Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vedligeholdelse af udlejet parcelhus...

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. Feb 15
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 14:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej derude,

Jeg er privat udlejer af et parcelhus, som jeg selv har boet i.

Jeg har i øjeblikket nogle lejere, der stiller (for mig) store krav til, hvilken stand huset skal være i. Eventuelle skader på huset bliver naturligvis udbedret, men lejeren har også klare forventninger til f.eks. at træværk males, vinduer udskiftes mv. Lejerne har boet i huset i 8 mdr. - og de nævnte ting, er i samme stand, som ved indflytning.

Er der nogle, der kender reglerne på dette punkt?

På forhånd tak

&

Mvh

Klaus

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 20:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Klaus

Hvis du intet har aftalt, så har du den udvendige vedligeholdelse - Dvs. heraf kan du lære, at næste gang at du udlejer, så overlader du vedligeholdelsen til lejer.

Når det lejede skal holdes forsvarligt vedlige. Lejeloven udtaler kun, at "Vedligeholdelse, herunder såvel indvendig, jf. § 21, som anden vedligeholdelse, som følge af forringelse ved slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter, jf. dog § 22."

Jeg er altså ret sikker på, at dine lejere efter blot 8 md's lejeperiode ikke kan kræve at træværket males og medmindre vinduerne er utætte, så det trække ind - og lejerne ikke burde vide dette ved lejemålets indgåelse eks. på baggrund af en besigtigelse, hvor de måske kunne se, at det lejede ikke ligefrem var i god stand, ja så tvivler jeg også meget stærkt på, at de kan kræve vinduerne udskiftet.

Generelt vil jeg sige, at der skal en del til, førend udlejer kan pålægges efter kun 8 måneder at gøre lejemålet i stand udvendig - medmindre der forelå en mangel allerede ved lejeforholdets indgåelse. Så du står vist med nogle meget krævende lejere.

Tilmeldt 3. Feb 15
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 08:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rikke,

Tak for dit svar. Det er korrekt, at jeg står for den udvendige vedligeholdelse. Synes umiddelbart at det ville være for "flabbet" at pålægge den lejerne. Men det vil jeg da overveje i fremtiden - men lærer hele tiden ;)

"Det lejede skal holdes forsvarligt vedlige". Jeg havde en byggesagkyndig til at gennemgå huset ca. 3 måneder før lejerne flyttede ind. Han sagde god for såvel vinduer som malearbejdet. Så det må være udgangspunktet.

Det har vist sig at være nogle meget krævende lejere. I de snart 8 mdr. de har boet der har jeg brugt 59.000 kr. på håndværkere - fordelt på 9 forskellige håndværkerbesøg. Nogle ting nødvendige reparationer, andre ting bare for at gøre dem mere tilfredse.

Seneste udvikling er, at jeg har modtaget en skrivelse fra mine lejere med nye forhold, som de ønsker udbedret. De giver mig ovenikøbet en svarfrist på 14 dage.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)