Har du (i dine øjne) verdens bedste firma? Og har du lidt flere opgaver, end du har hænder til?
Så leder jeg efter dig!
Jeg har arbejdet på kontor siden 1995. I 2009 gik jeg selvstændig og har siden da været freelancer med en blanding af administrative opgaver og hjemmesider/online marketing. I januar i år besluttede jeg at fokusere på mine egne projekter – men jeg må indse, at jeg virkelig savner at arbejde sammen med andre.
Derfor leder jeg nu efter kolleger, enten på freelancebasis eller som et deltidsjob - eller måske som en del af dit fantastiske startup?
Har du på deltid brug for et par administrative hænder (sådan nogen, der binder det hele sammen) og/eller trænger din hjemmeside til lidt kærlighed - så hører jeg rigtig gerne fra dig.
Jeg bor i Kulhuse, så hvis vi fysisk skal arbejde sammen, skal du helst holde til inden for en halv times tid fra Frederikssund. Men har du base i den anden ende af landet, så kan vi tage den online og mødes nu og da.