Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til håndtering af lukning af selskab med uenige partnere

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Jun 12
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 08:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino

Jeg søger råd om hvilke muligheder jeg har.
Jeg ejer 25% af en ApS virksomhed sammen med tre øvrige partnere. Vi er blevet enige om at lukke selskabet og gå hver til sit. Det sker ultimo december, da sidste medarbejder stopper der. 
Der er sket nogle ting i forløbet som har gjort at tilliden er forsvundet til de øvrige partnere, såsom ikke overholdte aftaler, ingen kommunikation i flere uger ad gangen samt der er  forsøgt at stjæle kunder/kontrakter osv. En rigtig træls omgang.
Vi har aftalt at al aktivitet i virksomheden skal stoppe og at vi skal tage aktiviteterne over i vores egne selskaber, og så dele egenkapitalen når selskabet er likvideret. 
I mellemtiden er 2 partnere begyndt at tage løn ud til sig selv for arbejde som endnu ikke er betalt af kunderne. Ganske vist er de faktureret i selskabet. 
Jeg har i den anledning bedt om en oversigt over disse udbetalinger så vi kan holde styr på regnskabet. Det har der ikke været stor villighed til, og jeg har blot modtaget nogle hjemmelavet tabeller med lidt timeregistrering. Og har fået at vide partnerne at hvis ikke pengene betales fra kunderne, er det bare et lån i deres andel af egenkapitalen.
Der gør mig lidt nervøs, da der nu trækkes om imod 200k ud om måneden som der ikke er gennemsigtighed med.
Ydermere kan jeg ikke få en adgang til vores regnskabssystem og jeg ved at de 2 partnere er studie venner med vores revisor.
Har i nogle råd til hvordan vi kommer i mål med det her, så alle kan være trygge og ikke blive snydt? 
Jeg har selv tænkt at man kunne lade selskabets administration overgå til tredjepart i den sidste periode, men ved ikke hvordan det skulle foregå. 
Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 08:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil anbefale at du søger råd hos en advokat, om hvordan du skal forhholde dig.  Hvorfor har du ikke adgang til regnskabetssystemet? 

Tilmeldt 7. Jun 12
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 10:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det er nok vejen frem, at have en advokat med. Jeg har nu kontaktet en.

Jeg har ikke adgang til regnskabets systemet fordi den partner som har haft ansvaret for dette, ikke har givet os andre partnere adgang, samt ignoreret forespørgsler herom.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :

jajamb:
ikke har givet os andre partnere adgang,

Det lyder da noget mistænkeligt. Er det et online regsskabssystem. 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46449
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:57
Hvor mange stjerner giver du? :

I har taget, eller fået elendig rådgivning ved stiftelsen af selskabet. det sker ALT for ofte. I mangler helt enkelt den livsvigtige ejeraftale, uden hvilken et sådan fælles ApS er som at sejle rundt på en armeret sømine.
Den havde reguleret alle de ting her, så du kunne gå i retten eller true med det i alle fald, reguleret regnskabsindsigt, pligt til det ene og andet, løn og og og

Det er heller ikke ideelt at have aktivitet op til en lukning, da det er langt at foretrække at al moms, tilbageholdte skatter af den her løn og ATP, Barsel og og og alt sammen er færdigt, og det kan jo give problem ved at vælge 31/12 som lukkedato. Herefter vil en likvid lukning, som tager op til 6 mdr, i hvilken tid I ikke kan overdrage nogen form for aktivitet til jeres egne nye selskaber, uden skat vil kunne sætte en grim grim goodwill skat ind, hvis det sker gratis, og - hvor egenkapitalen jo også er bundet.

Uden ejeraftalen, har du næppe som 30% ejer nogen speciel ret til at ville have adgang til regnskabsporgrammet, tænk hvis alle ejere havde det, og hver i sær sad og bogførte lidt for sig selv, og du kan som heller ikke holde dem fast på, at selskabet skal lukke, hvis de skifter mening, og vil køre videre - og de har jo flertal på generalforsamlingen og kan vedtage lønnen der også- og endeligt er der det, at de tager løn, som i sig selv jo ikke er ulovligt, med mindre det var imod en fast beviselig aftale (ejeraftale) men - så KAN der være tale om misbrug og du KAN have mindretalsbeskyttelse osv 

Du har kun EN ting at gøre, at gå til en god selskabsadvokat og få gennemgået dine muligheder - Det er en fin ide med trediepart ind under sidste periode og lukning, men de 2 andre skal være enige, ellers hænger du fast

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)