Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ase blog De store vil være sammen med de små

De store vil være sammen med de små

1.381 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
09 November 2017

GEW-ugen skydes i gang på mandag d. 13. november ved åbningskonference i a-kassen Ases domicil i Sydhavnen af udannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), der har det politiske ansvar for en stor del af iværksætteriets rammebetingelser. Temaet for årets Global Entrepreneurship Week i Danmark er den nye trend i dansk erhvervsliv, hvor store virksomheder inviterer iværksættere indenfor til et utraditionelt samarbejde for at undgå at blive udkonkurreret.

I forbindelse med GEW-åbningen uddeles også en af landets mest prestigefyldte iværksætterpriser, Ivækstprisen 2017, blandt seks nominerede kandidater i kategorien årets Startup/Corporate Collab. Desuden kommer en række af de mest prominente navne i iværksættermiljøet med deres bud på, hvordan Danmark bliver verdensmester i startup/corporate collab.

Blandt deltagerne på konferencen er Tommy Ahlers, formand for regeringens Iværksætterpanel, Martin Bjergegaard, co-founder og parter, Rainmaking, Kristian Hart-Hansen, administrerende direktør, Leo Innovation Lab, Google-direktør Jesper Eiby, SMV-ansvarlig for Nordeuropa, og Tage Koed Madsen, professor i International Business & Entrepreneurship ved Syddansk Universitet.

Endelig giver Daniel Korski, administrerende direktør, Public.io, og tidligere særlig rådgiver for den britiske premierminister David Cameron sit bud på, hvad der skal til for at få Danmark til tops på den internationale start-up-scene. Camerons erklærede mål var at gøre Storbritannien til et iværksætterland, og Daniel Korski var oplægsholder på regeringens Disruptionråds kick-off møde.

Forhåbentlig kan de nye samarbejdskonstellationer være med til at styrke interessen for iværksætteri.  Uden iværksætteri går samfundet i stå. Heldigvis ser vi lige nu noget nær en revolution i dansk erhvervsliv, hvor de store for alvor har fået øjnene op for, at de små kan noget særligt. Partnerskaberne giver de store adgang til iværksætternes spidskompetence: nytænkning og innovation, mens iværksætteren i bytte får adgang til viden, kapital, distribution og kompetence på alle hylder. Etablerede virksomheder og iværksættere har en masse at tilbyde hinanden.

Heldigvis er den traditionelle holdning, at de er hinandens modsætninger, under forandring. Stærke start-up-miljøer, hvor virksomhederne kan tage deres første skridt med stærke makkerskaber, giver et godt afsæt for at udvikle forretningen. Iværksætterdrivet smitter, og det styrker såvel den store som den lille virksomhed, hvis det er et iderigt miljø, og ikke blot en enkelt virksomhed, der kan tiltrække investeringer og kompetent arbejdskraft.

Læs mere om åbningsarrangementet her: http://gew.dk/gew/gew-aabning-2017

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Karsten skriver Skriv dig op