Hej Per
Man bliver godt nok kontaktet af mange som lige har en smart feature som jo kun kan forbedre ens hjemmeside.
Og det kræver lidt at sortere i dem...
At løsningen har øget konverteringen hos andre er ikke ensbetydende med at den vil gøre det hos dig. Det er trods alt 250 ekstra krydderiblandinger der skal sælges om året før det er tjent hjem.
Først og fremmest skal du overveje om det løser et behov hos dig.
- Mangler din side troværdighed?
- Har du ofte brug for juridisk bistand?
- Tør folk ikke handle hos dig?
- Har du fået dårlig omtale et sted?
Og så overvej også om der er andet du kan gøre først, som ikke koster så meget.
F.eks.: øge troværdigheden og tillid på andre måder
- Sikre at telefonnummer er tydeligt og synligt på alle sider
- Indsamle produktbedømmelser og vis dem på produktsiderne
- Indsamle kundeanmeldelser via Facebook, Google+ eller ved at henvise kunderne til Trustpilot
Eller er der helt andre indsatsområder som måske giver et bedre afkast?
- Indsamlinig af permissions til nyehdsmail
- Øget indsats på Facebook og Instagram
Håber at du kan bruge input.