Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Tips til et hurtigere boligsalg Start hussalget - før du kontakter en mægler

Start hussalget - før du kontakter en mægler

1.438 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
19 April 2013

Der kommer mere og mere fokus på, hvordan du sælger dit hus. DR1 viste i tirsdags et program om et par, hvis hus har stået til salg i over 800 dage.

Efter en grundig gennemgang af huset kombineret med en fornuftig pris, blev huset solgt på tre måneder.

Det kan have store konsekvenser ikke at få solgt dit hus - når det først er sat til salg - og jeg mener ikke kun økonomiske. Du vil gerne videre i dit liv, og der sker intet. Det hjælper ikke at aviserne skriver om krisen, for det er alt for abstakt

Men - du kan selv gøre meget for at hjælpe salget på vej.

Her er min top 4:
1 - Begynd processen, før du tager kontakt til en mægler. Oprydning og nedpakning af overflødige eller ekstra ejendele er et must, når det handler om hussalg. Tænk på rene linjer over hele linjen. Opmagasinér dine flyttekasser eller donér dem til Røde Kors. Huset skal være klar, når fotografen kommer forbi.


2 - Sørg for at dit hus afspejler en rolig og velorganiseret tilværelse, hvor der er styr på tingene. Skabe og skuffer må ikke bugne, så man knap kan lukke døren


3 - Reparationer og vedligeholdelse. Få afsluttet alle dine hængepartier før du sætter din bolig til salg. Hvis der er ting, du ikke selv har mod på eller energi til at løse, så få en professionel ind og se på det. Låger der hænger påvirker liggetiden negativt.


4 - Hvordan ser dine tekstiler ud? Er de pæne? ellers investér i nye håndklæder, viskestykker, sengetæppe og bademåtte. Du kan jo tage dem med, når du flytter.

Følg Busy Bees, hvis du vil lære mere om salgsindretning

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Birgitte skriver Skriv dig op