Due diligence, hvad er det?

Due diligence er den proces i et virksomhedssalg hvor køberen får adgang til al dokumentation omkring den virksomhed der skal handles.

Due diligence begrebet dækker over den situation i en virksomhedshandel, hvor en potentiel køber får adgang til al information omkring den virksomhed der handles.

Køberen vil ofte gennemgå informationen sammen med advokat eller andre rådgivere og stille spørgsmål til sælger.

Køber kan så foretage de fornødne undersøgelser. Undersøgelserne skal give køberen det endelige indblik i virksomhedens forhold, inden en overdragelse gennemføres.

På den måde forsikres køber om, at de oplysninger som forhandlingerne der er gået forud for, stemmer overens med virkeligheden.

For sælger har det også stor betydning, at køber foretager en meget grundig analyse i denne fase.

Dette kan nemlig nedbringe mængden af garantier og krav, som køber normalt fremstiller i forbindelse med overdragelsen.

Due diligence foregår oftest som en af de sidste faser inden handlen gennemføres.

Ofte vil der forud for due diligence være lavet en hensigtserklæring med et tilhørende bud på købet af virksomheden. Læs også: Hvad er en hensigtserklæring?

En due diligence undersøgelse indeholder som regel følgende forhold:

– Forretningsgrundlaget
– Økonomiske forhold
– Finansielle forhold
– Skattemæssige forhold
– Ledelse/organisation
– Anlægskartotek/gennemgang af aktiver
– Kontrakter
– Retssager
– Miljøforhold
– Tekniske forhold

Hvorfor due diligence?

Due diligence processen er både en sikkerhed for køber og sælger i en virksomhedshandel.

Som beskrevet er den en af de sidste faser inden handlen gennemføres og den sikrer at køber har haft fuld mulighed for at sætte sig ind i virksomheden inden der skrives under på en købsaftale.

Dette gør, at køberen ikke efter handlen kan stille spørgsmålstegn ved forhold i virksomheden som er blevet gennemgået ved due diligence.

Dette giver en sikkerhed for sælger, men også for køberen som får mulighed for at tjekke alt igennem, inden noget overdrages.

Af samme årsag vil der ofte være mange spørgsmål og ekstra undersøgelser forbundet med denne fase af et virksomhedssalg og det kan ofte være mentalt krævende for sælgeren.

Hvad er vigtigt at huske under Due diligence?

Det første der er vigtigt at huske når man gennemfører en due diligence proces, er at køberen underskriver en NDA (fortrolighedserklæring) så de informationer der deles, ikke kan gives videre til en tredjepart af køberen.

En anden ting der er vigtigt, er at due diligence fasen gennemføres udenfor virksomheden, så de ansatte ikke skal konfronteres med de forskellige købere der skal præsenteres for alle virksomheden dokumenter. Læs også: 5 trin – Sælg virksomheden uden de ansatte panikker

Det er også vigtigt at holde for øje, at dette kan være en svær proces, rent mentalt.

Køberen vil stille mange kritiske spørgsmål til virksomheden og det er vigtigt at sælgeren ikke bliver frustreret og ødelægger dialogen undervejs. Dette kan være helt afgørende for om salget ender med succes.

Ofte lettes processen med at dele informationerne med køberen, ved at benytte et Datarum. Læs også: Hvad er et datarum og hvad bruger man det til?

Hvem hjælper med due diligence?

Ofte kan en virksomhedsmægler eller advokat hjælpe dig med din due diligence proces.

Rådgiverens opgave er, at gøre sælgeren klar til due diligence fasen. Dette indebærer indsamling og organisering af information til køberen.

Det er også rådgiverens opgave, at forberede sælgeren på, hvad der måtte komme af kritiske spørgsmål fra køberen når dokumentationen gennemgås.

Det kan være en god idé, at forberede nogle svar på de spørgsmål der måtte komme fra køberen.

Det er ikke sikkert at det er nødvendigt at have en rådgiver med indover due diligence processen, det kommer helt an på størrelsen på virksomheden.

Er virksomheden under 20 mio. kr. i  årlig omsætning er det ikke sikkert at det er nødvendigt at bruge penge på dyre rådgivere

Er du i tvivl om du skal bruge en rådgiver kan du altid kontakte Saxis på +45 33 60 29 29 eller [email protected]

Du kan også få Saxis til at hjælpe med at finde den rette rådgiver til netop din virksomhed – læs mere her

Hvad skal du have klar før du kan gå igang med due diligence?

Før du går ind i selve due diligence forløbet med køberen skal du have al dokumentation som skal gennemgås frem.

Det skal helst organiseres på en overskuelig måde så det er nemt for køberen at finde rundt i.

Det anbefales også at dokumenterne uploades i et datarum, så køberen kan få adgang hurtigt og nemt.

Hvilke dokumenter der skal gennemgås kan variere, men generelt skal alt hvad der kan dokumenteres, gennemgås ved en due diligence.

Læs også: Dokumentation, ved salg af virksomhed

Hvordan foregår en due diligence rent praktisk?

En due diligence foregår typisk i 4 faser (dog kan det variere fra sag til sag)

  • Undersøgelse: Her afdækkes eventuelle forhold, som kan være afgørende for gennemførelsen af handlen. Det vil sige at eventuelle problemer for den potentielle køber afdækkes og behandles så vidt muligt.
  • Indsamling af data: I denne fase indsamles al den dokumentation som skal gennemgås af køberen og køberens rådgivere. Alt hvad sælger har sagt skal helst dokumenteres. Har køberen stillet krav til dokumentation eller spørgsmål som kan dokumenteres, skal denne information også indhentes i denne fase.
  • Analyse og rapportering: Her analyseres data indsamlet i sidste fase og eventuelle nye rapporter generes for at svare på købers spørgsmål. Der kan i denne fase også være tale om ekstra revisions- eller juridisk arbejde.
  • Mødet med køber: Når de tre ovenstående faser er gennemgået, kan mødet med køberen sættes op. Her starter de afsluttende forhandlinger.

Har du brug for hjælpe med due diligence eller generelt køb eller salg af virksomhed, kan du altid kontakte Saxis på +45 33 60 29 29 eller [email protected]

Faglige ArtiklerVærktøjskassen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler som også interessere dig

Undersøg virksomhedens SEO inden du køber den Mette Jeannot 2024-02-29
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09
Køb af ny hjemmeside? Pas på den her slags ulovlige SEO Niels Ryding Olsson 2020-09-22
Skattemæssige faldgruber ved aktie- & aktivoverdrage... Lars Aamann 2020-07-14