Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Factoring

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 17:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 1 person

Hej Alle,

I forbindelse med et samarbejde med nogle kollegaer, overvejer jeg at begynde at bruge factoring på vores erhvervskunder, for at styrke og vedligeholde likviditeten. Er der nogen som kan anbefale gode og billige udbydere af det?

Ydermere overvejer jeg at sætte vores Internationale Kortaftale med PBS over på factoring også (7 dage istedet for 28 dage) Og har lavet en lille regnestykke som jeg gerne vil have bekræftet her:

Vi forudsætter at vi har f.eks. 100.000,- i oms. på kortene pr. mdr. Det koster 1% i factoring hos PBS, dvs. 1.000,- mdr / 12.000,- årligt.

Når vi går fra 28 til 7 dage, vil det frigøre 3/4 af de 100.000 som konstant vil stå som skyldigt beløb hos PBS. Dvs. 75.000,- ... Med 12.000,- årligt i merudgift, svarer det til 16% i rente. (12000/75000*100).

Men hvis vi samtidig går ud fra at de 75.000,- alternativt skulle lånes i banken til 11% i kassekredit-rente, ville det blive til 8250,- ... Så det vil altså være en merudgift på 3750,- årligt / 312,- mdr for at frigøre 75.000,- i likviditet...

Kan i tilslutte jer ovenstående udregning?

Fra København
Tilmeldt 18. Mar 09
Indlæg ialt: 74
Skrevet kl. 22:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej

 

Din beregning giver god mening, tror dog jeg ville lave den sådan

- 100.000 DKK / mdr kunne også være en gange 1.200.000 DKK (gør det nemmere at forstå syntes jeg)

- Dem "låner" du af PBS i 21/365 dele af et år 

- For det tager PBS

Hvilket burde give rentesregningsmæssigt  12.000 / ((21/365)*1.200.000) = 17,38 % i rente - hvilket må siges at være temmelig godt for PBS, når man tænker på, at de får pengene fra kortnetværkene inden de betaler dem ud.

Var jeg dig, ville jeg hellere gå ned i banken, få en aftale med dem om, at de lånte dig pengene. Du kunne evt. lave en aftale med dem, at du betalte en lavere rente på det beløb som altid var under det beløb som du havde tilgode ved PBS - og at de penge fra PBS gik ind på en sikringskonto ved dem. Giv dem evt. adgang til at se dine flow ved PBS - hvis din virksomhed ellers er sund, så burde banken tage denne forretning, og du sparer penge. 

Samtidig er fordelen ved at have det som en kassekredit det - at trækker du i en periode ikke på den, så betaler du ikke renter - mens du ved PBS altid vil betale den 1%

 

Håber det hjalp

 

Mvh.

Jacob

 

 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)