeg sikker på at folk synes godt om din service og vil gøre brug af det.
Og lige noget andet, find lige ud af, hvad markedsprisen for sådan noget er, der findes et hav af udenlandske virksomheder, der tilbyder det samme, men en ægte dansk pendant ville gør en stor forskel, so keep it up!
Mvh
Amir Hussain