Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
19 October 2013

Der er tre store fejl, jeg ser rigtigt mange folk begå, men nu kan du lære, hvad de er, og hvordan du kan undgå dem — specielt fejl nr. 3.

En af de ting, folk synes er mest fascinerende med disse strategier og ideér, jeg præsenterer her, er, at de er enkle. De er enkle at implementere. De er enkle at udføre, og de er enkle at holde i gang. Der behøves ingen programmør. Der behøves ingen softwaremagi, og der behøves end ikke fuld viden om sociale medier.

Alt, der behøves, er din vilje til at række ud og skabe forbindelse til dine kundeemner… til dine leads… til din støttekreds… til hvem som helst du ønsker at gøre en forskel med.

Nøglen er her, hvem du ønsker at gøre en forskel med. Bemærk, at jeg ikke siger »ræk ud til alle«. Utallige folk tror, at hvis de havde 100.000 besøgende på deres websted hver måned, så ville de kunne tjene et hav af penge. Det passer bare ikke.

Din succes er kun til dels dikteret af, hvor megen trafik du får. Den anden halvdel af ligningen er kvaliteten af din trafik. Dette er meget mere nuanceret, end de fleste folk nogensinde forstår, og det er…

Fejl nr. 1: Folk stræber mod store mængder trafik i stedet for at fokusere på kvalitet

Det er ikke svært at få hundrede tusind eller selv en million besøgende på en måned, men de fleste af disse besøgende konverterer ikke. Det hele drejer sig om at få kvalitetsbesøgende, som er interesserede i dit produkt, din tjenesteydelse, din blog eller hvad det nu er, du tilbyder. Det giver dig ikke ligefrem sexede trafiktal, men tilgengæld vil det give det dig yderst indbringende trafiktal… hvilket jeg foretrækker meget mere, men lad os tage et reelt eksempel.

Forestil dig, at du driver et autoværksted. Hvem vil du helst tale med: et hundrede personer, der ejer biler, eller ti personer, hvis biler er brudt sammen i vejkanten lige nu?

Det er klart, at folk med sammenbrudte biler er bedre kundeemner for din forretning. Hvis du stod foran disse ti personer, ville det være superlet at omdanne dem til kunder. Og bid lige mærke i, at du også konverterer dem lettere, hurtigere og mere overkommeligt, end de et hundrede almindelige bilejere.

Der er store chancer for, at dine konkurrenter går efter de et hundrede personer med biler på dit marked.

Mens de spilder deres tid på den ringe trafik, kunne du bruge en brøkdel af tiden og lave en mangedoblet indtjening ved at koncentrere dig om trafik af den højeste kvalitet i din niche.

Når det drejer sig om at øge din trafik og indflydelse, drejer det sig ikke om, hvem du kender, men i stedet hvem, der kender dig.

Du skal have viden om, hvordan du finder de afgørende dialoger, der foregår på dit marked, og derefter gøre dig synlig, så du bliver lagt mærke til i dem. Det er uanset, om du ønsker at tiltrække eksperternes eller kundernes opmærksomhed i din niche.

Handling: Hvem er dit ideelle kundeemne? Hvilke ængstelser, problemer og håb har han eller hun? Hvor bevæger de sig omkring? Når du først du har besvaret disse enkle spørgsmål, vil du have viden om 1) dine bedste kilder til trafik, og 2) hvilket indhold, du skal skabe for at få deres opmærksomhed, så de besøger dit websted.

Fejl nr. 2: Folk har tendens til at kaste penge efter deres trafikproblemer

Ja, penge kan købe dig trafik, men det er ikke den bedste langsigtede løsning. Du bliver nødt til at arbejde på at optimere for søgemaskiner, opbygge din tilstedeværelse på sociale medier og endda opbygge din blog. Tænk både på kortsigtede og langsigtede strategier, da de langsigtede strategier er meget effektive og overkommelige sammenlignet med blot at bruge alle dine penge på PPC annoncer.

Penge kan ikke købe dig tilbagevendende trafik. Penge giver dig én chance for at gøre nok indtryk på én besøgende, så han eller hun tilmelder sig dit nyhedsbrev eller køber dine produkter. Det er megasvært.

Men hvad nu, hvis personen frivilligt vender tilbage til dit websted igen og igen? Ja, så har du et hav af muligheder for at konvertere personen (som allerede kan lide dig), hvilket fordobler dine chancer for succes. Hvis du ønsker en langsigtet forretning, så er det fremgangsmåden.

Det bedste ved langsigtet organisk placering er, at trafikken er stabil og forudsigelig. Hvis du får 1000 besøg fra et søge-udtryk i denne måned, får du sandsynligvis også omkring 1000 besøg næste måned, og trafikken vil være af lignende kvalitet, så du kan regne med stabile konverteringer og en stabil indtægt.

Handling: tænk over hvilke »trafikressourcer«, du kan opbygge. Skriv ned, hvem i din niche, du bør danne relationer med, så du senere kan spørge om gæsteindlæg og links.

Fejl nr. 3: Den sidste store fejl, folk begår, er, at de tror, at hvis de laver en blog, så bliver den med tiden populær, hvis de har gode artikler på den

Selvom det virker nogle gange, virker det i de fleste tilfælde ikke. Du bliver nødt til at samarbejde med andre bloggere, danne partnerskaber og bruge mere tid på at reklamere for dit indhold, end du bruger på at skrive det.

Efter du har gjort det i et par måneder, kan du koncentrere dig mere om at skrive indhold, men du bliver nødt til at koncentrere dig om at opbygge relationer til andre bloggere i de tidlige stadier.

Jeg er godt klar over, at det står i direkte modsætning til den traditionelle viden, og hvad den gennemsnitlige blogger fortæller dig, men jeg antager også, at du ikke vil opnå gennemsnitlige resultater. Det er en af disse utraditionelle taktikker, der afføder utraditionelle mængder trafik.

Folk kigger for eksempel på et websted som CopyBlogger, der har megen trafik, og prøver at genskabe det. De ser, at det har mange links, trafik og artikler, og så tror de, at det er det, de også skal gøre.

De indser bare ikke, hvad, der sker i baggrunden. Dvs., hvor mange relationer en person som indehaveren af CopyBlogger Brian Clark har, og hvor megen tid han bruger på at hjælpe og gøre andre folk tjenester.

Når Brian Clarke lancerer et nyt produkt eller en artikel, kan han e-maile sine kontakter for at få et hav af links og have det klistret overalt på nettet, fordi han i baggrunden bruger så megen tid på at opbygge relationer.

Handling: vurder, hvor megen tid du bruger på at reklamere strategisk for dit indhold lige nu. Hvad er dine mål? Får du opmærksomhed fra eksperter? Får du flere kunder? Gå igennem dine svar fra handlingstrin 1 og 2, og overvej nu, hvordan du kan fremme dit indhold til disse målgrupper.

Hvorfor er disse fejl så almindelige?

Folk begår disse fejl, fordi de i de fleste tilfælde efterligner, hvad andre gør. Men det, der virker for andre, selvom de er i samme rum, fungerer ikke altid for dig.

Derfor kan du heller ikke satse på, at forskellige blogge vil lære dig alle de teknikker, der virkelig vil gøre en forskel for dig. Hvorfor skulle nogen gratis dele deres bedste viden med deres konkurrenter, når de kan holde det hemmeligt og få folk til at betale et hav af penge for at lade dem udføre det for sig?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Frederik skriver Skriv dig op