Bliv gratis medlem
Er du en af dem, der vover at stikke næsen frem, kan du ikke undgå også at få nogle slag på tuden. Det kan være du skriver blogindlæg, og bliver overfaldet med perfide personangreb. Du kører en workshop, hvor det føles som om deltagerne hader dig. Eller du picther et projekt til en kunde, der får dig til at føle dig som om en uforberedt eksaminant. Måske er du hende den skarpe kvinde med de store ambitioner, der bliver svinet til af en fuld chef. Eller den idealistiske, unge mand, der modigt prøver at udrette store ting, mens omgivelserne nipper små, spirende skud af dig, så du hver dag bliver lidt mere bonzaitræ og lidt mindre menneske.
Måske er du en tough cookie. En lone rider. En ensom ulv. Et hårdkogt æg, der ikke har brug for andres hjælp.
Men når lygterne slukkes, og den sidste dans er forbi, har alle brug for en varm hånd at holde i på vejen hjem. Én der står for enden af tunnelen med et lillebitte julelys. En tryg arm om din skulder, når du lige har fået en ordentlig vasker og ligger ydmyget og forladt med sne i underbukserne.
Du er ikke alene
Hvis ikke du har den person, så lad mig være det for en stund. For jeg har været der. Og jeg ved hvordan det føles, når man har lyst til at kaste håndklædet i ringen og rette ind.
Men man kan bare ikke eksistere i verden, uden at man får nogle smæk. Blander man sig i den offentlige debat, skal man forvente at få slag. Kunder er nogle gange onde, cheferne er uretfærdige og medierne kan drive én til selvmordets rand. Shit happens and not always for a reason.
Kritik og konstruktiv feedback kan være helt ok - en boksekamp er jo heller ikke sjov, hvis folk bare tjatter til hinanden. Men som med så meget andet er det de slag, du ikke forventer, som du ikke ser og derfor ikke er forberedt på, der rammer dig hårdest.
"You fool! You raving Oriental idiot! There is a time and a place for everything, Cato! ...and this is it!!". Inspector Clouseau og Cato - en sidekick-forhold man altid kunne regne med, at man aldrig rigtig kunne regne med.
Vi har alle brug for en sidekick. Batman havde Robin. Robin Hood havde little John. Don Quixote havde Sancho Pancha. Maverick havde Goose. Nemo havde Dory. Og Anne har Lotte.
Nogle gange skal du huske selv at være en sidekick. Det skønne ved at være en sidekick er, at man ikke behøver være særlig klog. Du skal bare være der. Sidekicks kører shotgun, griner ad heltens vitser, er ikke i centrum, og har som primær opgave at få helten til at se godt ud. MEN - vigtigst af alt redder en sidekick dig altid, i dine mørkeste stunder.
SIDEKICK MANUALEN
Disclaimer: Tilstræb altid at kommunikere på så højt et bevidsthedsniveau som det er dig muligt. Bare fordi andre opfører sig som idioter, er det ikke en undskyldning for at du også må.
Konstruktiv feedback og ærlig kritik skal man altid lytte til og tage til sig, men voksenmobbere, neandterthalere i jakkesæt og kældermennesker skal ikke have lov til at tømme deres galde i dit livs skoletaske. Det er ikke ok, når nogen sætter en stor bussemand på din pæne jakke. Og nej, man skal ikke finde sig i hvad som helst. Heller ikke på de sociale medier og i det offentlige rum. Kend dine grænser og lad ikke andre tromle dig ned - for ellers, så kommer din sidekick efter dem.
SPOT SKURKEN
I samarbejde med førende skurkespottere fra hele verden har vi udarbejdet dette skema: Skurkeri er en kompleks videnskabelig disciplin, så tilgiv mig at jeg her koger essensen ned i et enkelt overblik. Mange nuancer og skurkefacetter går naturligvis tabt.
Skurke er generelt onde eller dumme og de tiltrækkes af magt, som de enten har meget eller lidt af. De elsker at splitte, ødelægge og fordreje uden nogen egentlig årsag. De er jo skurke. En stor del af deres magt får de faktisk, fordi du tror de tænker ligesom dig. Eller fordi du tror, at de er nogle misforståede stakler der bare trænger til lidt kærlighed. Men altså.. hvorfor kæle med en Uruk Hai, hvis Legolas står lige ved siden af? Hvorfor lade den ene vampyr der kritiserer din artikel suge dig tom for blod, og ignorere de 9 dejlige mennesker, der kom med ros? Hvorfor lade dit arbejdsliv blive kvast af én dårlig chef, hvis der står 2 kollegaer ved siden af, der kun vil dig det bedste?
Jeg ved det godt - fordi det bare er så skidesvært at lade være med at tænke på det negative. Men når du er færdig med at bære din byrde med et smil, så får du her redskaberne til at forsvare dig - og engang imellem give skurkene et flyvende cirkelspark.
TROLDEN
Trolden er angrebslysten, men ikke særlig modig. Trolden stortrives på de sociale medier, hvor den kommer med perfide kommentarer og smålige personangreb. Troldens våben er tilfældighed og forfængelighed. Tilfældighed fordi der ikke er nogen dybere mening med, at det lige er dig det skal gå ud over, og forfængelighed fordi de stikker til dine angiveligt mangelfulde egenskaber. En kendt politiker har f.eks. delt en af mine artikler på sin facebook-side, hvorfra denne kommentar er hentet:
Et typisk trolde-angreb. Slasher til højre og venstre med argumenter, der ikke handler om artiklens indhold. Troldetricket er at skrive noget, der er forkert (det er f.eks. mere end 10 år siden jeg arbejde på Instituttet), for derved at friste skribenten til at svare. Et andet typisk træk er at angribe ens præmis - her "fremtiden kan ikke forudsiges", og i mine yngre dage ville jeg sikkert have kastet mig ud i en endeløs og enerverende diskussion. Men man siger ikke "don't feed the trolls" for ingenting. Først blev jeg lidt ked af det - og så scrollede jeg ned på den kendte politikers facebook side. Jeg skreg af smerte da Saurons øje blændende mig, og væltede i min rædsel baglæns ned af stolen. For det myldrede med trolde på siden. Forestil dig The Mountain of Doom in the black heart of Mordor. Stakkels mand...
Her er et super eksempel i TV-serien friends, hvor Phoebe efter at have trollet Ross i smadder, trækker nonchalant på skuldrene med ordene "that was fun, so who is hungry?". Trolden har ikke nogen dybere mening med sine angreb.
Dit forsvar mod trolde er først og fremmest at IGNORERE DEM. Se cirkel 47 for hvordan du får styr på dine følelser, så det ikke rammer dig (så hårdt). Det kan ikke lade sig gøre at vinde en argumentation med en trold, og typisk går der omkring 20 slag frem og tilbage før den ene begynder at kalde den anden nazist eller fascist. Lad være med at tage det personligt, og ryst det af dig - i bogstaveligste forstand: shake it like a dog. Dyr ryster sig bl.a. for at komme af med nervøs energi, og det samme virker for mennesker. Brug det lille trick også efter trælse møder eller telefonsamtaler. If it looks stupid but works, it ain't stupid. Jeg kender rigtig mange mennesker, der færdes i det offentlige rum, og de bliver trollet hver uge. "Jeg bliver sgu også ked af det", siger de. Det er normalt. Menneskeligt. Men jo ældre man bliver, jo hurtigere går det over. Trolde stikker hurtigt og hårdt, men sårene heler hurtigt. Tag det ikke personligt, det er ikke det værd.
Et andet godt troldeforsvar er HUMOR:
Og endeligt RIDDERLIGHED.
Vær selv en ridder - når du læser en god artikel på nettet, og du kan se vedkommende bliver troldebollet, så returnér med et sagligt, ærligt og opbyggeligt indlæg."The pen is migthier than the sword". Det er en rigtig god måde at få optur på. I stedet for frugtesløst at angribe din egen trold, så smæk en af de andres med en dejskraber. Trolde angriber tilfældigt og de angriber vores forfængelighed. Den bedste måde at slå en trold på, er ved at ignorere din egen, og så ridderligt forsvare dine medmennesker mod deres.
Trolde kan du også godt finde i meatspace, men som sagt er de ikke særligt modige, så her vil de sjældent konfrontere dig. Der er mange af dem i trafikken, hvor de får afløb for indestængt vrede, giver dig fingeren og råber og skriger for hurtigt at suse videre. Trolde på arbejdspladsen bagtaler og fordrejer andres budskaber. Jo mere opmærksomhed du giver dem, jo mere magt får de over dig. Samme forsvar vil virke her - ignorér dem, brug humor eller udvis ridderlighed på andres vegne. Hvis du er chef skal de have et ordentligt "bøøøøøh" engang imellem.
STORMTROOPEREN
Bemærk i skurkeskemaet at stormtrooperen ikke er nem at få øjenkontakt med. Det er nemlig svært at få en stormtrooper til at anerkende, at hans eller hendes adfærd ikke er i orden. Stormtrooperen kan være din bedste ven og superflink, når I er på tomandshånd, for at vende på en tallerken, når han er sammen med de andre kloner. De færdes altid i flok, og mener det flokken mener. Deres våben er voksenmobning og gruppepres. De falder i kategorien "dumme" og "stor magt", hvilket vil sige, at du vil have lige så lidt held med at nå ind til dem vhja. oplysende information og gode argumenter, som du vil have, hvis du forsøgte at stoppe en horde af bissende kvæg med en fysikbog.
I mine yngre dage lavede jeg sammen med min medarbejder Henrik en 2 dages workshop for en ledelsesgruppe, og splitte mine bramsejl, hvor vi sled for at gøre dem glade. De var næsten allesammen ekstremt sultne efter at få lov til at sidde med os på tomandshånd og snakke dybt og inderligt om deres lidelser, frustrationer, karrieremål, privatliv og teenagebørn. Om aftenen var der feststemning og virkeligt dybe samtaler, så vi kunne gå i seng med den, der fornemmelse af "yes, det kører sgu godt det her". Før afslutningen lavede moderatoren Carsten en rundkreds-afslutning, og så hoppede kæden helt af. Først var der helt stille og så begyndte den ene efter den anden at fortælle om hvor irrelevant, komplekst, abstrakt og langhåret de synes det hele havde været. En sagte hvislen bredte sig i lokalet, mens stormtroopernes visir gled ned og afskar os fra al menneskelig kontakt og empati. Henrik og jeg sad i et hjørne mens væggene på dødsstjernen langsomt nærmede sig hinanden, og vores eneste håb om redning var at blive skyllet ud med resten af affaldet. Jeg kan huske, at jeg under seancen fangede blikket fra ham den lyshårede gut, der havde været allermest begejstret. Ham der havde siddet aftenen forinden og sagt "det her er jo life changing", og tænkt at I det mindste var der én, der ville kaste en spinkel livline til os - nope. Han kiggede hurtigt den anden vej, og tilsluttede sig resten af koret.
Hvad gik galt? Var vi virkeligt så elendige?
Carsten (som stadig er en god ven og kunde den dag i dag), sagde : "Prøv og hør. I står der foran dem, unge, kloge, pissedygtige og I kører dem rundt i fremtiden, som de godt ved de skal kunne agere i, men de fatter ikke en skid. Det går op for dem på dag 2, at de er helt på bar bund, og at de skal tilbage til en virkelighed, der ikke har plads til fremtid og begejstring. Det er meget nemmere for dem at blive enige om, at det er jer der ikke er gode nok. I stedet for selv at tage ansvar for at lave de nødvendige forandringer, vender de sig mod det de kender - og dermed imod jer. De giver op før de overhovedet er kommet i gang".
Jeg tror det tog Henrik og mig 14 dage med kram fra kollegaerne og masser af rødvin at komme nogenlunde ovenpå igen. Gruppedynamikker er noget af det værste ved menneskeheden. Der sker noget med os, når vi kommer i en flok, og det er ikke rationelt. Når visiret er oppe og hjelmen af, kan du sagtens føle samhørighed med dem, men du aner aldrig hvor du har en stormtropperne. Som alle Star Wars fans ved, kæmpede stormtrooperne først på jedi riddernes side, men da mørket tog over vendte de på en tallerken og skød deres tidligere chefer i ryggen. Stormtrooperen er den del af det menneskelige sind, der kan programmeres - den del af os, der gerne vil mene det samme som de andre, medløberen.
Vi er alle potentielle dumme, farlige flokdyr. Men nogen er det mere end andre. Stort er det menneske, der tør sige fra.
Dit forsvar mod Stormtrooperen er først og fremmest at holde fast i dig selv. Lyt til dine egne ord - hvornår er det dig, der taler og hvornår er det stemmer fra fortiden og gamle programmer, du har adapteret fra andre? Studér f.eks. topchefer og politikere på tv. Du kan træne dine evner til at høre og se, hvornår de taler om noget de selv står inde for, og hvornår de bare lirer et (parti)program af.
Jeg sidder tit med mine børn og taler dilemmaer, og om hvad der det rigtige og det forkerte at gøre. Så tegner de tegninger af, hvad de har lavet i frikvarteret, og fortæller at de egentligt hellere ville have leget med en af pigerne, men at de i stedet gik med de smarte drenge, og at de egentligt ikke selv synes det var så fedt, og hvad de så gør i morgen, for at træffe den beslutning de selv synes er den bedste. At være et godt menneske er en vane - især i de udsalgstider vi lever i lige nu (frem mod 2020), hvor det betaler sig at være opportunistisk og kortsigtet.
Humor er igen alletiders forsvar - Stormtroopers elsker fladpandede vitser. Og de vil gøre virkeligt meget for kaffe, rundstykker og kage. De elsker at snakke med hinanden om det, de selv synes er vigtigt, og at skabe nærhed og fortrolighed mellem dem, virker meget bedre, end hvis man selv står og bræger og spiller smart. Flokken kan du bare ALDRIG regne med.
Inde under dragten er der rigtig, levende, sårbare mennesker, der bare ikke er særligt skidegode til at træde i karakter. Tænk på Danmarks Lærerforening, og alle dem du sikkert selv har i din omgangskreds af lærere der under strejken i foråret 2013 følte sig tvunget ind i rammer, udtalelser og demonstrationer som de personligt slet ikke var med ombord i. Tænk på de danske fagforeninger, der engang forsvarede arbejderen mod at blive skudt, når de forsamlede sig. Og sammenlign med i dag, hvor kloge, begavede mennesker bruger tusindvis af mandetimer på at forhandle totalt ligegyldige aftaler på plads, hvor det gælder om at arbejde så lidt som muligt for så meget som muligt. Hvis ikke man kan se, at det er debilt, så er det da fordi man er løbet tør for ventilation i sin Darth Vader dragt. (Begge eksempler her har jeg i øvrigt fået fra to kendte mennesker i system-Danmark, og jeg må gerne skrive det, men de vil ikke selv, for så bliver de fyret).
Flokdyret i os bliver i det kendte indtil der kommer noget bedre. Vil du tage kampen op med Stormtroppers er den bedste måde at skabe det for fede alternativ. Ellers lad være. Jeg har personlig taget min del af verdens mellemledere med welt schmertz og det er det samme hver gang: helt utrolig meget arbejde med en forsvindende lille effekt. F.eks. var resultatet af blod, sved og tårer med research, grafikker, workshops, fremtids-spil og jeg ved ikke hvad med et stort dansk supermarked, at de flyttede citronerne og remouladen hen til fiskefrikadellerne. Og for dem var det MIND BLOWING. "Citroner og remoulade sammen!! Er du vanvittig? Og dild også?? Du er jo sindsyg. Så skal remouladechefen jo tale med fiskefrikadellemanden, og de haaader dild-pigen og citron-drengen".
But what the fuck do I care. I dag handler jeg alle mine dagligvarer på nettet.
For 5 år siden lavede vi FIX IT-løsningen til et stort revisorfirma. Alle de rigtige ting til SMV'erne i en lækker pakke. Det ku de sgu ikke se fidusen i. "Ikke flere bussemands-kvitteringer? Ikke flere timer vi kan fakturere på komplekse hul-i-hovedet-løsninger, der skaber afhængighed til kunderne, fordi de tror vi er uundværlige? Blot en simpel, billig, mega-effektiv løsning, der vil gøre alle nystartede iværksættere lykkelige? Nejnejenejnej!!"
Men nu har jeg Dinero. Haha (danser lille riverdance af glæde).
Stormtroppers vil som regel sige - efter at have hørt på alle dine mange ord og planer - "vi kan ikke se det". Nej, det er sgu ikke så mærkeligt; du har jo hjelm på.
Men byg alternativet - og utallige mennesker vil følge dig mod bedre tider.
MØRKEMANDEN
Mørkemanden er den ondeste og mest magtfulde skurk. For han er inde i dig selv. Han er den lille stemme, der hælder gift i dit øre. Han er skyggen og mørket, de lede tanker fra din sjæls dybeste afgrund. Ham der siger, at du ikke er god nok, at du er fake, selvfed, utroværdig, og at andre griner ad dig bag din ryg. At lige om lidt kommer, der én der afslører dig, at du er alene og at ingen elsker dig, og at du fører dig frem på falske forudsætninger.
Mørkemanden vil dig ikke noget godt - "in fact", som Marianne Williamson skriver i The Shadow Effect, "it is the part of you, that wants to see you dead".
Mørkemanden - eller Skyggen som Carl Jung navngav ham, er den del af os alle som får os til at udføre ubevidste onde handlinger - mod os selv, mod andre, mod jorden. Mørkemanden ønsker ikke at du skal vide, at han er der. Hans primære interesse er at du skal tro, at han er dig, for på den måde får han mere dejlig ond magt. Det er ham, der ikke vil have åbne processer, transparente virksomheder eller nye sunde kvalitets-mål for samfundet, der bygger på andet end flad økonomi. Det er ham, der giver os argumenter til, hvorfor det er ok at fragte plastic-pis rundt i verden, servere død mad for folk der ikke ved bedre, eller sælge Dong til Goldman Sachs.
Men så snart du ser ham, så snart du ved, at han er der - og at mørket bare er der lyset ikke er - så forsvinder han. Tager du kampen op mod mørket, har du allerede tabt. Mørkemanden er den onde hund i dit hoved, og jo mere du fodrer den, jo stærkere og større bliver den. Du kommer aldrig af med den, og den vil altid være grim og til at skamme sig over. Der vil altid være en del af dig, som du vil være bange for at vise ærligt fremfor andre. Men du skal turde gøre det - du skal turde tro på lys og kærlighed. På håb og drømme og magi og en bedre verden og sammenhænge, og at verden og universet vil dig noget godt. Du skal tro på at du er vigtig ligegyldig hvor gammel og handicappet du er. At du er blevet født af en årsag. At du er værd at elske ligegyldig hvor meget du har gjort forkert, hvor mange banker du har røvet eller hvor mange sure kommentarer mørkemanden får dig til at spytte efter andre. Mørkemanden kvæler vores medmennesker med depressioner, og kan kun holde dem der fordi de tror på hvad han siger - at ingen holder af dem og at der ingen vej er ud af mørket. Men det er der - hunde kan trænes.
Slut fred med din egen utilstrækkelighed. Kig på din egen omgangskreds. Noget af det, der definerer os mest er de 5 mennesker vi bruger mest tid sammen med. Er dine 5 relationer mørke eller lyse? Måske er det på tide at ruske op i relationerne?
Se på dine børn. Sig til dem, når du kan se, at de sidder og slår sig selv i hovedet med onde tanker "min skat, det du tænker lige nu, ved du godt, at det ikke er dig? Ved du godt at du ikke er dine tanker?".
Se på dig selv. Alle mennesker virker normale, indtil man lærer dem at kende. Vi har alle pinlige hobbier og interesser. Jeg starter gerne "I say it loud, I say it proud. Jeg er 89 episoder inde i The Vampire Diaries, and I love it!".
Et stik fra en trold går hutigt over. Mørkemanden vender tilbage igen og igen, og bevæger du dig dybere ind i mørket bliver det værre og værre. Hvor der er selvmedicinering, alkoholisme og isolation er der altid en mørkemand. Men nogle gange i livet er det den vej, man skal gå. Vejen til større selverkendelse ind igennem dit eget mørke, er også vejen til at blive et bedre mennesker. Det er en transformerende rejse, hvor man starter som hobit og nok kommer tilbage, men ikke kan vende hjem.
Lys og kærlighed er det eneste og bedste forsvar. Accepter din egne svage sider og tillad andre at holde af dig som du er. Med alle fejl og mangler. Hvis ikke de kan det, er de ikke dine rigtige venner. Investér 5 år på at finde 5 nye. Fordi du er det værd.
Alle mennesker bliver bange - det er hvad du gør med angsten, der definerer dig. Et lille trick, der for mig virker hver gang når mørkemanden er der, er at sige højt inde i mit hoved "ok, jeg udtrykker nu min vilje til at se på dette eller mig selv i et andet lys".
Og igen humor - humor er altid godt. Man er virkelig kommet langt, når man kan grine ad sig selv og hinanden. Humor løfter op og lufter ud, og blæser lugten af mørkemandens prutter bort.
Men heldigt for mig får jeg også altid lov til at kravle hjem på skødet af min mand, som putter mig i sine stærke arme og siger "jeg skal nok passe på dig".
TISSEMYREN
Endeligt har vi tissemyren. Tissemyren angriber med monoton og tålmodig aggresivitet. Kinesisk vandtortur er monotoniens tortur. En tortur som myren mestrer. Offeret rammes af dråber, der falder med korte mellemrum på det samme sted. Efter et stykke tid bliver larmen og smerten uudholdelig for offeret, mens tissemyren kan træde tilbage i ondskabsfuld, overlegen forundring: "du er godt nok nærtagende, hva?".
Bertel Haarder blev ved juletid i 2010 udsat for et - i hvert fald i egen optik - formidabelt tissemyre-angreb i The Famous Risengrød Incident.
Og hvad kan vi sige? Det var edderhundsemig sjovt. Tissemyren er typen, der burde vide bedre (derfor ikke dum men ond), og som nok kan få dig til at ligne en disaster, men konsekvenserne vil sjældent være voldsomt store. Det kan godt være, at man bliver til grin, men den klub er der mange i. Og vi griner mest fordi vi kender det fra os selv. Vi er også blevet tisset på af en voldsomt irriterende mandsling eller quindsling, der roligt strinter sit zit, zit, zit, mens man selv bliver mere og mere knaldhamrende rød i hovedet.
Jeg har selv voldsomt kort lunte, og det er derfor jeg har været nødt til at udvikle alle disse teknikker og forsvarsværker for ikke at slagte hele min kunde- og omgangskreds. Men er der først gået hul på bylden, så har du min tilladelse til bare at give den gas. Bare kør dig selv helt ud over kanten. Get it out of your system. Det værste er at gå hjem indebrændt og uforløst. Så er det gået galt, kan det ligeså godt gå helt galt (worst case så kan man holde et år mere som indebrændt og nøjes med at eksplodere en gang om året). Fordelen ved at gå linen ud er 1: det er godt for blodtrykket, 2: man kan næsten aldrig lade være med at grine til sidst, og 3: det går ud over dem, der mest fortjener det og ikke familien, når du kommer hjem.
Tissemyren kan også være en autoritet som en skolelærer eller en virkelig dårlig chef på arbejdspladsen. Min nabo havde sådan én, hvad der virkelig sled på hende, indtil jeg som god sidekick sagde "du kan godt være meget mere bicthy, hvis du vil". Hun gik hjem og forberedte sin "get it out of my system"-talen, og leverede den til ham dagen efter. Vi har ikke hørt noget negativt fra ham siden.
En ældre amerikansk kvinderetsforkæmper fortalte mig om sin tissemyre-oplevelse. Hun havde som ung på universitetet haft en lærer, der var ekstremt hånlig og nedladende overfor kvinder. Og han gav alle sine kvindelige studerende langt dårligere karakterer end mændene. En dag byttede alle pigerne opgave med drengene, og klassen udstillede på den måde lærerens onde, lille magt. Som hun sagde "never deny people the consequences of their own inappropriate actions".
Det ypperste form for forsvar mod pissemyrer er Verbal Aikido. Verbal aikido er en mange tusind år gammel tradition for at være kvik i replikken og kunne bruge modstanderens egne argumenter med og imod dem. "Aikido bringer balance og harmoni i energi. Man tilpasser sig modstanderens hensigt og derefter vejleder man ham i en mere hensigtsmæssig retning, hvor hverken angriber eller forsvarer kommer til skade. Herved viser man, at der er en måde at leve på, hvor et menneske kan holde sine egne grænser – uden at have brug for at overskride andres". Verbal aikido er et helt blogindlæg for sig selv, så den tager vi en anden gang.
Indtil da - her er Will Smith som Chris Gardner i filmen "The pursuit of happyness" på vej til sit livs jobsamtale. Får han ikke jobbet fortsætter livet som hjemløs far. Får han det er han på vej mod the american dream. Men inden mødet er alt gået galt for ham. En potentiel tissemyre-situation er under opsejling. Vores helt mønstrer dog fra starten det helt fantastiske overskud af energi:
Tissemyre-chef: "What would you say if a guy walked in for an interview without a shirt on, and I hired him? What would you say?"
Chris: "... He must have had on some really nice pants".
VÆR EN SIDEKICK
Tilbage er der nu kun at sige tak til de meget få af mine fantastiske læsere, der har holdt ud så længe. Jeg håber, at jeg - sammen med mine fremtidsforskere og skurkeeksperter - med denne skurkographic kan være med til at højne det temmeligt lusede debatnivaeu i Danmark.
Lad aldrig, aldrig mere trolde, stromtroopers, mørkemænd og tissemyrer være en forhindring for dig - for dine drømme, dine ideer og tanker. Vi er mange, der gerne vil høre det, du har på hjerte. Du må gerne være naiv, og bære rundt på et spinkelt håb om en bedre verden, der ikke har består af andet end spirende nybyggertanker. Alle store idéer har været små og latterlige engang.
Jeg håber, at du kan skabe et forsvarsberedskab, der vil gøre det nemmere for dig, at kæmpe for det du tror på. Især hvis du ikke er lige så hård i filten som mig.
Stil op - og blive ved med at stille op!
Og husk at tit er det vigtigtere at være sjov end klog. Humor er det bedste våben, det bedste forsvar og den bedste medicin. Invester i dit eget overskud, i energigivende relationer - og grin for saddan!
Men, skal jeg være helt ærlig ...
... så er dette indlæg faktisk skrevet til én ganske særlig person.
Camilla, den her er til dig. Og du ved hvorfor. Du blev udsat for en mørkemand og en stor pissemyre og jeg så det ikke. Jeg håber ikke jeg var en stormtropper. Undskyld hvis jeg var. Sig til hvis du får brug for en sidekick (jeg tænker ... you Jane, me Tarzan? Med mindre du foretrækker Henrik som Bud Spencer & dig som Terrence Hill?).
Og alle jer andre - kender du selv en Camilla, så send hende denne skurkographic. Vær et andet menneskes ridder. Og fortæl ham eller hende, at ingen er alene. Alle har brug for en sidekick.
Det hårdkogte æg går faktisk ret nemt i stykker.
Opret bruger