Dette indlæg er ift. privat leje af lejlighed, håber alligevel indlægget kan få lov at blive :-)
Sagen er den at der på min lejekontrakt under sektion 11 står at "Hvis lejemålet opsiges inden for de første seks måneder, vil depositum ikke blive refunderet".
Jeg er i tvivl om dette er i overensstemmelse med Lejeloven. Der er tale om et tidsbegrænset lejemål, hvor opsigelsesfristen er sat til 3 måneder.
Når der er tale om tidsbegrænsede lejemål, har man som jeg læser det, faktisk ikke lov til at ophæve lejemålet, medmindre det aftales i § 11. Så det at du har muligheden er vel en ændring til din fordel....
"Når lejeaftalen er tidsbegrænset, ophører lejemålet uden opsigelse ved den aftalte ophørsdato. Du har som lejer ikke mulighed for at opsige lejemålet i perioden, medmindre dette er aftalt med udlejer og fremgår af lejekontrakten".
Den formulering du her skriver er klokkeklar ULOVLIG. Den er ikke gyldig. Så opsiges lejemålet uanset hvornår, så har du som lejer ret til at få dit depositum retur, alene med fradrag af evt. misligholdelse. Såfremt udlejer ikke tilbagebetaler dit depositum indenfor rimelig tid efter du er fraflyttet, kan du klage til Huslejenævnet.
Når det er privat lejebolig, så må udlejer ikke "låse" depositum og derved bruge det som en indirekte uopsigelighed.
- Men vær generelt OBS på IKKE at skrive under på sådan noget i en lejekontrakt, også selvom punktet er ulovligt. Det er noget gøgl at rydde op i efterfølgende, da udlejer så vil forsøge at stå fast på at du har skrevet under på det. Og selvom du har loven på din side, så er det bare rod at skulle slås med. Er der noget i lejekontrakten som ikke er holdbart, så skal det væk inden kontrakten skrives under - Det er rigtig vigtigt.
Nu er der nok mere end det vi hører fra trådstarter - .... men enig .... lad være med at skrive under på noget medmindre du mener det er ok. Og ellers ..... find et andet lejemål og lad udlejer tage "kampen" med den næste mulige lejer....
Brugte både - joller, sejlbåde eller motorbåde - køb, salg og bytte.