Algoritmer, uanset om de er YouTubes, Reddits, Trustpilots, eller andres, vil altid have nogle svagheder. Simpelthen fordi de er algoritmer. De er 100% matematiske, de har det ikke den menneskelige sans for vurdering. Generelt synes jeg dog Trustpilot giver retvisende billeder af virksomheder, såfremt hjemmesiden ikke har snydt. Men det er til gengæld også dér jeg ser Trustpilots helt store udfordring: Folk der snyder. |
Må indrømme at jeg personligt heller ikke lægger for meget i anmeldelser på Trustpilot. Det kan godt være at jeg fra tid til anden tjekker virksomheder der, såfremt jeg ikke kender dem endnu, men det er med meget kritiske briller at jeg ser på anmeldelserne, herunder særligt de neutrale eller negative. Fra tid til anden, så baseres disse anmeldelser jo også af noget, som kunden helt åbenlyst har misforstået. Husker blandt andet at have læst en engang, hvor en person lavede en negativ anmeldelse af en webshop, alene fordi han tolkede en leveringstid på 2 - 12 dage, som at han så skulle sidde hjemme og vente i 2 - 12 dage. Den person der tænker rationelt, ved jo udemærket godt, at det ikke vil være aktuelt, men så fik webshoppen så en negativ anmeldelse af den misforståelse. Dertil, så ser det ud til at være foruroligende let at lave falske anmeldelser derinde, også hvor det tydeligvis står på i meget lang tid, uden at det er kommet Trustpilot for øje, lige at tjekke op på anmeldelserne. Et eksempelvis (der er flere i samme kategori), så kan der nævnes Trustpilotsiden for websiden "Matematikfessor". Den er en af flere, som har enormt mange tydeligvis falske anmeldelser med knapt så flatterende sprogbrug: https://dk.trustpilot.com/review/matematikfessor.dk
Personligt virker det for mig foruroligende, at det kan stå på, og i så lang tid som det jf. ovenstående eksempel, har. De der tjekker Trustpilot som så kun kigger på scoren men ikke hvad de negative anmeldelser indeholder, de er jo smuttet.
Trustpilot kan, bevares, være okay i visse henseender, men servicen kan dælme også let misbruges - også uden at det opdages åbenbart. Jeg ved ikke om det er småbørn, sørgelige individer med et brist, eller om det er troldefarme, ligesom de der blandt andet også hærger på de sociale medier - men uanset hvad, så ér det da lettere foruroligende, trods alt.