Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Business Angels Hvad kan en business angel gøre for dig, og hvorfor er det værd at overveje at få eksterne ressourcer med på holdet?

Hvad kan en business angel gøre for dig, og hvorfor er det værd at overveje at få eksterne ressourcer med på holdet?

1.512 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 August 2009

Du har udtænkt en unik forretningsidé. Ambitionerne er store. Men du har nogle spørgsmål og kunne egentlig godt bruge noget sparring omkring udviklingen af virksomheden. Du mangler måske også pengene, der skal gøre idéen til virkelighed?

I mit andet indlæg her på bloggen opsummerede jeg de 6 vigtigste kilder til finansiering af din iværksættervirksomhed. Det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg sværger til samarbejdet mellem iværksættere og business angels. Det er dette samarbejde, som jeg bruger mine vågne timer på, og som jeg vil fortælle dig om nu.

Det unikke samspil mellem en iværksætter og en business angel i iværksættervirksomhedens tidligste faser kan skabe stor værdi for alle involverede parter. Ikke bare økonomisk værdi, men i høj grad også værdi på den menneskelige konto. Tilfredsstillelse, udfordring og anerkendelse. Det er utroligt sjovt og givende at samarbejde med mennesker, der også får et kick ud af at være med til noget stort. Krøllede hoveder, særegne begavelser og skægge temperamenter, der matcher ens egen profil i et omfang, som du ikke finder magen til i andre sammenhænge. Pointen er selve processen og fællesskabet mellem iværksætteren og business angel’en.

Hvis din forretningsplan slipper gennem nåleøjet hos en business angel, får du både adgang til kapital og til ekstremt kompetent rådgivning fra en initiativrig og engageret investor, der kan tilføre din virksomhed viden og erfaring, visionær tænkning, personlig goodwill og et omfattende netværk.

Som i ethvert andet parløb opnår du kun denne kosmiske orgasme, hvis du og din business angel matcher hinanden fra starten. Jeres forventninger skal være afstemt. Det er derfor vigtigt, at du ikke blot vælger din business angel ud fra tykkelsen på tegnebogen, men også ser på personligheden og de kompetencer, som han/hun kan bringe til bordet. Undersøg og spørg ind til emner som:

·       Motivation

·       Tidshorisont

·       Forventninger til virksomhedens vækst

·       Konkrete kompetencer inden for iværksættervirksomhedens branche

·       Netværk

·       Forventet tidsforbrug

·       Exit strategi

Det er en hård og indimellem sur tjans at være iværksætter. Alle odds er imod dig (det passer nu ikke, men sådan kan det føles). Når kæresten, konen, manden eller præsten ikke længere forstår dig, er en business angel måske den rette person at henvende sig til. Den rette business angel vil kunne lette byrden og bidrage aktivt til projektet.

Det er jo egentlig meget enkelt – det handler om at skabe værdi!

 

Mvh

Morten

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Morten skriver Skriv dig op