Er det altid sandt at de små kan rykke hurtigere end de store "super tankers"

På et tidspunkt læste jeg et af Martins indlæg, fra nyhedsbrevet, at de små havde den fordel, at de kunne rykke hurtigt. Første tanke, ja, som i ja for helvede. Men så kom jeg i tanke om nogle tidligere erfaringer, jeg har gjort mig, da jeg sidst var selvstændig, og de sidste fjorten dage er stødt på det fænomen igen. De små nye iværksættere er virkelig op af bakke, giver virkelig meget overarbejde, hvis du spørger mig. Det gør du måske ikke, men har du stukket snuden forbi, og sidder nu og læser med, så skal jeg fortælle dig , hvor det virkelig er op af bakke. 1. Jeg sælger kun noget, jeg selv kan lide Ej, måske det bare er en kvindeting, eller noget nogen har læst, hørt, set på et webinar, at du skal kunne stå inde for det, du sælger. Jo, jo, men du bliver ikke særlig meget købmand af kun at gå efter det kun du kan lide. Eksempler: I tdernes morgen havde jeg et firma, der solgte design med bolig tekstiler. Min mest solgte vare var en kaffevarmere syet i stof fra Royal Copenhagen, selv Kronprinsens hof lagde vejen forbi og købte en. Selv har jeg aldrig været vild med Mussel. På min vej, dengang, var en anden af mine kunder en souvenirer butik, både på Lange Linje kaj og ved Amalienborg. Ejeren var en dame med klasse og stil, og hun bemærkede straks mine hævede brun, da jeg kiggede rundt på alle ryste kuglerne med den lille Havfrue og postkontor med de kongelige. Som hun fortalte mig, så var alt souvenir udvalgt specielt til om det lå på Lange Linje kaj, hvor krydstogtsfart skibe med rige kom ind, til der ved Amalienborg, hvor alle slags turister kom. Hun betroede mig også, at hun havde ikke en eneste ting der hjemme, men at hun med tiden kom til at holde af alt det tingeltangel. Så vil du bryste dig af at være købmand, så kig på det som sælger, du behøver ikke have det hele hjemme i stuen. 2. Jeg sælger kun noget, jeg selv kan lide. Du læste rigtigt. Jeg gik dengang en lang og tung vej hos de små iværksættere, kom forbi med mine varer, og altid fik jeg sangen fra de varme lande om....at jeg sælger kun noget, jeg selv kan lide. Tá den. Gjorde jeg så. Skæbnen ville dog at jeg blev spottet, kom i trend området på Formland, og alle mulige kunder dukkede op, fordi de havde set, at noget af mit var det sidste nye. Sjovt nok også alle dem, som kun solgte noget, de selv kunne lide. Det var jo så rigtig dejligt, att de ændrede smag, og ikke genkende mig. Jeg tænkte bare i mit stille sind, ha der snød du dig selv, du kunne være den første på beatet, og have været der før alle andre. Nå men alt det var jo glemt, indtil her fornylig, hvor jeg får den fede ide, jeg vil være først med det sidste nye, jeg vil finde små iværksættere der har nogle fede ting, og have det ind i min opkomlng webshop. Men de kender mig ikke, jeg er nemlig ikke stor endnu, så jeg møder igen det der blik, du vil sikkert bare sælge mig noget, og jeg vil kun sælge selv, nemlig noget, jeg selv kan lide.