Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Anskaf den rette GSM-alarm

2.344 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
22 June 2010

Hvad skal man gå efter i ens søgen efter en god, funktionel og prisfornuftig alarm? Markedet kan til tider være uoverskueligt. Udbuddet er stort. Priserne svinger. Kvaliteten svinger. Funktionerne svinger. Og ikke mindst: Hvad er mit behov overhovedet? Denne artikel hjælper dig med at finde nogle svar på alt det, så du kan finde en alarm, der passer til dine behov.

Kabelført eller trådløs alarm
Et alarmsystem består af en alarmcentral og en række alarmgivere. Det kan fx være åbningsfølere, bevægelsessensorer, sirener eller noget helt fjerde. I ens søgen efter en alarm er det vigtigt først at finde ud af, om alle disse enheder skal være forbundet gennem kabel eller trådløst. Typisk kan det være umuligt - eller yderst vanskeligt - at trække kabler til alle alarmgiverne i en allerede opført bygning. Derfor er trådløse alarmer åbenlyst den mest efterspurgte løsning på markedet - der findes ikke noget nemmere!

Bygger man dog nyt eller har begivet sig ud i en større renovering, er kabelført overvågning i høj grad værd at overveje. Det skyldes fordelene ved den form for overvågning: Ingen udskiftning af batterier i de forskellige enheder (gøres cirka med 1-2 års mellemrum).

Tages prisen i betragtning, er der ikke den store forskel på kabelført og trådløs overvågning. Det skyldes, at man må medregne ekstra omkostninger til kabler og andet i den kabelførte overvågning.

GSM-alarmers funktioner

Inden du går på jagt efter en alarm, bør du tænke over dit behov. Er formålet blot, at der lyder en sirene, hvis der kommer ubudne gæster på besøg, eller vil du også gerne have besked via en SMS eller et opkald? Hvis du ønsker at blive informeret om, at alarmen er blevet aktiveret per telefon, har du behov for en GSM-alarm. Den type alarm har desuden typisk den funktion, at du kan betjene alarmen via SMS.

Fordelen ved at anskaffe en GSM-alarm er desuden, at der kommunikeres over mobilnettet. Det betyder, at alarmen er uafhængig af, om der findes en fastnetforbindelse på den lokalitet, som du ønsker dækket. I alarmen indsættes blot et almindeligt SIM-kort, og den er klar til brug. Husk dog, at de fleste alarmer kræver, at PIN-koden på SIM-kortet deaktiveres, før det indsættes i alarmen. Den opgave klares nemt ved indsættelse af SIM-kortet i en mobiltelefon.

Vandskade, brand og indbrug
Med alarmer forebygger du ikke blot mod indbrud. Du kan sagtens udvide dit alarmsystem, så det også værner dig mod brand og vandskade. Det gøres ved at tilkøbe alarmgivere såsom røgalarmer og vandsensorer. Denne mulighed gør, at din alarm kan fungere som et komplet sikkerhedssystem, der kan advare dig i en række situationer såsom ved vandskade, røgudvikling eller i nødstilfælde.

Skal alarmen være med eller uden abonnement?

Et stort spørgsmål er garanteret, om du skal have en alarm med eller uden abonnement. Hvad går man glip af, hvis man har alarm uden abonnement? Svaret er i store træk - selvfølgelig afhængig af det enkelte abonnement - at du ikke får en vagt ud, hvis alarmen aktiveres. Det har den konsekvens, at din ejendom ikke bliver sikret mod yderligere skade umiddelbart efter fx et indbrud, medmindre du selv gør det eller får hjælp af andre. Spørgsmålet er, om det er pengene værd at tilkøbe den vagtservice gennem et abonnement? Det er op til dig selv at vurdere. Generelt ser man dog en tendens i, at mange ikke ønsker at betale for det, fordi salget af alarmen uden abonnement er forholdsvis højt. Mange vælger i stedet, at deres naboer alarmes i tilfælde af aktivering af deres alarm. Det koster en SMS.

Find en passende GSM-alarm på SECUBI.dk og få flere gode råd til sikring af boligen eller virksomheden.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rasmus skriver Skriv dig op