Hej Amino! Ok, her sidder jeg så, med en drøm om at oprette min egen café, og et stort minus på kontoen. Et element, der nok ville afskrække de fleste fra at gå igang, men lige den med den private gæld er jeg sikker på, jeg kan komme uden om, omend ikke andet ved at lade foretagenet stå i en vens navn, og så ellers aflønne mig selv ved overskuddet. Uanset, gæld eller ej; Jeg mener, jeg kan rejse en 20-30.000 tusinde, måske fyrre, til opstart af en café, og jeg vil, her, høre om I, ud fra jeres erfaringer, vil mene, det kan lade sig gøre: Rammerne er: Et kælderlokale på Bornholm - husleje månedeligt, slag på tasken; 3-4.500,- (3 måneders forudbetalt leje), Et lille køkken - jeg vil producere min hovedret, samt en lille variation af sandwiches og kage. (som udgangspunkt hjemmelavet, undtagen kagen, der indkøbes) Sortimentet vil være kaffe, the, alkohol, i form af; øl, cider, snaps, shots og champagne (ingen vin, personlig præference, og et Twist på forretningen), derudover dadeko produkter. Selve interiøret vil være det tilgængelige fra genbrugsforretningerne, det samme med service og baren; selvgjort er velgjort. Mit spørgsmål er, med denne vision, kan jeg starte op for disse beskedne midler? Mind you, stedet SKAL være "slammet",en slags "dark corner" i Rønne, hvis jeg kan finde lokalerne - titlen bliver "Simons Snakepit, Serving Serious Sandwiches Since 2016" (corny af pommeren til, men det er MIT sted, så det skal være sådan. :) ) - og det jeg vil høre jer om er; når jeg har taget iværksætterkurset, fået mit hygiene bevis, fundet og betalt lokalerne, fået dem indrettet, ER det så realistisk, når man tager udgangspunkt i det absolutte minimum, at få et sted op og stå for de beskedne midler jeg kan skaffe (20-40.000?) Igen, stedet bliver mit, det bliver mig, der kører det, det får åbningstider fra 16:00 - 01:00, bliver et spisested og bar, og bliver et lille unikt hjørne af Rønne, hvis det bliver, og jeg forventer ikke andet end, at kunne smide en masse tid i projektet, lave mad fra middagstid til seksten, have maden klar til når folk kommer og så ellers lave kaffe og servere mad, til et behageligt lydtapet i en hyggelig atmosfære, og så lade det være det. Og det er det eneste, jeg umiddelbart søger svar på: KAN jeg, slag på tasken, blandt andet med de krav, I, ud fra jeres viden, ved findes fra staten om "minimums remedier", der SKAL være i caféen, starte en lille "noname" café op for de begrænsede midler? Altså, jeg får ikke brug for ret meget, til at starte med: Et køkken, 4 gryder og et gasapperat, en kaffe maskine, en bar, en masse borde og stole og et fadølsanlæg: Det SKAL være "snavset" og "beskidt"/"alternativt" (og, frem for alt, hyggeligt!) - kort sagt, inklusive husleje, en brandslukker, tænker jeg, og alt det andet minimum: KAN jeg starte op for et beløb rundt regnet 20-40.000? Det var det, tak for at læse, og jeg glæder mig til jeres svar. :) Mvh. Simon PS. Jeg vil gerne en café man kan ryge på - hvordan er loven med det? Jeg mener, der skal være mindre end 42 M2, så kan man pulse væk, men hvordan når der er mad med i billedet? på forhånd tak :) |
Det lyder spændende!
Jeg tror at du skal have anskaffet dig et etableringsbudget. Som du selv skriver, så er det dit sted - så kun du ved hvad du vil have af borde, hvilket inventar du vil have i køkkenet og andet hyggehejsa! Der er jo faktisk ret meget som man skal overveje. Bestik, måtter, rengøring, malerier - dart? Og så i den mere dyre ende, markedsføring. Nu siger du godt nok det er på Bornholm - Der er det vel bare at tage kontakt til den avis, som skriver meget om iværksættere :-) I Silkeborg er det fx. gratisavisen Ekstrabladet.
Lav en lang liste af de ting, som du bliver nød til at købe ind her i starten. Måske kan du få mange af tingene på afbetaling, hvis du kontakter de forskellige virksomheder - eller med 60 dages kredit.
Når du siger du kan hive 40 kilo op af hatten, har du så også overvejet at du kan få en kassekredit i banken? Dette burde kunne øge dit rådighedsbeløb med 20k - Så har du i hvert fald råd til lidt mere. For at kunne gøre dette, skal du måske også overveje et resultatbudget - og måske endda en forretnings (Bankmænd elsker en forretningsplan der er tænkt igennem. her kan jeg anbefale liveplan.com)
Så skal man også huske på, at du skal have nogle penge i de første par måneder, så du har til lige at komme i gang og dække udgifter, hvis kunderne nu ikke lige ved hvor du ligger, så pas på med at brug det hele på inventar. Størrelsen på dit lokale har jo også relevant - skal du 'kun' have borde + det løse til 40kvm2, eller er det til 200 kvm2?
Jeg fandt disse links frem til dig:
http://startvaekst.dk/file/7653/00005-Cafe.pdf
http://www.imidt.dk/startvejledninger/caf%C3%A9/
Angående rygning, så fandt jeg denne artikel:
http://www.d-r-c.dk/artikel.php?p_id=127
Deri stod der noget ala:
§ 22 indeholder en speciel regel for små værtshuse og udskænkningssteder. Her kan det besluttes at tillade rygning indendørs på følgende vilkår:
- serveringsarealet skal være under 40 m2
- der skal være alkoholbevilling
- Der må ikke serveres egentlig mad, og
- der skal være opstillet borde og stole på serveringsarealet.
Jeg ved ikke om du hører til der, da du jo gerne vil servere mad - i hvert fald sådan, som jeg forstod det.
Derudover bør du nok også studere deres hjemmeside, da de vist rammer dig meget godt :-)