Jeg har oprettet en blog der er sammenhængende med en FB side og Instagram. Min udfordring er så hvordan jeg får sat mest skub i fremdriften af det og dermed flere følgere. Bloggen handler om det at være mor til fem, fraskilt og stadig fuld fart på :) |
Hej Tina
Der er mange blogs om familieliv og den slags, men det der får mig personligt til at følge bestemte bloggere er:
- Godt og velskrevet indhold
- Gode relevante billeder
- Find din egen "stil" både i skrift og billeder
- De rigtige hashtags på instagram så jeg opdager dem (se hvilke hashtags andre større bloggere bruger)
- Nyt på bloggen bliver delt i de mange facebook grupper der er for bloggere, sådan opdager jeg somme tider "nye" bloggere
- Måske blive en del af et større blogger community?
- Få fat i firmaer som passer til din målgruppe, der er måske nogle der vil sponsorere en give away eller dele rabatkoder, mange mindre/nye firmaer samarbejder gerne mod et link. Hold øje med om der dukker nye webshops op, og kontakt dem alle en efter en, med en velformuleret beskrivelse af dig og din blog :) De større vil nok kigge mere på dit antal følgere og melde pas.
- giv god omtale af firmaer, produkter, cafeer osv. du kan lide og bruger, også selv om det ike er et betalt samarbejde. Det kan give reposts og følgere fra de respektive firmaer.
- Hold øje med hvad der sker lokalt. Måske er der et lille event som passer til dig og din familie, som kan bruge lidt ekstra omtale.
- Blive en del af blogger netværk, måske noget lokalt, så du kan få en masse gode inputs fra de erfarne bloggere
- Og så skal du selvfølgelig studere din trafik, så du ved hvor dine følgere har fundet dig. Dyrk de trafikkilder som virker, og gør mere af det! Og det der ikke virker, om det er din FB eller Insta eller trafik til din blog, det er der du måske skal finde en anden indgangsvinkel.
Held og lykke med det