Alle I/S ’er hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for alle forpligtelser. Det er selve definitionen af denne virksomhedsform. Man kan altså ikke aftale sig ud af dette ved interessentskabskontrakt eller hvilken som helst aftale.
Der er alene registreringspligt for I/S’er der består af kapitalselskaber af åbenlyse årsager. Andre I/S’er kan simpelthen ikke registrere tegningsregler i erhvervsstyrelsen. Er dit I/S registreringspligtigt, hvilket dit spg ikke tyder på, kan du selvfølgelig bruge denne registrering til at statuere ond tro i forhold til interessents disposition.
Men i alle andre tilfælde. Så, for at svare på dit spg ”sikrer” i jer ved at lave en tegningsregel internt i jeres interessentskabsaftale. Alle interessenter er som udg tegningsberettigede. Alle tegningsberettigede er bemyndiget til at indgå aftaler på I/S’ets vegne. Internt i virksomheden kan man aftale legitimationsregler der begrænser denne. Denne aftale gælder alene internt og ikke overfor tredjemand.
Handler en ejer inden for sin bemyndigelse men uden for sin legitimation, hæfter I/S’et udadtil, men internt vil den, der har overtrådt sin legitimation (fx typisk direktøren) hæfte alene uden sine medinteressenter. Men det er altså i andet led så at sige, og en effektiv håndhævelse af denne legitimationsregel kræver den handlende er solvent når I/S’et retter krav mod denne.
Og så til den snævre undtagelse. Er kreditor (og kan I/S’et bevise dette) i ond tro om den handlendes manglende bemyndigelse, kan aftalen være ugyldig. Det vil fx være tilfældet hvis kreditor kender vedtægter eller stemmeresultater, der modstrider dispositionen. Eller, hvis man på objektivt grundlag kan lægge til grund at dispositionen er af uforholdsmæssig stor karakter eller abnormal i forhold til I/S’et.
Reglen om at hver interessent har en general tegningsret er netop begrundet i hensynet til tredjemand. Det ville påføre tredjemand for store omkostninger, skulle han bære risikoen for at den handlende interessent havde overskredet sin bemyndigelse i forhold til medinteressenter. Ræsonnementet er at ved at optage en interessent i en personligt ejet virksomhed, giver man ham legitimation til at handle på virksomhedens vegne og det må tredjemand kunne gå ud fra. Interessenterne er nærmest til at bære risikoen.
Alt i alt må man, hvis man vælger denne virksomhedsform, stole på sine medinteressenter. Er du allerede i tvivl om din partners dispositioner, bør du overveje en kapitalselskabsform.
Jeg prøvede at gøre det kort…