Tanken er at lave en form for rabatklub med fordele, rabatkoder, nyheder om den danske natur og meget andet..
Der er et andet domæne der hedder Naturklub.dk - det ser ikke så aktivt ud og ligner lidt en webshop, hvorfor jeg ikke tænker der er noget sammenfald...
Men hvad er jeres vurdering? Må jeg godt hedde Naturklubben.dk når der er nogen andre der hedder noget der ligner?
Ja jeg tænker den skal stå for sig selv... Vil sende folk over fra min webshop NaturHandel.dk og få dem til at tilmelde sig klubben... Tænker at have forskelligt indhold med f.eks. en kalender, kort over naturklubber, nyt fra de forskellige grønne foreninger.. rabatkoder til webshops, herunder min egen...
Var bare bange for at der ville være en konflikt med det eksisterende domæne..vil være ærgerligt at starte det hele op og så kommer der en og kræver domænet overdraget...
Har skrevet til vedkommende der ejer naturklub.dk fordi det jo kunne være interessant også at eje det, da folk jo kan blive forvirrede og han kan lave et konkurrerende produkt på sigt.. og så kan jeg redirecte til det korrekte... Men jeg kommer ikke til at betale store summer for det.
Varemærkeloven, ophavsretsloven, markedsføringsloven og domæneloven gradbøjer ikke i hvor meget aktivitet der er, men om navnet er taget i brug og bliver brugt.
Hvem Mark har købt domænet af har ingen betydning.
Nu er det vel åbenlyst at Mark vil lave en rabatklub på naturklubben.dk for at øge hans salg af produkter til brug i naturen på naturhandel.dk.
Og det er vel i konkurrence med de affiliate-produkter til brug i naturen, som annonceres på naturklub.dk.
Jeg ser det som værende samme branche, og så er det på kant med loven.
Et navn på en hjemmeside er et forretningskendetegn.
Markedsføringsloven § 22. Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre.
Domæneloven § 25. Registranter må ikke registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik.
Begrebet god domænenavnsskik fastlægges ikke i selve loven men af Klagenævnet for Domænenavne.
En overtrædelse af f.eks. markedsføringsloven vil være i strid med god domænenavnsskik.
Du kan prøve om du kan finde en tilsvarende afgørelse på domaeneklager.dk
Eller du kan ringe til en advokat, skrive til not-allowed.dk eller ringe til dkpto.dk
dkpto kan svare på om det også er en varemærkekrænkelse.