Købeloven gælder ved køb af formuegoder - og uanset om der er tale om forbrugerkøb eller B2B.
For at fjerne eventuelle misforståelser, så mister man ikke automatisk mangelskrav ved betaling af fakturaer.
Design af en hjemmeside vil jeg tro er en tjenesteydelse og ikke et køb af et formuegode, og allerede derfor ikke omfattet af købeloven. Det er dog uden betydning i denne sag.
Når man bestiller en varer eller en hjemmeside, og man får leveret det bestilte, så er det den, som har bestilt varen, som skal bevise, at der er mangler ved varen.
Da Snæver Media
IVS ikke selv kan finde en mangel ved det leverede ud fra de modtagne reklamationer, så må Snæver Media gå ud fra, at de har leveret et fejlfrit produkt.
Kunden har bevisbyrden for. at der er en mangel - og sådan bevisbyrde kan sædvanligvis alene løftes ved syn og skøn, som foretages via domstolene.
Dvs. jeg vil anbefale Snæver Media at fastholde kravet, og samtidig gemme dokumentation for kundens bestilling og/eller den indgåede aftale samt det leverede produkt (så han kan bevise, at han har leveret det bestilte). Endelig bør han gemme kommunikationen med kunden. Heraf kan man bla. se, at Snæver Media formentlig ikke har fået korrekt reklamation fra kunden - Hjemmesiden kunne efter Snæver Medias egne undersøgelser anvendes på smartphones osv.
Pga. kravets størrelse kan det næppe betale sig at gå til advokat i en sådan sag.
Hvis kunden ikke betaler trods rykkerskrivelser, så må Snæver Media afgøre med sig selv om selskabet vil gå videre med kravet - Dvs. gå til domstolene - eller opgive kravet.
Husk i øvrigt at du kan tage
rykkergebyr på 100 kr.
pr. rykker - du kan maks opkræve 3
rykkergebyrer og der skal være 10 dages mellemrum mellem hver rykker. Derudover kan man i erhvervskøb kræve et kompensationsbeløb.
Hvis sagen ønskes indbragt for Retten, så skal der blot udfyldes og indleveres et skema som hedder et Betalingspåkrav samt indbetales en retsafgift, som afhænger af, hvad du krydser af i skemaet - men udgør minimum 500 kr. (som kunden =
debitor bliver pålagt at betale til Snæver Media, hvis Snæver Media får medhold i sagen)
Så held og lykke med det.
Selv om det ikke kan betale sig at gå til advokat for at få inkasseret dit økonomiske krav, så vil mit gæt være, at det er en god ide at få en advokat til at udarbejde et sæt salgs- og leveringsbetingelser, hvor standardvilkårene for dine aftaler med dine fremtidige kunder fastlægges.