Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Billigt regnskabsprogram - anbefaling

Side 8 ud af 8 (73 indlæg)
Tilmeldt 14. Nov 23
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 17:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige en update på situationen i forhold til Dinero.

Det har vist sig at det Martin Thorborg har skrevet i denne tråd omkring at man kunne skrive til Dinero for en "løsning" hvis man i 2023 lå over 100kkr i omsætning, men forventede at man i 2024 ville komme under 100kkr ikke helt holder vand. Eller at en "løsning" i dette tilfælde er lig med "betal listepris".

Martin skrev: "Har man et år en omsætning på + 100.000 kr. og så året efter en der ligger under, kan man kontakte os, så finder vi nok ud af noget."

Jeg skrev til support primo januar at vi ville miste størstedelen af vores kunder i starten af 2024 og derfor ikke ville komme op på 100kkr i omsætning for 2024.
Fik svar at vi så kunne få Dinero gratis i 3 måneder og at vi så omkring 1. april skulle se om omsætningen var kommet over 100kkr.
Det var jo fint :-)

Men nu efter 3 måneder, og mistede kunder har vi haft en omsætning på 42 kkr, men udsigt til en omsætning på 2-5 kkr. pr. måned fremadrettet - altså som forventet primo januar, mistede kunder og en forventet årsomsætning for 2024 på 70-80 kkr.

Men alligevel skal vi nu til at betale fuld pris kr. 200,-. pr. måned - dvs. 3-5% af omsætningen - til Dinero hvis vi fortsat ønsker at bruge deres on-line program.
Support forklarer det med at de hele tiden ser 365 dage tilbage - og at vi derfor nu stadig ligger over grænsen på 100kkr (grundet omsætningen de sidste 9 måneder af 2023).

MEN det kunne man forudse allerede da aftalen i januar om 3 måneder gratis blev lavet - om så vi havde kørt de 3 første måneder af 2024 helt uden omsætning, ville vi på nuværende tidspunkt være over 100kkr i omsætning set over de sidste 365 dage.
Så synes det er lidt træls at finde ud af efter 3 måneder at den aftale der blev lavet, uanset hvad, ville ende i en fuld betalt løsning.

Denne post er udelukkende for at informere andre der måske har forstået Martins ord på samme måde som jeg - at man kunne fortsætte på den gratis version hvis man i det nye år holdt sig under 100kkr - ikke er det Dinero praktiserer.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46471
Fra  John Hannover Skrevet kl. 17:27
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg undrede mig også lidt over Martins ord, for det var jo lynklar regel, hvis over 100 t i 2023 så betalt for 2024 - og så var det måske underligt, at nogen måske kunne slippe, ved at ringe eller skrive, mens alle andre fulgte standarden.

Jeg tror Martin har ment, at det måtte man løse hvis lidt specielt, men nok ikke helt har gennemtænkt, at det jo ville være underligt, at lade nogen slippe, og andre ikke

Driften af regnskabsprogrammer koster en masse, så alene at have gratis til 100 t er flot, og jeg opfattede ikke Martins ord som et løfte for alle - men jeg forstår som din tanke

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 09:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det jeg sagde var, at hvis man i et år kom under 100.000 kr. kunne man kontakte supporten og bede om at komme tilbage på Starter.
Det er ikke fordi man forventer at gøre det, det skal rent faktisk ske.

Så så længe man stadig de seneste 365 dage har solgt for mere end 100.000 kr. kan man ikke blive sat ned.

Har jeg forklaret det godt nok nu?

De bedste hilsner

Martin

Side 8 ud af 8 (73 indlæg)