Hej allesammen Jeg er i gang med at oprette en webshop på min hjemmeside og i den forbindelse opstår der en del udfordringer. Som helt nybegynder udi opstart og drift af hjemmeside har jeg bestemt meget at lære Jeg har fået selve hjemmesiden op at køre og webshoppen skal integreres heri. Jeg bruger Wordpress og har installeret Woocommerce og har oprettet en Paypal virksomhedsprofil (eller login eller hvad det hedder) Min første udfordring er at der, på min hjemmesides adminside står følgende: "WooCommerce Gateway PayPal Express Checkout requires OpenSSL >= 1.0.1 to be installed on your server". Jeg har søgt på nettet for at blive klogere men kan simpelthen ikke finde ud af hvad det betyder? Nogen der kan hjælpe mig her? Er det min netudbyder jeg skal kontakte? Eller? Og er det mon tegn på at min webhotelløsning er "for skrabet?" (jeg bruger Internet123 som udbyder) Min anden udfordring er at Woocommerce ikke har oversat hele webshoppen til dansk og det har jeg også rodet en del med at få løst ved at downloade danske oversættelser via Filezilla til min hjemmeside. Det betyder at langt det meste er oversat, hvilket er fint, men ikke overskrifterne såsom min konto (der stadig står som My Account) og kurv (der står som Cart) osv. Måske er det en bagatel, men i mine øjne virker det sjusket og bør rettes for ikke at skræmme potentielle kunder væk, der bliver i tvivl om hjemmesidens troværdighed. Min tredje udfordring er at jeg skal konfigurere min Paypal løsning til mit websted og jeg har to muligheder. Her kan jeg vælge en mulighed A eller B på Paypals hjemmeside. A er samarbejde med en partner der allerede er integreret med PP og mulighed B er at oprette HTML koder. Her er jeg også virkelig lost? Jeg tænker at jeg skal vælge mulighed A fordi jeg har Woocommerce? Men det virker vel alligevel ikke før udfordring 1 er løst? Hvorfor betaler jeg mig ikke fra at få nogen til at gøre det tekniske arbejdekunne nogle måske tænke? Jo fordi jeg er stædig som bare hulen og virkelig gerne selv vil lære at gøre det! Selvom jeg er helt med på at der er LANG vej igen før jeg har styr på det. Tusind tak til de af jer som kan hjælpe! Jeg ser virkelig frem til at få nogle input! ;) Mvh. Jannie Smilow |
Hej Jannie
I forhold til SSL: SSL er et sikkerhedscertifikat som du kan få din hostingudbyder til at tilkoble til dit domæne. Du kan læse mere om hvad SSL-certifikat er for en størrelse her: https://www.fairssl.dk/vejledninger/hvad-er-ssl-certifikater Det har intet med kvaliteten af din host at gøre, men derimod et spørgsmål om hvorvidt du kan få det tilkoblet via din host.
Årsagen til at din betalingsudbyder beder om dette, er af sikkerhedsmæssige årsager :-)