Jeg er ved at oprette ApS med en partner, og vi er stødt panden lidt imod muren i forhold til kapitalgodkendelse.
Banken vil/må ikke udføre det længere, og de kan først oprette vores erhvervskonto når vi har et CVR. Det CVR kan vi af gode grunde ikke opnå før vi har kapitalgodkendelse.
Jeg kan se, at eksempelvis LegalDesk kan oprette ApS for mig for ca. 2.000kr., hvilket jeg tænker er fair nok, for at overkomme det bump på vejen.
Er der noget jeg skal være opmærksom på i forbindelse med oprettelsen? Er der noget der bør vække bekymring el. lign.?
Nej ikke ud over du skal være sikker på egne ønsker til vedtægter og ikke mindst til ejeraftalen når du har en partner - ellers kan I lige så godt sejle på en armeret sømine
Selv kapitalen kan de via revisor klare bekræftet og er det inkl i de 2000 for stiftelse, så er det knagemig billigt
Vi har lavet vedtægter og har styr på ejerforhold. Det er ren 50/50.
Vedtægter osv. kan vel i øvrigt ændres undervejs ved generalforsamlinger? Vi kommer til at tjene "ganske få penge" (alt er relativt selvfølgelig) de første par år.
Jeg læser det som om hele pakken (undtagen gebyret til VIRK) er inkluderet. Men det kan du måske kontrollere for mig? Se nederst i link
Jeg er mildt sagt ny i gamet, men hvad sker der med de 40.000kr. vi skyder ind? Hvem får dem? Er det os selv (selskabet)? Eller en 3. part?
Hvis os selv, er det så bare at kontakte advokaten som har klientkontoen og bede overføre beløbet til banken når vi får vores erhvervskonto på plads?
Jeg er mildt sagt ny i gamet, men hvad sker der med de 40.000kr. vi skyder ind? Hvem får dem? Er det os selv (selskabet)? Eller en 3. part?
Hvis os selv, er det så bare at kontakte advokaten som har klientkontoen og bede overføre beløbet til banken når vi får vores erhvervskonto på plads?
Selskabskapitalen er selskabets (virksomhedens), i forbindelse med stiftelsen skal advokat/revisor eller anden bekræfte at kapitalen er tilstede i/for selskabet.
Tidligere oprettede man en konto i banken til "Selskab under stiftelse" men det er blevet mere end almindeligt svært at få igennem hvidvask-kontrol og meget andet.
Hvis I bruger advokat/Legaldesk så indbetaler I selskabskapitalen på deres klientkonto, når selskabet er stiftet og I har et cpr-nr. får I oprettet en konto til selskabet i banken, herefter dokumentere I over for advokat/legaldesk at kontoen tilhører selskabet hvorefter de overfører hele beløbet til kontoen.
Held og lykke med jeres projekt og virksomhed /Brian
PS. Hvis I benytter advokat (eller Legaldesk) til at stifte selskabet, så har de helt styr på den del og kan oplyse jer om arbejdsgangen.