Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Per Allerup fra bizon.dk Ole Sohn - Politiks svar på Vordingborg Køkken

Ole Sohn - Politiks svar på Vordingborg Køkken

2.305 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 September 2011

Pst: Der er snart valg - og hvem skal man så stemme på? Det kan Google være med til at svare på. Det har rigtig mange fundet ud af, og iflg. Google Trends ser der ud til at være 25% flere søgninger på Google på topkandidaters navne, sammenlignet med sidste valg.

Det er rent faktisk temmelig mange vælgere der kommer forbi politikernes valgplakat på nettet - Eller deres søgeresultater. Jeg har tidligere lavet lidt analyser af deres fremtoning, og det skal ikke være formålet med dette indlæg at rode mere i den suppe.

Ulven Ole og Lenes kavalergang

Dog er der jo nogle kandidater der springer en smule i øjnene - Der er dem der gør det rigtig godt, og så er der dem der gør det modsatte. Til den sidste gruppe hører blandt andet SF's Ole Sohn. Han gør sig faktisk rigtig skidt i søgemaskinerne. Men det er nu ikke kun rød blok der falder igennem, også de borgerlige kan være med, og en kandidat som Lene Espersen lader da heller ikke Ulven Ole noget efter.

Hvad er det så vi kan lære af de hersens politikere - For vi skal jo ikke vælges ind i folketinget, ihvertfald ikke lige foreløbig. Men: Vi er nu med i en valgkamp hver eneste dag. Vores kunder bruger jo i stor stil søgemaskinerne til at finde frem til os - eller vores konkurrenter. Hvad nu hvis vi skulle handle køkken, og var en smule interesseret i et Vordingborg Køkken? Hvis vi googler det, ser vi en rigtig spændende hjemmeside blandt topresultaterne. Med overskriften "BRUG ALDRIG Vordingborg Køkken", kan den nok tiltrække sig noget opmærksomhed blandt interesserede kunder.

FONA er bygget på nederen!

Det som går en smule galt for blandt andet Vordingborg Køkken, Fona og mange andre virksomheder er, at de ikke forsøger at præge deres søgeresultater (man kan ihvertfald ikke se det, hvis de gør).

Man kan nemlig gøre rigtig meget for at nedtone de mindre positive historier, og fremhæve de gode. Det kunne jo være en knallert på Trustpilot, som helt uberettiget har set sig ond på din virksomhed - Så er der i mine øjne ikke noget i vejen for at forsøge at fjerne den fra Google's søgeresultat.

Sådan kan du selv styre dine søgeresultater

Her kommer lille guide til reputation management for menigmand:

  1. Lav en søgning, og spot de negative historier som du vil have nedtonet - og de positive som du vil have frem
  2. Lav links til de positive, som ligger under negative. Brug linkkataloger, artikeldatabaser, social bookmarking, din mosters hjemmeside og hvad du ellers kan komme i nærheden af.
  3. Få dig en twitterprofil, og brug den
  4. Få dig en facebookside, navngiv den efter dit navn eller firmanavn, og lav et par links til den
  5. Er der direkte usandheder? Skriv til webmaster, og få dem fjernet. Er det på Trustpilot? Så kontakt dem, hvis du mener at anmeldelsen er falsk eller usand.
  6. Få dig en blog - Skriv på den, og lav links til den
  7. Opret en profil på Google+, LinkedIn, kommunikationsforum, startvækst og lignende, hvis det er dit eget navn du vil "rydde op i"

Generelt handler det om at være til stede på nettet - Så det bliver dig der styrer søgninger på dit navn og firma, og ikke sure konkurrenter og fjender.

Er det så etisk korrekt at styre sine søgeresultater? Det er ihvertfald dumt ikke at gøre det, for selvom der er arbejde i det, kan man komme rigtig langt, blot ved at være til stede på nettet - Så man ikke ender som Ole Sohn, Lene Espersen eller Vordingborg Køkken.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Per skriver Skriv dig op