Bliv gratis medlem
Der er rigtig mange måder at få succes på. Men når man fejler skyldes det som regel en forholdsvis. begrænset mængde af fuckups. Find din fuckup, hack din egen begrænsning og giv dig selv og dit team et ordentligt vitamin-boost!
Den mest banale fuckup er, at du tror at du skal gøre alting selv. Måske er du småperfektionistisk anlagt, og mener dybest inde, at de andre aldrig kommer op på dit niveau. Det er muligt (måske er du en gud? Og det er da fedt). Måske har du før været en del af et professionelt team, da du dyrkede sport eller var i militæret eller på din gamle arbejdsplads, eller måske ved du slet ikke hvad et godt team er, og laver derfor alle fuckups på listen herunder.
Nuvel, det er ikke din skyld.
Eller er det?
.
STORE DRØMME - FEDE TEAMS
Det er ikke sikkert, at nogen nogensinde har fortalt dig, at det at være en del af et dedikeret, forpligtende fællesskab er fuldstændig afgørende, for at lykkes med det du sætter dig for. Både som iværksætter, visionær leder, afdelingschef eller frivillig i foreningslivet. Folk vil købe ind på din drøm, hvis du selv tror på den, men det er dit team, der får dem (kunderne, samarbejdspartnerne, investorerne) til at blive i lokalet - eller vippe på hatten med et “see you later, babe”.
Jeg har selv altid været en asocial enspænder, en lone wolf, en enlig, ensom svale. Jeg er klart mere fuckoff end come-on, og måske netop derfor har jeg først ret sent lagt mærke til, hvor ufatteligt afgørende det gode team er, når der skal skabes whatever, der nu skal skabes. Det er det bedste i hele verden at være en del af et godt team - og se andre mennesker lykkes!
Og hvis du også har det sådan, hvis du også mener at livet er for kort til små og kedelige ambitioner, hvis du gerne vil udvikle dig sammen med fede mennesker og bruge dit liv på at skabe værdi og komme stolt hjem til venner og familie, og tjene mange dejlige penge på det du er stolt af - så er den her liste til dig.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad et godt team er i de etablerede virksomheder, og hatten af for konstruktiv psykologi og coaching, men nogle gange går tingene altså bare for ømt og langsomt for min smag.
I stedet vil jeg give dig de 6 typiske fuckups, som teams falder i, sammen med 6 nemme “genvejstaster” til, hvordan I kommer op af hullet igen.
.
SO LETS GET STARTED
—————————————————————
Fejl er ikke det samme som fuck ups. Fejl har meget dejlig progression og skaberkraft indbygget, og vi skal lave nye dejlige fjel hele tiden.
Fuck-ups er noget andet. Det er der, hvor du graver dit eget hul, og selv falder i det. I dit livs tilstandsrapporten er det K3’eren (K3 beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skader på andre bygningsdele. red som f.eks. samfund, virksomhed, kunder, hunden, cyklister, familie og venner. Og dig selv sjeføli).
—————————————————————
Man hører altid at det at lave fejl er fuldstændig uundværligt for iværksætteren, innovatøren og den visionære leder. Fejl er vores trademark. Vores cowboyhat - den brede skygge af lort i karry som vi kan skule ud under, og hvisle som Al Pacino i Scent of a woman: “I made many mistakes in my life. I always knew what the right thing was. But I kept fuckin' it up”.
Al Pacino kommenterer dansk politik i Deadline
.
Okay, det var så ikke det han sagde. Og han var heller ikke cowboyder i Scent of a woman. Men wåddefuck, du forstår sikkert hvad jeg mener…
Eller også gør du ikke.
Og det bringer os direkte til fuck-up nr 1:
FUCK UP NR. 1: "UBEGRUNDEDE ANTAGELSER"
Også kendt som If you assume you make an ASS out of U and ME.
"Undskyld, jeg kommer for sent; Jeg troede ikke det tog SÅ langt tid at komme gennem byen"
"De gode borgere i Danmark bliver ved med at stemme konservativt"
"Nå, der troede jeg ellers godt man måtte parkere"
"Jajajada, farverne på det nye børneintra vil da gøre brugeroplevelsen helt vildt nem og intuitiv”.
-
"Lalala et stænk pyskosegrøn, lalala et frisk pep med den azulblå gosh mascara fra 80erne, lalala et burst af galdegult og babylyseblåt og en snas bæ-rosa. Og så giver vi den lange finger til alle de forældre der lever af at designe æstetiske brugervenlige hjemmesider. Her skal de ind hver dag og skrige højt i deres egne hjerner. Hahahaha"
.
.
KMD, der ejer Børneintra har i øvrigt et billede af deres egne kuglepenne på deres forside. Godt tænkt KMD, godt tænkt. Jeg forstår det ikke, men jeg går udfra at det er godt tænkt.
-
.
.
Skal jeg selv se tilbage på de forgangne gloværdige Future Navigator år, så har vi fucked up med den fuckup helt uf, uf ufatteligt mange gange. “Jeg troede du da du tog diskokuglerne med? Jeg troede kunden ville have det på fredag og ikke i dag? Jeg antog ligesom, at du havde forstået, hvad det var vi aftalte du skulle gøre, på sidste møde”.
Men nu er der jo ligesom en grund til at prototype og tidlige brugertests vinder frem. I militæret har de af samme årsag et begreb der hedder “overlevering”, hvor man forklarer for hinanden, hvad det er man har hørt (vildt sjovt at lave med sine børn eller sit team. Dvs sjovt på en deprimerende måde).
Kan du huske i biologi, at der var et begreb der hed osmose, og vi skulle lave et forsøg med nogen kartofler og salt i vand (og læreren antog sikkert, at vi forstod hvad forsøget gik ud på ..). Nuvel osmose er et princip om, at vand diffunderer fra der, hvor koncentrationen er høj til, der hvor den er lav.
Sådan er det ikke med viden - hvis en person i lokalet har meget viden og de andre mindre, vandrer viden ikke automatisk fra den kloge til de knap så kloge.
Selvom det ellers godt nok ville være smart
.
.
FUCK UP NR. 1: "UBEGRUNDEDE ANTAGELSER" TURBOHACKES MED: LYT HØJERE OG GIV SLIP!
Eller med Bertel Haarders ord: Spørg for satan!
Bertel er ikke vred. Bertel er bare skuffet. En lille smule over DR og rigtig meget ift risengrøden.
.
-
Hvor mange virksomheder er gået ned, fordi de ikke kunne give slip på de antagelser, de startede op med? En del, ikke sandt? Hvor mange mennesker har leveret en clusterfuck af fuckups, fordi de antog at nogen andre, nok havde ret?
Det står sgudda for helvede lige her i manualen: Skibet KAN IKKE SYNKE!!!
-
.
80% af alt fremskridt menneskeheden har gjort, har bygget på misforståelser. Så det gør ikke noget, hvis dine antagelser makes you and me and ass. Men man skal give slip på dem, for antagelser er fordomme, ignorance og selvfedme man bliver dum af at holde fast i. Antagelser er en rulletrappe, der er gået i stå. Mark Twain sagde: “Never argue with stupid people, they will drag you down to their level and then beat you with experience.” Eller med Einsteins ord: "Sund fornuft er samlingen af fordomme erhvervet som attenårig
Alternativt er, stædigt at holde fast i at ens grundholdninger om hvordan verden hænger sammen, er de rigtige. Klubben for mørkemænd leder altid efter nye medlemmer. Behøver vi nævne mediebranchen, det konservative folkeparti og fagforeningerne?
Giv slip, vær nysgerrig og spørg!
For satan!
.
FUCKUP NR. 2: I KOMMER IKKE NOK UD
Også kendt som “jeg kan ikke rigtig se det …”
Nej, der jo nok fordi du kommer for lidt ud.
.
.
.
At skabe en succes er ligesom at bygge et kæmpe puslespil. Når I er om 10 år ser tilbage på, hvad I har skabt, vil I kunne pege brikkerne ud, og sige “den kom derfra, og den kom derfra”. At hvad I skal bruge er her allerede, men det er teamet, der skal sætte det sammen på jeres egen originale måde. Og det team skal skabes.
Men hvad nu hvis man ikke har ret mange brikker, eller alle brikkerne ligner hinanden… ?
Personligt har jeg måtte erkende, at mennesker, der kommer for lidt ud ofte er fuldstændig umulige at arbejde med. Tit tror de, at de kommer meget ud, men sandheden er at de færdes i de samme selv-refererende cirkler: den samme kommune-ghetto, det samme advokatbroderskab, det samme trosfællesskab; og lærerne og kommunikationsbranchen er helt slemme. De opfatter sig selv, som helt vildt åbne og tolerante. Så længe de er sammen med dem, der er åbne og tolerante på præcis den samme måde som dem selv ..
Da jeg var i starten af 40erne havde jeg den frygtelige erkendelse, at jeg selv ikke kom nok ud. Jeg sad til konferencer og hørte andre mennesker holde oplæg, og lige pludseligt kunne jeg mærke min egen hjerne tænke “ja, den bog har jeg også læst, det citat har jeg hørt før, den case kender jeg godt, og den historie er godt nok gammel”.
Hver gang jeg åbnede en avis eller så nyheder, handlede det enten om Lars Løkkes bilagssag eller nye opdagelser i Marilyn Monroes forhold til JFK.
Shit!
Jeg var blevet gammel…
Fy fån!
Hvad gør vi nu… tænke, tænke?
Strategi 1: meld dig ind i klubben af klogeåger inden for eget felt, og brok dig over verdens tilstand, mens du selv fastholder illusionen om, at der åbenbart ikke er mere viden i verden, og at “det hele er set før”.
Hmm. En velafprøvet strategi, men ikke attraktiv. Alle dem jeg kender, der har forfulgt den er blevet kedelige, grimme, tykke eller er døde.
Strategi 2: Dræb gammelt ego. Ansæt to mini-me’s og lær dem alt, så jeg er tvunget til at genopfinde mig selv. Opsig abonnementet på det traditionelle mediebillede (radio, avis, tv) og opsøg nye kilder til viden og mennesker, der laver noget helt andet end mig.
Nice!
Det gjorde jeg. Det er 2 år siden, og det der med at genopfinde sig selv, kan altså varmt anbefales.
Nu er jeg jo sådan en ADHD-OCD-agtig type, der har det bedst med at gå all-in. Men der findes mildere varianter..
.
.
FUCKUP NR. 2: I KOMMER IKKE NOK UD. TURBOHACKES MED KOM MERE UD! (no shit Sherlock...)
Også kendt som “Yes, man”
.
Ha. Jeg har engang lavet præcist det samme med Prins Haakon af Norge.
.
.
Prøv bare at sige ja noget mere, og se hvor livet bærer dig hen. Læs bøger du ikke normalt ville læse, tal med folk der mener noget andet end dig. Gå en tur hver dag og kig på folk. Det kan godt være at verden er opdaget, men den er ikke oplevet. Rejs! Læs bøger! Tag kurser! Sug nye brikker til dig hver eneste dag, og und dig selv at være mere dig selv.
Og det der med at komme ud gælder selvfølgeligt hele teamet. Ud af hulen og oplev den virkelige verden. Men husk at opføre jer ordentligt. Torben Steno siger at voksne danskere er nogle uhøflige hippier, der er pinlige at rejse med i udlandet. De unger er meget mere galante, så tag gerne nogle af dem med.
.
.
.
FUCK UP NR. 3: DU BLIVER SUR, VRED ELLER GÅR HJEM NÅR DE ANDRE ER IRRITERENDE
Også kendt som “Jeg går lige op og lægger mig”
For nogle år siden havde jeg en kunde, der havde udviklet en dims, der kunne sættes på en iPad. Den var smart og opfyldte helt klart et behov, men den første ting jeg sagde, da jeg fik den i hånden påmonteret min egen iPad, var “den er godt nok tung, hva?”.
Hele holdet af ingeniører begyndte i kor at messe “den er ikke tung, den er ikke tung, vi har prøvet at veje den, men den er ikke tung, arrrrrgh hvor er det irriterende, at folk altid siger at den er tung, for den er ikke tung”.
Øh, jo det er den så…
Hvis alle potentielle kunder, der har haft den mellem hænderne siger “den er tung”, så er den faktisk tung. Og grunden til at det er irriterende, er fordi de rent faktisk har ret.
Fandme smart. Og alle der synes noget andet er nogle røvhuller.
Se nu kunne jeg skrive 25 sider om hjernen, og fænomenet cognitiv dissonans, og gorillaer der spiller basket, og at det at kunne opsøge irritation frustrerer og træner hjernen på samme måde som en løbetur træner ens muskler. Jeg kunne forklare hvordan det at opsøge og tale om det, der pisser én allermest af, er det samme som at orientere sig i de blinde vinkler når man kører bil, så man ikke kommer til at køre nogen ned. Jeg kunne også forklare at dem, der træner at give irriterende mennesker ret, bliver utrolig meget klogere, visere, mere visionære og mere succesfulde end andre mennesker.
Men det gør jeg ikke her, for min erfaring er, at det kun virker, hvis du prøver det selv:
.
.
FUCK UP NR. 3: DU BLIVER SUR, VRED ELLER GÅR HJEM NÅR DE ANDRE ER IRRITERENDE. TURBOHACKES MED: IRRITERENDE IDIOTER HAR ALTID RET
Også kendt som "aaaaaarrrgghhh"
Irriterende mennesker er kun irriterende af én årsag, og det er fordi de har ret.
Og hvis jeg er irriterende nu, så er det bare fordi, jeg har ret (ha!)
Irriterende mennesker er bærere af budskaber, vi ikke vil have, for hvis vi virkeligt lytter efter, skal vi til at lave om på rigtig, rigtig mange ting, og måske endda vores grundlæggende antagelser om hvordan verden hænger sammen (tilbage til fuck up 1).
Og ja, nu sidder du og tænker “naaaah, i hvert fald ikke ham!”
Jo, også ham.
.
Oh, do shut up, Carl.. Det er jo det, jeg lige har sagt.
.
.
Nogle gange er det, de irriterende idioter prøver at fortælle dig, at de rent faktisk er idioter, som du ikke bør bruge tid på, og at du ikke får sat dine egne grænser godt nok.
F.eks. - du bliver irriteret når en telefonsælger ringer og vil have din tid. Måske er du irriteret i flere timer efter. Nuvel, der er intet der forhindrer dig i at sige “nej tak du”, og så lægge på. Og det tager 5 minutter at melde dig selv til Robinsonlisten, og så har du helt fred for dem.
Sæt dine grænser. Og hjælp de andre med at sættes deres.
Stress får man i øvrigt ofte af at man går på kompromis med sine principper, af konsekvent at sælge ud af det, man tror på og når man ikke får lov til at skabe det man brænder for. Vi har f.eks. en grænse i Future Navigator for hvem vi vil arbejde sammen med (vores kunder skal ville noget godt for verden). Og alle holder øje med, hvornår en af de andre begynder at blive for presset, så vi kan hjælpe hinanden med at sætte de konstruktive grænser for, hvad man kan rumme. For når man ved, hvad man kan rumme, så kan man udfolde sig helt fantastisk sammen.
Irritation på en løbetur kan du få af strømper, der gnaver - dem skal du af med. Men der er også den gode irritation, der bygger muskler op. Og sådan skal du have det med dem du holder af - venner, familie, kollegaer, ansatte. Og især med dit team!
Vi gør det selv i Future Navigator. Og det er nok den egenskab, der flytter os mest: både sammen og i den retning vi gerne vil. Nogle gange får vi champagne til. Det kalder vi chamarbejde.
.
.
7 fremtidsforsker-praktikanter drikker champagne - og bliver meget mindre irriterende
.
.
Så prøv at give dem, der irriterer dig ret. Skriv alt det, der irriterer dig ned i en notesbog, og når du har fyldt nogle sider og drukket en flaske rødvin, så spørg hvad det egentligt er universet prøver at fortælle dig.
And then prepare for radical change!
(Et fif, hvis du er irriteret over folk i trafikkn, dem der står stille og fylder på rulletrappen, eller alle dem der bremser dig, er det generelt fordi du ikke er tilfreds med den retning dit liv har, eller inderst inde ikke har lyst til at komme frem til destinationen).
At kunne opsøge irritation er nok den egenskab, jeg får mest modstand på når jeg underviser, men det slår aldrig fejl - efter 2-3-4 måneder kommer folk tilbage og fortæller de mest fantastiske historier. De chefer, der kan opsøge irritation, lytter efter budskabet og anerkender de andres visdom, er verdens bedste chefer. Og de bliver verdens klogeste chefer, fordi de samler visdomsbrikker hver eneste dag.
Og så er de dejlige at være gift med (bare spørg min mand, han har stort set altid ret. Selvom jeg synes det er pisseirriterende at indrømme).
Det er en fantastisk egenskab at have som visionær leder og entreprenør; at kunne opsøge irritation. For let’s face it.. irritationsmomenter er der nok af. Resultatet bliver ikke, at de forsvinder. Man holder bare op med at lade sig styre af dem, og bruge negativ energi på dem. Teamet, der kan det, får et boost af læring, nye perspektiver og en meget federe måde at samarbejde med hinanden på. Og så hjælper det også ift. fuckup nr 2: at I kommer mere ud af jeres hjerner og de begrænsende historier, den har fundet på for at passe på jer.
.
.
FUCK UP NR. 4: MANGLENDE EVNER
Også kendt som “det kan vi altså ikke finde ud af”
Fuck up nr 4 er hele Danmarks allerstørste problem. Vi har masser af arbejdskraft, men de har ikke de rigtige egenskaber. I uddannelsessystemet gætter vi løs på, hvad der mon bliver brug for i fremtiden, og vi fortsætter med at pumpe boremaskineforskrækkede akademikere ud, og bilder dem ind at arbejde stadig er noget “man får”. Mens bunker af arbejdsduelige mennesker bliver forkastet, bare fordi de er blevet lidt krøllede.
Er vi der snart?
.
Tilbage til pointen med teams: Det er meget bedre at investere i dygtige mennesker og dedikerede fællesskaber. For dygtige mennesker går aldrig af mode, og dedikerede fællesskaber kan altid finde på noget at lave.
Og ja, det indebærer også at man skal holde op med at krampe fast i forældede idéer, produkter, produktionsmetoder, vaner, organisationsformer og plejermentalitet (med andre ord: fuckup 1, 2, 3).
.
.
FUCK UP NR. 4: MANGLENDE EVNER. TURBOHACKES MED: SÆT DYGTIGHED FØR OPGAVER
Også kendt som “tænk som Pippi”
I bogen “Practice Perfect” er der en superpointe: Om vi vil det eller ej, så træner vi hele tiden!. Hvis man f.eks. øver sig i at være sur & tvær hver dag, så ender man med at blive virkelig god til det. Hvis man i stedet øver sig i at tegne en time om dagen, så ender man med at bliver ret så ferm til det.
Og man behøver ikke at være fremtidsforsker for at lave det kvalificerede gæt, at der nok er et langt større marked, for folk der kan tegne, end der vil være for folk, som er gode til at være sure.
“Practice makes perfect” - nej!
“Practice makes permanent” - ja!
Som Aristoteles sagde “We are what we repeatedly do. Excellence, then, is not an act, but a habit”.
Derfor er det fuldstændig afgørende, at det gode team sætter træning af nye egenskaber først. Og opgaveløsning sekundært.
Og, nej det er ikke enten eller. Moderne mennesker skal kunne gøre begge dele på samme tid.
Tænk på det sådan her: Vores opgaver i fremtiden vil ikke være de samme. De vil blive større, mindre eller anderledes. Hvis man bruger de samme teknikker og metoder til at løse sine opgaver med, så får man enten for meget at lave, for lidt at lave eller er ikke kompetent til de nye opgaver, der kommer.
Eller vi vælger at forudse hvad der kommer af opgaver, eller skaber dem selv, fordi vi sætter træning af nye egenskaber forrest.
Så hvad kunne du godt tænke dig at blive dygtig til?
Hvad vil I som team være Masters Of The Univers til?
Hvad er i villige til at ofre?
Er du ond nok til at klikke på billedet og skubbe til et barn?
.
Vi vil være blandt de bedste fremtidsforskere i verden, vi vil tjene a shit load of money og vi vil vinde Nobels fredspris inden vi dør.
Hvad er jeres store fede drøm? Løft barren en snas og skub hinanden op af den lune leverpostej.
Træning er det metalag af motivation og mening, vi som mennesker kan se på verdens udfordringer igennem. Og så kan man kalde det livsrejse, livsformål, personlig udvikling eller hvad der nu er oppe i tiden. Vi kan godt lide træning- men interessant nok har jeg været i rigtig mange virksomheder, hvor jeg ikke må bruge det ord (“fordi det jo implicerer, at vi ikke er gode til det, vi skal kunne”… øh, ja det var ligesom pointen… Ingen af os er særligt dygtige til det, vi skal blive dygtige til.
Slag på tasken så vil jeg tro, at vi i Future Navigator bruger i gennemsnit 1 time om dagen på at diskutere træning af vores personlige egenskaber ift de opgaver, der skal løses og så bruger vi idonethis med # på egenskaberne, så vi kan dele vores ups & downs, succeser & fiaskoer med hinanden. Hver dag.
Det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg godt finde ud af.Citat: Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.
Vidste du i øvrigt at Lisbeth Salander fra Mænd der hader kvinder er modeleret over, hvordan Pippi Langstrømpe ville have været som voksen? Og righteous dude-journalisten Mikael Blomkvist er mesterdetektiven Kalle Blomkvist?
Og synes vi ikke bare det var pilhamrende fedt, da de to fandt sammen og gav den gas som et team?
Jow, vi gjorde!
.
.
FUCK UP NR. 5: TID & PENGE
Også kendt som undskyldningerne, der fortsætter i det uendelige…
Ikke at have nok tid og penge er en helt fair og ofte hård problemstilling. Men pas på med at det ikke er en undskyldning for bare at pive og klynke. Hvis bare vi havde flere penge… Hvis bare vi havde mere tid… Nuvel, man har den tid man har, og langt de fleste store succeser er skabt vhja dygtige mennesker i dedikerede teams, der nogle gange havde mange penge og andre gange ikke. Man er nødt til at spørge sig selv: hvis vi havde al tid i verden og uendelige ressourcer, hvad ville vi så gøre?
Og uanset hvad, ville man stadig ikke komme nogle vegne, hvis ikke man havde det gode team. Det gode team udnytter tiden effektivt, og bruger f.eks. ikke 50-90% af møder på at suge og dræne al energi med hverdagsfnidder og holdninger til hvad de andres problemer er (se fuckup nr. 3).
.
.
FUCK UP NR. 5: TID & PENGE. SUPERHACKES MED: GØR EEN TING AD GANGEN
Også kendt som "lad være med at tro, at du kan multitaske"
Bogen The One Thing er super læsning til holdet, der har givet hinanden håndslag på at forvalte deres tid & penge på den meste optimale måde. Kernespørgsmålet man skal stille sig selv og hinanden er, hvad kan vi gøre i dag, som vil gøre rigtig meget mindre bøvlet eller måske endda overflødigt? Og samtidigt bringe os længst i den ønskede retning?
At gøre en ting ad gangen - f.eks. bruge en hel dag på at skrive denne artikel - føles som den vildeste luksus. Vi er så vant til at vi også lige skal holde det møde, og også lige forberede det, der til i morgen, og også lige svare på 50 mails.
Det er bare virkelig usundt for hjernen, og man spilder helt vildt mange ressourcer på at starte op på noget, springe til noget andet, hoppe tilbage, gå tilbage til opgaven osv. osv.
Resultatet er en hverdag, der føles som kinesiske tallerkner: der er gang i en hel masse, og alle har virkelig travlt, men ingen rykker på noget.
I stedet - gør én ting ad gangen. Og brug tid på at aftale, at den ene ting både træner ens individuelle egenskaber, samtidigt med at det er godt for de andre, OG påvirker helheden positivt.
Så kan det sgudda ikke være helt skidt…
.
.
FUCK UP NR. 6: LIMITING BELIEFS
Også kendt som alle sætninger, der starter med “Jeg tror ikke vi kan… “
At have et begrænset mindset er som at have en dejlig lang bændelorm i tarmen. Hvis ikke man er bevidst om, at den er der, kan man leve med gæsten hele sit liv.
I shit you not: Bændelormdiæten har forvandlet desperate husmødre til skeletter i over 100 år.
.
.
Vi har alle vores indre dæmoner, der hvisker os i øret, at vi ikke er gode nok, smukke nok, dygtige, kloge eller charmerende nok. But guess what. Det er bare det vi allesammen har til fælles.
Når du har dit team er du ikke alene. Og du har lige så meget ret til at være på denne her planet som alle andre. Vores forfædre og mødre har kæmpet for vores rettigheder af en årsag: fordi vi skal træde i karakter som værdige mennesker, og bruge den frihed vi trods alt har - når vi er færdige med at smøre madpakker, putte børn, servicere de andre, skrive på skoleopgaven, betale skat, lave momsregnskab og alt det andet vi skal.
Så er der nogle timers frihed til rådighed, og dem skal du altså ikke bruge til at sidde og slå dig selv i hovedet.
Og du skal slet ikke bruge dem på at tænke over, hvad du ikke kan.
Faktisk siger hjerneforskere, at der næsten ingen grænser er for, hvad den menneskelige hjerne kan udrette. "Limiting beliefs" - at have et begrænset mindset - er det værste man kan udsætte sin hjerne for. Og så er det faktisk videnskabeligt bevist at hvis vi ændrer vores måde at tænke på, så ænder vi på verden.
Men det vidste du godt ikke?
.
Så hvorfor er det lige, at jeg aldrig kan få låget af rødbederne ..?
.
.
FUCK UP NR. 6: LIMITING BELIEFS. SUPERHACKES MED: TÆNK STORT!
Også kendt som "fake it till you make it"
Faktum: i dag kan det lade sig gøre for et lille dygtigt dedikeret team at skabe en verdensvirksomhed. Jeg har lige været sammen med en af landets største banker, som selv mener, at der i fremtiden ikke er ret mange fordele ved at være stor.
Men det kræver, at man tør tænke stort. Spole frem til slutningen, så alle har en idé med hvad det skal ende med, og hvad det store hvorfor er. Når du vågner om morgenen, så tænk "hvad har jeg lyst til at spise? Jeg har adgang til al mad i hele verden, så hvad har jeg lyst til at spise?". Så kan det godt være, at det ender med cornflakes. Men der er en kæmpe forskel på, at tænke åbent og stort end at tænke "pis, jeg har kun cornflakes ...".
.. når de er færdige med at se den store bagedyst..
.
.
Som medlem af et lille dedikeret team, skal man huske, at man ikke skal gøre alting selv, men sørge for at de bliver gjort. Man skal finde de rigtige samarbejdspartnere og kunne koordinere. Relationer, tillid og venskab er essentielt for at kunne skaffe sig adgang til det man skal bruge.
Hvis opgaven f.eks. var at komme til månen tænker det dårlige team "fuck det kan vi ikke finde ud af, det har vi alt for travlt til, vi har jo heller ingen penge og vi har altså mange andre ting at lave. Og hvorfor er det mig, der skal lave alting,og er der dog ingen der kan se, at jeg er ved at drukne i opgaver? Og nu skal vi også til MÅNEN?! Nej, nu bliver jeg altså sur.."
Teamet, der tænker stort, siger I stedet "Hvad skal vi gøre først, der gør alt andet overflødigt? For at nå vores mål skal vi bruge tre ting: astronauter, penge og viden. Hvem ringer til Nasa? Hvilke egenskaber skal vi bruge? Hvordan skal vi træne dem? Hvor mange år vil det tage? Er vi allesammen tændt på opgaven?
For vigtigst af alt er det - og dermed tilbage til start - at man beslutter sig for at ville hinanden. At man vælger at ville være det bedste og største og fedeste man kan blive til. Og ikke giver slip eller op.
På vores rejse mod succes kan vi ikke undgå at fucke up. Så glæd jer ved det faktum. Det er ikke jeres fuckups, der fucker det hele op. Jeres måde at håndtere dem på former jer som team, og helt ærligt .. så er det også den del af at skabe noget godt og stort, der er allersjovest!
Go team!
Opret bruger