Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad sker der, når 65.000 selvstændige står sammen?

1.016 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
05 December 2017

”Det er mig mod verden”. Sådan kan livet som selvstændig ofte føles. Især for de nyopstartede og de helt små. Her står man ikke bare alene med drømmen, men også med de lavpraktiske realiteter. Regninger, der skal betales. Fakturaer, der skal sendes. Lovgivning, der skal forstås. Tal, der skal indberettes.

Sådan er vi bygget. Iværksætterne. De selvstændige. Det er ”mig mod verden” attituden, der driver os. Det er de personlighedstræk, der gjorde, at vi i sin tid fravalgte trygheden ved at indordne sig i et velsmurt system. At vi i stedet valgte at blive herre i eget hus – med alt, hvad det indebærer af frihed. Og ensomhed.

Men sådan behøver det ikke være. For nok er vi alene. Men vi er alene sammen!

I Ase er vi 65.000 selvstændige. Vi er tømrere og grafikere. Den nystartede og den garvede. Murere og coaches. Musikere og konsulenter. Vi har vidt forskellige jobs, men alligevel så meget til fælles.  

Hos Ase arbejder vi på alt det, vi har til fælles. På at sikre, at vi som selvstændige – og som land får det meste ud af de muligheder, vi har. For at udnytte det potentiale, der ligger i os alle sammen.

Men hvad er det så, de selvstændige har til fælles? Hvilke konkrete sager skal Ase lægge energi og ressourcer i at forbedre? Lige præcis det har vi brug for hjælp til at finde ud af.

Derfor har vi etableret vores panel ”De selvstændiges stemme”.

Panelet er kort sagt en gruppe bestående af iværksættere og selvstændige, der gennem  året bliver bedt om at give deres mening til kende om aktuelle  udfordringer.

Det er her, du kan blive hørt og hjælpe os med at hjælpe iværksætterne og de selvstændige.

Og det er her, du får indflydelse på de analyser vi laver, de klummer vi skriver og det politiske arbejde, vi laver til fordel for selvstændige og iværksættere.

Med De selvstændiges stemme bliver du kort sagt talsmand for de selvstændige i Danmark. Så vi ved, hvordan vi bedst kan hjælpe jer.

Vil du være en del af De selvstændiges stemme? Læs mere og meld dig De selvstændiges stemme her.

Fordi sammen står vi stærkest.

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Karsten blogindlæg Skriv dig op