15 tip til at lyde mere interessant (og begavet!) på skrift

Content is king.

Jo, mange tak. Men åbn en historiebog, og du vil finde stribevis af eksempler på konger, der er lige så skarpe som en klump lunken feta. Og det var nok ikke lige dem, onkel Bill tænkte på tilbage i ’96, da han skrev sit essay.

Jeg ved, at du er skarp. Og jeg ved, at du gerne vil fremstå sådan på skrift. Nogle gange er du bare ikke lige klar over, hvad du skal skrue på for at få det hele til at flyde. Du er presset på tid, og cursoren bliver en pisseirriterende lille modstander. Brug for assistance? Hvis du har, så tag et kig på følgende 15 punkter – allesammen anerkendte skriveråd fra dygtige mennesker.

Jeg har forsøgt at være konkret, og der er eksempler til de fleste punkter. Rådene kræver ingen forhåndsviden, og de skulle være direkte anvendelige. Er du uenig, må du skælde mig ud i kommentarfeltet. Det er et frit land, og jeg lover at tage det pænt :)

#1: Varier form og længde på både sætninger og afsnit

Lad os starte med et eksempel:

Der var engang en abe, og den boede i en skov. Den kunne svinge sig mellem grenene, og den kunne tage bananer. Den havde en lang hale, og aben kunne sno sin lange hale. Den havde et lyserødt bagparti, og det var sjovt at kigge på.

(Jep, jeg har små børn!)

Se nu, hvad der sker, hvis vi ryster posen og smider noget dynamik ind i teksten:

Der var engang en abe. Dybt inde i skoven boede den. Abens hale var så lang, at han kunne sno den om grenene og svinge sig frem og tilbage. Sådan fik han fat i bananerne. Masser af lækre, modne bananer. Og hans lyserøde bagdel var vældig sjov at kigge på imens.

Den første tekst er monoton. Det er den, fordi alle sætninger er lige lange, og fordi jeg har konstrueret dem på nøjagtig samme måde. Det dur ikke. Den anden tekst er mere livlig, fordi jeg har både korte og lange sætninger. Desuden har jeg valgt at starte sætningerne på forskellig vis.

Der skal faktisk ikke særlig meget variation til, før du står med en helt anden tekst. En tekst med puls, frem for en flad kurve. Det er også en god ide at variere længden på dine afsnit. Det skal du gøre med tanke på læsbarheden, men også på artiklens æstetik. Artikler med 5 afsnit på hver 7 linjer drager ikke så meget, som havde du haft 3 afsnit på 8 linjer, 2 afsnit på 3 linjer og et enkelt på 5 linjer. Eller noget i den stil. Prøv selv at se efter, når du laver afsnit næste gang.

#2: Vælg aktiv i stedet for passiv

Vi får allesammen post fra vores banker, forsikringsselskaber og kommuner. De tre institutioner er dem, der oftest gør sig skyldige i at skrive, så ingen fatter noget som helst. En af grundene til at deres kommunikation er så uklar er brugen af passiver. Passiver er forbeholdt paragrafferne i Karnov. Ikke dine webtekster.

Man skelner mellem aktive verber og passive verber. Aktive verber udtrykker, at nogen gør noget. Passive verber indikerer, at der bliver gjort noget ved nogen/noget. På dansk har vi to passiv-former: udsagnsord, der ender på -s, og udsagnsord kombineret med ‘bliver’.

Eksempel (aktiv):

Forfatteren skriver bogen.

Moren bærer barnet.

Eksempel (passiv):

Bogen bliver skrevet af forfatteren.

Barnet bæres af moren.

Du har sikkert set den her i din by:

Cykler fjernes uden ansvar

Nå, da! Af hvem dog? Før vi overhovedet kan diskutere, hvor ansvaret er henne, må der da først være nogen, der har lagt det fra sig. For eksempel politiet, banegårdspersonalet, p-vagten eller kommunens ansatte. Hvem det end er, leder passiv-formen opmærksomheden væk fra aktøren. Kedeligt.

Jeg har endnu ikke fundet en autoritet inden for tekstforfatning, som ikke advarer mod passiv-formen. Selv de jurister, jeg kender, synes, at kancellisproget er en killer. Så hvorfor gøre det mod menneskeheden? Interessante tekster er fyldt med handling. Nogen, der gør noget. Hvis du har tendens til at skrive i passiv-form, så omskriv til aktive sætninger. Det er indsatsen værd.

#3: Erstat tillægsord med udsagnsord, og spar på adverbierne (biordene)

Forestil dig, at en vens ven fortæller dig, at han er modig. Mod er jo som udgangspunkt dejligt, men det er først, når han har reddet dig ud af en brændende bygning eller sagt sit job op for at rejse jorden rundt, at du tror på ham.

Du kan med garanti finde ordet ‘kreativ’ på min webside om tekstforfatning. En talblind astrofysiker er en skidt astrofysiker. Det samme gælder for tekstforfattere, for hvem kreativitet er et fremmedord. Men jeg nøjes ikke med at skrive det, jeg forsøger også at være det.

Det vil altså sige at frem for at skrive:

Jeg er kreativ.

… ville jeg skrive:

Jeg følger ofte med i, hvordan de andre gør. Men ikke for at kopiere. Tværtimod prøver jeg bevidst på at træde ved siden af, når jeg skriver. Jeg vil altid forsøge at overtale dig til at løsne slipset og dæmpe din trang til corporate snak. Og mangler du illustrationer til din tekst, siger du bare til – for inde i mit hoved lever ord og billeder side om side i massevis.

Du kan gøre det samme med 'kvalitetsbevidst', 'resultatorienteret', 'innovativ', 'omstillingsparat' og alle de andre ord uden tyngde, som findes overalt.

Biord har heller ikke nogen høj status på skrift. Særlig (biord!) Stephen King er kendt for sin fordømmelse af dem:

“The road to hell is paved with adverbs.”

Grunden er, at de tit er overflødige fyldord, som du kan slette fra teksten, uden at den mister sin mening. Siger de. Det er rigtigt, men jeg er kun 85 % enig. En tekst uden adverbier er mange gange en fattigere tekst. Trim det værste ukrudt væk, og lad resten stå i charmens navn.

#4: Start for pokker nogle af dine sætninger med og/eller/men/fordi!

Hvem har sagt, at du ikke må indlede dine sætninger med og? Eller men? Sandsynligvis din dansklærer. Eller din mor?

Uanset hvad, er det et skidt skriveråd. Man må nemlig gerne starte sætninger med alle fire ord, og det giver dig flere muligheder for at konstruere interessante sætninger ind imellem alle de andre.

#5: Det er ok at afslutte sætninger med forholdsord, hvis alternativet er en krukket sætning

Reglen om, at der ikke må være præpositioner i slutningen af en sætning, bed sig fast hos mig i folkeskolen. Men jeg har opdaget, at mine sætninger kan blive ret så latterlige, hvis jeg slavisk overholder “reglen”. Jeg løser problemet med ord som hvorpå og hvori eller med konstruktioner som i/på hvilken. Nogle gange går det fint, andre gange bliver det krukket.

Winston Churchill var heller ikke meget for det krukkede. Ann Handley har foræret mig følgende lille, sarkastiske kommentar, som Churchill efter sigende kom med, da en redaktør insisterede på reglens rigtighed:

“This is the kind of impertinence up with which I shall not put.” / “Det er den slags uforskammethed, i hvilken jeg ikke vil finde mig.”

Ret krukket, ikke?

#6: Om overskrifterne

Sikket ansvar du der har taget på dine skuldre – at skulle finde den rigtige overskrift til en lækker artikel.

Overskriften skal have opmærksomhed, for hvis den ikke formår at trække læseren til sig, kan det hele være lige meget. Overskriften er en særskilt del af tekstarbejdet, og jeg har netop skrevet en artikel om overskrifter på min egen blog. Derfor kan du smutte derover, hvis du vil vide mere. Desuden kan jeg se, at den her artikel bliver lang nok uden en uddybning af den gode overskrift.

#7: Spørg mig om noget

Hvis du stiller dine læsere spørgsmål i din tekst, har det følgende positive virkninger:

• Du beder læseren om at være aktiv og tage stilling til noget.
• Du sikrer dig, at læseren føler sig inddraget.
• Du skaber en relation til læseren, fordi spørgsmål er samtalesprog.
• Du tvinger dig selv til at være mere nærværende, fordi du skriver til nogen.
• Du får en mere varieret tekst, når nogle af dine sætninger er spørgsmål.

#8: Brug du i stedet for andre pronomener (stedord)

Den kommer i direkte forlængelse af punktet herover. Vælg du, når du skriver artikler. Hvem gider høre om, hvad man kan. Hvem er man overhovedet? Ingen ved det.

#9: De mest almindelige stave- og grammatikfejl

Den hyppigst forekommende fejl i danske tekster sker i forbindelse med nutids-r.

Den klassiske:

Jeg køre vs. Jeg kører

Lidt mærkeligt, når fejlen er så nem at kvæle. Mange ord lyder ens i deres infinitivform (at køre) og i formen med jeg foran (kører). Men andre gør ikke, og dem er der nok af – så hvorfor ikke lave prøven med en af dem?

• Prøve
• Cykle
• Spise
• Danse
• Smile
• Lammetæve
• Knuselske.

Nu ved jeg godt, at der går folkeskole i den, men ved du hvad? For 10 år siden kunne kun 40 % af folkeskoleelever bruge nutids-r korrekt. Og det har sgu nok ikke ændret sig så meget siden da. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg tit bruger prøven, når det kommer til nutids-r. Igen handler det om at være sig sine egne svagheder bevidst.

Jeg gætter på, at den næste på listen over danske sprogfejl er vores enorme trang til at skille ord ad. Det skal man på engelsk, men ikke på dansk. En ældrebolig er således noget helt andet end en ældre bolig. Hvis menuen er lamme koteletter, kan du ikke vide, hvilket dyr kødet stammer fra – kun at koteletterne er enten dumme eller ikke bevæger sig. Og når du skriver til nogen, at det er super fint, mener du, at det er superfint. Kan du se pointen?

Lyt til ordet. Er der mere tryk på første del end på anden del, er det ét ord. Er der lige meget tryk på hvert ord, ja, så er det to ord. Prøv med ældre bolig/ældrebolig. Eller koteletterne. Den er god nok.

I tvivl? Slå det op! Selv har jeg et dagligt forbrug af sproget.dk, der svarer til en colajunkies indtag af Pepsi Max.

#10: Søgefunktionen og synonymordbogen er dine venner

Vi har alle vores skrivestil. Vi har ord, vi er særligt forelskede i. Forelskelsen kan være bevidst eller ubevidst, men den sørger for, at vi bruger nogle ord (mange) flere gange end andre.

Word har en søgefunktion, så du kan finde bestemte steder i teksten. Men du kan også bruge den til at kigge dig selv i kortene. Du vil blive overrasket over, hvor mange gange du bruger bestemte ord og vendinger. Hvis du har skrevet det samme 5-10 gange i en tekst på 500 ord, er det værd at omskrive. Drejer det sig om enkelte ord, så slå dem op i en synonymordbog. På den måde lærer du også flere nye ord at kende, end hvis du holder dig til dem, du plejer at bruge.

#11: Billedsprog og analogier

Undskyld, men her må jeg starte med nej-hatten. Klicheer bliver skabt (passiv!) med det formål at male et billede. Desværre er billedet så forvasket, at ingen gider det mere. Se bare her:

• Du skal op på hesten igen.
• Tænk ud af boksen.
• Slå koldt vand i blodet.
• Hun vil gå gennem ild og vand.

Listen er endeløs, og de her er blot nogle af de forfærdelige eksempler på absolut fravær af originalitet. De er grimme – især på skrift. Klicheer er en endnu større forbrydelse mod menneskeheden end passiver. Væk med dem!

Pyh … Det lettede. Nu til noget mere positivt.

Billedsprog og analogier kan vende en kedelig tekst til en tur i sansetivoli. Forfattere bruger dem hele tiden, fordi de arbejder efter den regel, der hedder ‘show it, don’t tell it.’ Nu må du ikke blive tvær og tro, at du skal have alle farver i brug på én gang. Du kan male et billede ved hjælp af et enkelt ord. Skift læse ud med sluge, indsæt antænde i stedet for starte. Kraftfulde verber kan gøre en stor forskel.

Jeg har også fundet et tilfældigt eksempel fra Ann Handleys bog om at skrive:

Becoming a better writer – working the muscle – takes some commitment to simply show up, not unlike the commitment I kept with my gym trainer, Dorothy. Both writing and strength training can feel awkward and a little painful at first: I felt like a total poser donning spandex and sneakers, and I felt idiotic grunting under the weight of the barbells that seemed seized for an undernourished eight-year-old. But the point is to keep at it, even when it’s uncomfortable and you’d rather quit.

Man kan se billedet for sig. Og jeg ved ikke med dig, men jeg kan godt relatere til den følelse, Handley beskriver med sin analogi mellem styrketræning og skrivetræning. Desuden er passagen et godt eksempel på noget, Handley er speciel kendt for: sin humoristiske tilgang til at give sin viden videre til de begærlige.

#12: Humor

Der findes barnlig humor, og så er der den mere modne af slagsen: Humor er bedst, når den peger på dig selv og ikke på andre. Selvironi er også med til at give dine tekster en ydmyg tone. Du kan sagtens udstråle troværdighed og autoritet uden at være selvfed. Fedme er ikke specielt charmerende, men ‘selvfedme’ … Ad!

#13: Tekstmuren – alletiders dårlige ide i webtekster

En tekstmur er en helt tætskrevet tekst uden hverken underoverskrifter eller white space. Husk på, at ‘enter’ er din ven, når du skriver. En tekst med flere, mindre afsnit er lettere at gå til end en stor klump ord på én gang. Det betyder ikke, at du skal trykke enter, hver eneste gang du har skrevet en sætning. Det efterlader læseren med en tekst fyldt med enkeltstående sætninger, der ikke ved, hvem de skal lege med. Det er uskønt og rodet.

Som jeg fortalte dig tidligere, er det bedre at skrive afsnit af varierende længe – og en gang imellem kan et afsnit sagtens bestå af en enkelt sætning.

Når du skriver, skal du sørge for at dele teksten op i afsnit på en meningsfyldt måde. Hvis noget hænger sammen, må du ikke bryde det op i æstetikkens navn. Vent hellere, til der kommer en naturlig overgang i tekstens indhold. Sørg i øvrigt også for at skabe overgange mellem afsnittene, så du fører læseren hele vejen igennem din artikel. Det kan du gøre med bucket bridages – det sidste punkt på listen med skriveråd.

#14: Med bucket brigades giver du spanden videre

Forestil dig en ildebrand og en række brandmænd. Den første brandmand sender spanden med vand videre til sidemanden, som igen giver den til sin ven. Til sidst når den frem og gør sit til at slukke branden. Heraf navnet bucket brigades.

Overgangene er små sætninger, du indsætter imellem dine afsnit. Som fx dem her:

• Nu skal jeg forklare det.
• Det kommer jeg til om lidt.
• Lad mig vise dig hvordan.
• Så hvordan hænger det sammen?
• Her er grunden.
• Men vent, der er mere.
• Og det bliver bedre endnu.
• Nu tænker du måske …
• Men du må ikke glemme …

Det er et gammelt, men effektivt copywritertrick. Brug dem, når det giver mening, og udelad dem, når det bliver for meget.

#15: Lyst til mere?

Har du et nørdegen? Vil du noget med dit indhold? Så grib fat i dem her – men kun hvis du tager din tekstforfatning sådan rigtig seriøst.

• William Strunk, The Elements of Style

Det er en gammel svend – fra 1918! Alligevel ser jeg henvisninger til den overalt. Specielt i engelsk og amerikansk litteratur, men jeg har fundet finurlige referencer til bogen i jobannoncer fra danske virksomheder, der søger skribenter. Det er da herligt.

• Stephen King, On Writing

Du kan bruge Kings bog, uanset om du vil være forfatter eller en bedre tekstforfatter. Derudover gælder det samme for Kings bog, som jeg lige har fortalt dig om Strunks. Læs den.

• Ann Handley, Everybody Writes

Handleys bog henvender sig til virksomheder, der skriver længere artikler til nettet, primært content marketing. Som du måske fornemmer, er Handleys tone hyggelig og morsom. Og i forordet står der, at havde Elements og On Writing fået en baby, ja, så ville det være Handleys bog. God fornøjelse.

• Jon Franklin, Writing for Story + Lisa Cron, Wired for Story

Franklins bog er en klassiker, når det kommer til tekst og storytelling. Lisa Crons udgave er lidt mere moderne, og du får en spændende indsigt i hjerneforskning og dermed i årsagerne til, at vi elsker de gode historier. Begge to er fantastiske bøger til dig, der vil være bedre til at fortælle gode historier i dine artikler.