Hvor meget succes kan du tåle?

Det spurgte han os om, den dygtige underviser på det meget voksne kursus jeg tog før jeg startede min første virksomhed. 

Som en anden Hermione sad jeg med fingeren oppe og sagde “rigtig, rigtig, rigtig meget”. For sådan har jeg altid haft det. En af de historier jeg husker tydeligst fra min barndom var den min onkel fortalte om flødekagerne med kandiseret ananas på. Han havde som lille dreng i Hammershøj storhygget sig med at gnave udenom godbidden. Glææædet sig til at sætte tænderne i den sukkersøde, eksotiske frugt, og så kom hans morbror Eskild ind i køkkenet, frisk fra marken med overalls og jord på gummistøvlerne, greb en gaffel og guffede ananassen og det sidste stykke kage i sig med ordene “a ka’ ikk’ nægt’ mig selv det”. 

Det har været en stående vits i min familien lige siden, og kunne være en fin, fin titel på min selvbiografi - “A ka’ ikk’ nægt’ mig selv det”. 

Derfor undrede det mig helt vildt, at de fleste andre på kurset kiggede alle mulige andre steder hen i lokalet. “Hvor meget succes kan du tåle”? Åbenbart ikke ret meget. 

Nu er jeg gået hen og blevet en del ældre, og derfor også meget klogere (jo de 2 ting hænger sammen, for det har jeg besluttet mig for og så gælder bare om ikke at sande til i egen forældet visdom!).

Så nu kommer der lige nogle observationer, som du skal tage til dig og bruge! For det er ikke meningen, at livet skal være så besværligt, som du har en tilbøjelighed til at gøre det til. 

Og fra nu af - Nægt ej dig selv den succes, der er din!!

1. Det har aldrig været nemmere at få succes end det er i dag. Aldrig! Den største forhindring på den rejse er dig selv. Og 80% af gangene er det fordi du selv bevidst eller ubevidst fucker det op. 

F.eks. har jeg mange gange rådgivet en iværksætter eller spirende foredragsholder eller jobsøgende akademiker, klappet dem i måsen og sendt dem i retningen af den rigtige kunde eller arbejdsgiver.

Og hvad sker der så?

For søren da, hvor har vedkommende lige pludseligt fået ondt i halsen, syge børn, ændret holdning til hvad det egentligt var de ville osv osv. 

Ved du hvad det er?

Det er selv-sabotage og selv-svigt.

Det kommer af at lave aftaler med dig selv, du ikke holder, og sætte ambitioner for dig selv som du ikke kæmper for. Du gi’r op før du overhovedet er kommet i gang ved at finde en komfortabel måde at tabe på. 

Sandsynligvis fordi du tror, du skal være mere dygtig og mere perfekt. 

Men hvad tror du er vigtigst? At du er dygtig og perfekt og ikke møder op? Eller at du møder op, og gør det bedste du kan? 

Jeg ser det helt ufatteligt tit. Og jeg mener - ufatteligt tit! Du selv-saboterer og bruger herefter al din kreativitet på at forklare, hvorfor du ikke greb livet ved bollerne, og hvorfor det på en eller anden mystisk måde ikke er din egen skyld. Men tror du Anne Skare med egen virksomhed, kunder i hele verden og 4 børn ventende derhjemme er ligeglad? 

Start med at holde de aftaler, du laver med dig selv.

Lav små aftaler du ved, du kan holde.

Sæt dig gerne store mål og hav store ambitioner men vid at vejen til din succes er din at gå, og den eneste måde du kan gøre det på, er ved at sætte den ene fjumrede fod foran den anden. 

Den gave du gi’r dig selv på vejen er tillid til at du kan stole på dig selv - selvtillid, det giver selvrespekt og det betyder at folk som jeg og andre potentielle mentorer gider at bruge tid på dig. 

Og når succesen så kommer, så tager du imod den, for du ved at du fortjener den! 

Du hører det garanteret alt for sjældent - at du er god nok som du er. Men du skal sgu turde at være den du er! Herunder f.eks. mene noget, du selv har tænkt dig frem til. Du skal ville skabe noget og bidrage med noget DU er stolt af. Også selvom du lige nu ikke aner, hvad det er.  

 

2.  Heldet er der hele tiden. Hårdt arbejde går aldrig af mode, men held er den magiske ingrediens som betyder alt, og som du ikke kan planlægge efter.  

Held er som en flod. Den er derude, du kan finde den men kun hvis du leder efter den, og når du finder lykkens flod, så skal du hoppe ud i den og se, hvor den tager dig hen.

Du kan ikke møde en eneste succesfuld iværksætter, der ikke tilskriver en del af sin succes til held. Og det de ofte undlader at sige (sikkert fordi de tager det for givet), er at de var modige nok til at træffe en beslutning, hvor de fulgte med heldet - OG at de var villige til at arbejde for at gøre den beslutning til den rigtige. 

Mange iværksættere tror de skal træffe “rigtige beslutninger”. Men det er sjældent muligt.

Som iværksætter træffer du uvisse, usikre, uafprøvede beslutninger, og så GØR du dem til de rigtige. På samme måde som vi - hvis vi 2 skulle på bilferie - kunne diskutere om vi skulle køre til Berlin eller Paris. Jo mere vi skændes om hvad det rigtige er, jo mindre lyst får vi til rejsen. Og hvis du skærer igennem og siger “luk måsen moster, vi kører til Paris”, så må du godt forvente, at jeg retter ind og ikke sidder og bitcher hele turen. Sammen GØR vi rejsen til det rigtige for os. Den ene beslutning er ikke mere rigtig end den anden. 

Heldet elsker mennesker, der træffer beslutninger. Mennesker der vil noget! Ofte laver man hensigtserklæringer som ligner beslutninger, men egentligt bare er vage intentioner. 

Det kan heldet ikke li' - heldet synes det er for fesent. 

Så start med det: Beslut dig!

Træf et valg, hvor du sætter dig selv i spil.

Det er helt ok at leve et trygt liv med skrivebord og pensionsopsparing. Det er bare supersvært for heldet at finde dig, hvis du gemmer dig bagved din skærm og potteplante. 

Heldet er hele tiden derude. Hele tiden i bevægelse. Heldet ser bare meget ofte anderledes ud, end du lige regner med. Så hold øjenene åbne, og beslut dig for, at du vil være et heldigt menneske! Lad være med at nægte dig selv den energi og glæde og lethed, der ligger i at heldet følger dig. 

Jeg har stået ved siden af iværksættere på messer og konferencer, der ikke fatter at personen de står og snakker med prøver at købe noget af dem. Jeg griber fat i dem, rusker dem, og siger "dude, ham der prøver faktisk at købe dit produkt, så sælg det dog!". Det sker fordi, man har overbevist sig selv om, at salget skal være svært, og man skal overbevise folk.

Prøv at sig til dig selv, at salget er let og kunderne elsker dig.

Og nægt ikke dig selv alle de dejlige penge, du modtager i den forbindelse. Det er bare kundens måde at sige tak til dig på. 

3. Tag ansvar! For dit eget humør, din egen lykke og dit eget liv. Verden er - undskyld jeg bander - pisseligeglad med at du tabte sutten i fjerde klasse, at dine forældre blev skilt da du var spæd, at du har en kronisk sygdom, at din gamle chef var psykopat, at din bedste ven har flere eurobonuspoint end dig, at dit køle/fryseskab stod af i nat, eller at du føler livet behandler dig uretfærdigt. 

Når jeg kommer ud til en kunde, bliver jeg nogle gange mødt med et “du skal lige høre om hvor skidt det går her” eller et “vores medarbejdere er ret sure/slidte/fortørnede for tiden for vi har lige haft fyringsrunde/nedskæringer/toiletskade”.

Og mit svar er altid det samme “tak, men nej tak”. 

For andre menneskers humør, tilstand og problemer kommer ikke mig ved. Hvad andre mennesker har rodet sig ud i og måske har brugt 10 år på at gøre forkert er ikke dit problem, ikke dit ansvar og ikke din opgave. Jeg er personligt rejsende i fremtid, muligheder, håb, nye løsninger og konstruktive veje.

Og mit standardspørgsmål til alle, der vil starte samtalen med brok (om folk jeg ikke kender, historier der ikke interesserer mig og problematikker jeg ikke kan gøre noget ved) er: “hvad kunne du godt tænke dig, der skulle ske?”.

Og det undrer mig at ca. 80% af dem jeg spørger ikke kan svare på det - endsige udviser nogen interesse i overhovedet at tænke på den måde. 

Men nu skal du høre Kaptajn Klagebæk. Der er ingen, der synes det er synd for dig. Og der er rigtig, rigtig mange der har stillet sig op i velfærdssamfundets Piv&Klynke-kø. Vi andre har også hovedpine, stress, barndomstraumaer, skæl, ondt i ryggen, minus på kontoen, lavt batteri på mobilen og vi får lige så mange p-bøder som du gør. Oprah blev misbrugt som barn og Stephen Hawking blev dødsdømt med ALS da han var 21. Og jo måske er det synd for dig. Rigtig, rigtig synd og øv altså xoxo, kram og likes, men hvilken forskel gør det så for dig? 

Din succes, din lykke og din glæde er dit eget ansvar. Dine problemer er måske ikke din egen skyld, men det er stadig dit ansvar at fikse dem. Og kun dit! For evigt!

Vi kan ikke gøre andre mennesker lykkelige! Vi kan komme med brænde til deres bål, men de skal selv holde ilden i gang. Så pis ej på dit eget bål. Den eneste der kan gøre dig rigtig ægte grundglad er dig selv. Fuldstændig ligesom andre ikke kan gå ud og tisse for dig, uanset hvor meget de elsker dig, og hvor end de gerne vil. 

I livet kommer vi alle ud for stor sorg. Sorg der kan ramme umenneskeligt hårdt, og som kan vende tilbage og true med at kvæle os år efter år. Når du er i sorg skal du have kram, kærlighed og omsorg (det er derfor det hedder om-sorg). 

Lidelse er derimod noget andet. Lidelse er når du lader sorgen definere dig. Når du lader dig selv blive et offer for omstændighederne, og måske oplever at få en masse dejlig opmærksomhed, fordi det er “synd for dig”.

Men det er en fuldstændig forfejlet form for empati, der ikke gør dig stærkere, men kun æder din styrke, din selvtillid- og den person du er kommer her på planeten for at blive sygner hen i processen. 

Jeg kan huske engang jeg var indlagt på privathospital. Med eget værelse, menu, søde sygeplejersker og fuld narkose. For saddan det var en dejlig lur. Jeg tog mig selv i mange gange efterfølgende at tænke "hmm, ku' vi finde noget der kunne opereres, så jeg kan komme tilbage og få noget dejlig, dejlig opmærksomhed". Min krop længtes virkelig efter anæstesi og TLC.

Men så hankede jeg op i min voksenbuks og tænkte "det er sgu nok meget godt at det offentlige hospitalsvæsen er lidt gråt. Ellers var der sgudda ingen af os, der ville udskrives". 

Så når du hører dig selv - om du taler eller tænker det - og det du siger er brok, lidelse, selvpineri og tomgangssnak du har sagt 1.000 gange før. Så se det som den dæmon det er. Giv den et navn (f.eks. Ananas-æderen onkel Eskild) og råb HØJT inde i dit hoved: “Hold din fede kæft! Jeg har hørt det, og jeg skal ikke bruge dig til noget længere”.

Så bliver der så dejligt stille.

Du vil nærmest kunne se cowboybuskene blæse hen over dine indre stepper.

Og så får du fred - fred til at tænke over, hvad DU vil. Hvad der gør DIG glad. Hvad DIN definition er på succes. 

For det har ALDRIG i verdenshistorien været nemmere at skabe den succes, du gerne vil. Der har aldrig i verdenshistorien været kortere afstand mellem at nogen tænker stort - og det rent faktisk kan lade sig gøre. 

Det er ikke nemt, det kommer ikke af sig selv, og du får masser af op og nedture - men hele verden står klar til at hjælpe dig. 

Und dig selv det.

Du fortjener den succes der er din.

Med masser af dejlig syltet ananas på toppen!