Pt kan jeg dog ikke rigtig finde noget decideret materiale ifht hvad man som producent og sælger skal overholde af krav, ifht det færdige salgsklare produkt. Den eneste forordning som jeg er bekendt med er denne CLP forordning (EF) nr. 1272/2008 (klassificering, mærkning og emballering). Den skarpe Amino iagttager vil selvfølgelig foreslå mig at kigge konkurrenterne over skulderen, og det gøres måske bedst ved at gå ned i butikken og købe et par varianter fra forskellige producenter. På den måde kan man trods alt erfare hvordan "de andre" forholder sig til CLP forordningen. Det rigtig nok at jeg kan aflure det fysiske produkt, og det har jeg for så vidt også tænkt mig at gøre. På ingen måde for at kopiere konkurrenterne, men simpelthen for at tage ved lære af dem, og blive inspireret af dem. Men jeg kan ikke undgå at tænke, at der sikkert er mange flere forordninger man skal overholde, end blot CLP forordningen. Jeg ønsker selvfølgelig at komme så godt fra start som overhovedet mulig, så hvis der er nogen der ligger inde med links eller har en unik viden, så vil jeg utrolig gerne høre fra jer. Jeg forestiller mig nemlig at man skal føre nøje data/dokumentation over alt fra råvare (datablad), til batchnumre (skal der overhovedet være batchnummer påtrykt varen? min egen umiddelbare tanke er ja), til tekniske filer der nøje dokumentere duftsammensætning og planer for kontinuerlig overvågning af diverse processer. Igen, der eksistere sikkert et hav af forordninger som man skal overholde, førend man kan sælge sine varer, men pt kender jeg altså kun til den ene og jeg ønsker derfor at vide om der findes andre og i så fald hvad de hedder. Jeg kan finde lidt forskelligt materiale på engelsk, men jeg ved ikke hvor aktuelt det er, da jeg trods alt kommer til at operere på det danske marked. Så medmindre det er en international EU forordning, så fisker jeg i første omgang efter noget materiale vedr. den danske lovgivning. Til info, hvis overhovedet relevant, så kan jeg nævne at jeg i første omgang ønsker at markedsføre og sælge produkterne på en dertilhørende webshop (min egen). Kan man på sigt afsætte produkterne til mindre interiør butikker, så vil det selvfølgelig være skønt, for på den måde at skalere sin forretning, men det er på nuværende tidspunkt ikke udgangspunktet. Når jeg nævner dette, så er det fordi at der inden for dykningens verden er en gren der hedder DIR - en forkortelse for Doing it right, og på akkurat samme måde gælder der at jeg ønsker at gøre det rigtigt første gang. Så er der specielle ting/krav man skal overholde for at kunne sælge sine varer til en butik ude i fremtiden, så tænker jeg ikke det kan skade at implementere dette fra dag 1. På forhånd undskylder jeg hvis mit spørgsmål er blevet stillet i den forkerte kategori. Mvh Christoffer Juul |
Hej Chjuu1992,
Jeg kan godt lide at du gerne vil gøre detrigtigt (det forsøger vi også i Dykkerklubben Baracuda i Ballerup).
Det er altid rigtig godt at kende produktets "intended use".
Er produktet til privatpersoner og ikke til erhvervsmæssig brug?
Normalt tager jeg mig betalt for dette; men hjælper gerne en fellow diver. Kast mig eventuelt en PM.
mvh Carsten
Formand Dykkerklubben Baracuda Ballerup