Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Holdingselskab - Regulering af værdi af unoterede ejerandele

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Feb 21
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 09:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle.

Jeg har et holdingselskab (aps) hvor jeg ejer en andel af et andet selskab (under 10%). Jeg køber løbende (ca. årligt) en større andel og kursen er steget løbende som følge af at virksomheden er steget i værdi.

Pt. har jeg bogført værdien ud fra kostprisen, men siden at virksomheden jeg ejer en andel af løbende er blevet mere værd kunne det give mening at justere værdien til noget mere retvisende. Kan man ændre værdisætningen og hvordan ville man i så fald gøre det? Jeg forestiller mig at jeg gerne vil opjustere værdien så det følger kursen på de senest købte andele (eksempel: De første andele købt for 3 år siden var til kurs 100, de senest købte er til kurs 150 - jeg vil derfor justere værdien til kurs 150 for alle de købte andele).

Hvorfor ønsker jeg at gøre det? Pt. har jeg selv lånt pengene til mit holdingselskab og de løbende renter overstiger udbyttet fra de andele jeg har - Min egenkapital bliver derfor løbende mindre og mindre, og det mener jeg ikke er retvisende da de andele jeg ejer jo er blevet mere værd.

På forhånd tak for input.

Tilmeldt 3. Dec 13
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 10:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej pwind

Sådanne kapitalandele (Andre værdipapirer og kapitalandele) skal som udgangspunkt indregnes til dagsværdi med løbende regulering af dagsværdien (kursreguleringen) i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller udgift.

Debet ejerandelene, kredit drift.

Det vil umiddelbart være mest retvisende at vise ejerandelene til dagsværdi.

-Thomas

Tilmeldt 24. Feb 21
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 10:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas - tak for hurtigt svar.

Som jeg har forstået det er en variant af "dagsværdi" faktisk at bruge kostpris og at dette typisk er en acceptabel måde for unoterede ejerandele hvor det kan være svart at vurdere den faktiske dagsværdi.

Tilmeldt 3. Dec 13
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 10:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Kostpris er en anden metode at indregne på. Det er helt normalt at bruge kostpris til at indregne unoterede ejerandele, da disse ofte kan være svære at værdiansætte.

Jeg antog dog i dit eksempel, at det var nemt at værdiansætte dine ejerandele :)

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)