Som selvstændig og iværksætter, så bryster man sig ofte af at turde tænke og agere anderledes. Men gør du også det?
VOVESTYKKET er en podcast-serie i seks dele, der udfordrer dig til at tænke vildt, handle vildt og undgå (store) fuckups – og ikke mindst handler om, hvordan du giver dine idéer ben at gå på.
Første episode af VOVESTYKKET handler om at overkomme sin blufærdighed, at flytte viden fra et domæne til et andet, om magiske cirkler, bilforhandlere og jæger-samler-samfund. Kreativt arbejde handler blandt andet om at bryde egne grænser og kræver ligesom meget andet arbejde både tid og kræfter.
Hør bl.a. Rane Willerslev, Direktør på Nationalmuseet, tale om at tænke vildt og give sit bud på hvordan vi kommer ud af vores kreativitetskrise.
VOVESTYKKET er produceret af Brain Gain Group i samarbejde med Ase.